I
udlandet gennemfører offentlige myndigheder og private organisationer omfattende
arkivering af indholdet på Internet. I Danmark er det offentlige endnu ikke begyndt
overvejelserne.
For historikere med interesse for dansk middelalder var branden på
Christiansborg i 1794 skæbnesvanger. Samtlige danske ridderbiografier forsvandt med
røgen. Fremtidens historikere, der vil vide hvad 90'ernes nørder foretog sig, vil stå
uden det væsentlige kildemateriale, nemlig alle web-siderne.
I USA har den private organisation archive.org siden 1996 arbejdet på
at tage såkaldte øjebliksbilleder af hele indholdet af det globale world wide web. Ved
hjælp af avanceret web-crawler teknik, programmerede robotter, billige løsninger på
lagring og masser af gå-på-mod har de 12 medarbejdere indtil nu kopieret mere end 1,5
Terabyte (svarer til 1,5 million MB). Archive.org kopierer for øjeblikket 100 GigaByte
hver uge. Efter www tager organisationen fat på usenet og nyhedsgrupper. Grafik,
lydfiler, audio og også software til at downloade bliver hentet. Herefter vil archive.org
kopiere disse totale øjebliksbilleder et antal gange pr. år.
I løbet af få år vil archive.org rumme en enestående dokumentation, som
også har store kommercielle muligheder. Det er archive.org's vurdering, at web-siderne i
gennemsnit skifter hver 44. dag. Og hvor mange af de kommercielle og offentlige web-steder
har selv indarbejdet velfungerende rutiner for arkivering af web-siderne?
I samarbejde med Smithsonian Institute har archive.org lavet en kopi af
alle internetsider, der handlede om den amerikanske præseidentvalgkamp 1996. Det var den
første valgkamp, hvor Internet blev brugt som medie på lige fod med andre elektroniske
medier. Men en stor del af indholdet blev taget ned efter valgkampen; især de tabende
kandidater manglede lyst til at vedligeholde serveren! For fremtidige vælgere, kandidater
og journalister har Smithsonian Institute/archive.org nu en omfattende dokumentation.
Archive.org financieres af stifterens egenkapital tjent ved tidligere
computer-successer.
I Sverige er nationalbiblioteket, Kungliga Biblioteket, snart færdige
med deres første øjebliksbillede over samtlige svenske internetsider. Derefter vil
Kungliga Biblioteket tage kopier af alle svenske sider 4 gange årligt. Meget passende
kalder svenskerne projektet "Kulturarw³". Kulturarw³ er sat i gang for
hurtigst muligt at få en dokumentation af Internet. Kungliga Biblioteket har taget et
stort skridt uden have fast grund under fødderne. De har ikke afklaret, hvordan
materialet skal gøres tilgængeligt for publikum. Som minimum skal de mange sider lagres
i 1-2 år inden videre offentliggørelse - først og fremmest for at hindre for stor
belastning af serveren. Kulturarw³ henter - ligesom archive.org - websider ved hjælp af
robot og uden tilladelse fra producenterne. Spørgsmål som ophavsret, krænkelse af
privatlivets fred, bevaringstid, adgangskriterier m.m. er slet ikke afklaret endnu.
Kungliga Biblioteket opfatter sig som frivilligt brandkorps, der redder genstandene ud af
ilden for eftertidens skyld - og så må andre træffe beslutning om, hvad der skal ske
med den omfattende dokumentation.
Det danske folketing vedtog en ny pligtafleveringslov inden
sommerferien. Loven træder i kraft fra 1. januar 1998. Men allerede inden der ligger en
bekendtgørelse for loven, må man konstatere, at loven slet ikke er tilstrækkelig for at
sikre den danske kulturarv fra Internet-starten. Pligtafleveringsloven skal sikre at
elektroniske udgivelser bevares og arkiveres på lige fod med trykte medier. Inden
bekendtgørelsen er klar, har kulturministeriet travlt med at tage stilling til, hvordan
"elektroniske udgivelser" skal fortolkes, hvornår net-sider er omfattet, hvor
hyppigt de skal afleveres, hvordan de skal afleveres, om det kun er dk-domæner der er
omfattet samt ikke mindst, hvordan man skal forberede den stigende globalisering på
nettet. Udgivere som ikke vil pligtaflevere i Danmark, kan jo bare lægge sine web-sider
på en udenlandsk server og placere masser af banner-ads på danske indeks-sider. Eller
det modsatte: risikoen for overbelastning af pligtafleveringen, efterhånden som
"spejlinger" af udenlandske sites bliver mere og mere almindelige.
I arbejdet med loven har kulturministeriet skelnet mellem statiske og
dynamiske web-sider. De dynamiske websider (f.eks. en database lagt ind til mere specifik
søgning) er ikke omfattet af pligtafleveringsloven. Med med pushteknologi og fremtidige
websider kreeret ud fra individuel brugerprofil, kan det blive nærmest umuligt at skelne
mellem statiske og dynamiske websider.
Mens disse omfattende spørgsmål afklares i kulturministeriet og
centrale biblioteksorganisationer er udviklingen af world wide web i fuld gang. Danmark
risikerer et alternativt "år 2000-problem". Indtil videre har ingen danske
myndigheder beskæftiget sig med dokumentation af indholdet på danske websider. Det er
stærkt sandsynligt, at fremtidens forskere ikke kan finde dokumentation for 90'ernes
danske internetkultur.
Nørderne er muligvis uddøde inden man har materiale til at beskrive
deres liv på nettet. Danmarkshistorien kan så skrives uden riddere og uden nørder!
Søndag Aften 0897
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.
[Næste artikel]