I løbet af
ti år er det lykkedes for Det Kongelige Bibliotek at opnå en imponerende resultatliste.
Men ikke alle initiativer lykkes for den traditionsrige institution.
Det Kongelige Bibliotek har valgt at
kalde sin online-database med 2,3 millioner titler for REX. For aktører udenfor Det
Kongelige Bibliotek, kan bibliotekets virkelyst ind i mellem minde mere om en
Tyrannosaurus Rex. Ikke fordi nogen tror at Det kongelige Bibliotek vil uddø, men
biblioteket går ofte i lovligt store sko.
De sidste ti års dynamiske udvikling på Det kongelige Bibliotek er nu
ved at blive mærkbart synlig udenfor bibliotekets egne rækker. Den store nybygning på
Slotsholmen i København, "Diamanten" er tydeligt ved at tage form. Den 18.
august genåbner det ombyggede Universitetsbibliotek i Fiolstræde og 1. september åbner
fire mindre institutioner i nye lokaler under Det kongelige Biblioteks vinger.
Bibliotekets omfattende bygningsændringer taler sit tydelige sprog. I
1986 igangsatte den nye ledelse det omfattende moderniseringsprojekt. Biblioteket var
dengang spredt over fem adresser plus 8 magasiner. Det totale areal var i alt 26.000 m2,
heraf var 22.000 m2 magasinplads. Når de igangsatte byggerier er færdige i år 2000, er
det samlede antal bygninger reduceret til 5. 2 af disse 5 bygninger er
Universitetsbibliotek, en funktion der i mellemtiden er lagt ind under Det kongelige
Bibliotek. Gennem alle disse byggeprojekter er det samlede areal øget til 76.000 m2.
Bygningarbejderne er fulgt op af en række ændringer i bibliotekets
publikumsarbejde. For eksempel tidobles antallet såkaldte "åbne hylder" (hvor
publikum selv kan vælge bøger) ved ombygningen af Fiolstræde. Tidligere havde publikum
adgang til 30.000 bind, fra 18. august er der adgang til 300.000 bind. Det kongelige
Bibliotek etablerer bogbutik, 5 udstillingssale, en multifunktionssal og flere læsesale.
Hidtil har der kun været en læsesal med 92 pladser på Slotsholmen, fremover bliver der
6 forskellige læsesale med godt 400 pladser. Alt dette for at give publikum bedre
muligheder for at bruge biblioteket. Det kongelige Bibliotek tager et kraftspring væk fra
det støvede og fossile image, som har præget institutionen gennem årtier.
Men Det kongelige Bibliotek har derudover udvidet virksomheden på
ganske mange punkter i løbet af det seneste tiår. Inkluderingen af Universitetsbibliotek
1
(Fiolstræde/Københavns Universitet Amager) er uden sammenligning den mest
omfattende ændring, både i volumen og i organisationstilpasning.
De omfattende ændringer på Det kongelige Bibliotek skal klart ses som
udtryk for at institutionen i de foregående årtier levede i en form for dvaletilstand.
Bygningsforholdene fandt man sig i og på indholdssiden koncentrerede man sig entydigt om
det boglige medie.
Blandt rækken af andre nye opgaver i det kongelige imperium er:
- Det nationale Fotomuseum med godt 400 m2 udstillingsareal.
- Danmarks Bogmuseum
- Bogbutik
- Multifunktionel sal til koncerter, foredrag mv Store udstillingsarealer
- Dansk-Jødisk Museum som forventes åbne år 2000
- Kulturnet.dk
- Carl Nielsen Udgaven som nu forventes færdig år 2007
- Det Kongelige Teaters Bibliotek
- Dansk Nationallitterært Arkiv, som foreløbig omfatter ca. 75 klassikere
lagt ind digitalt. Det vil vokse voldsomt i de nærmeste år.
- Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek, som er en elektronisk
overbygning til de 11 største forskningsbibliotekers søgebaser
- Dansk Folkemindesamling, KVINFO, Det danske Sprog- og Litteraturselskab
og Dansk Litteraturinformationscenter flytter
ind i Det kongelige Biblioteks lokaler.
Det nationale Fotomuseum startede formelt i 1996 , men bygger på Det
kongelige Biblioteks omfattende fotosamling fra 1839 til idag. Udstillingsbudgettet er
overskueligt, så museet kommer til at samarbejde med Museet for Fotokunst i Odense om
større udstillinger. Det nationale Fotomuseum er et eksempel på at Det kongelige
Bibliotek burde have taget førertrøjen mange år inden nogen tænkte på at etablere
Museet for Fotokunst, men hvor bibliotekets ledelse var for snævertsynet.
Den multifunktionelle sal skal blandt andet benyttes af
Musikkonservatoriet.
Dansk-Jødisk Museum er et privat initiativ, som vil få husrum hos Det
kongelige Bibliotek.
Kulturnet.dk (burde kendes af alle danske netigans) er
kulturministeriets forsøg på at samle offentlige kulturinstitutioner på nettet. Opgaven
er udliciteret til Det kongelige Bibliotek. Det kongelige Bibliotek opfatter selv
kulturnettet som en væsentlig opgave, som "indvarsler en ny national funktion for
biblioteket, hvis vi ellers kender vor besøgelsestid". Opgaven er altså stærkt
prioriteret af Det kongelige Bibliotek - selv om indholdet er voldsomt præget af at det
er det officielle Danmark. Udenfor Det kongelige Bibliotek, især blandt mindre
kulturinstitutioner er der en stærk kritik af kulturnet.dk's grafiske løsninger og
manglende fornemmelse for mediets dynamik.
Dansk Nationallitterært Arkiv svarer i princippet til det svenske
Projekt Runeberg eller det amerikanske Projekt Gutenberg (inspireret af de udenlandske
digitale klassikerkataloger kunne Det kongelige Bibliotek måske udskrive en konkurrence
om et mere mundret navn :-).
Dansk Folkemindesamling, KVINFO - Center for Kvindeinformation, Det
danske Sprog- og Litteraturselskab og Dansk Litteraturinformationscenter flytter ind på
Slotsholmen. De fire små institutioner bevarer dog deres selvstændige status.
Det kgl. Imperium kunne dog have været endnu mere omfattende, hvis alle
forsøg på at udvide arbejdsfelterne var endt succesrigt. Internt i organisationen
vurderes tabet af Nationalbibliografien stadig som en ærgelse. Til forskel for tidligere
ledelser på Det kongelige Bibliotek, opfattes Nationalbibliografien som en vigtig opgave
for Det kongelige Bibliotek. I forbindelse med Bibliotekscentralens konkurs i 1991 tilbød
Det kongelige Bibliotek sig til denne omfattende opgave. Dansk Bibliotekscenter fik
opgaven og Det kongelige Bibliotek har nu den opfattelse, at man ikke vil overtage
opgaven. Denne holdning kan dog ændres, hvis der for eksempel kommer krav om
EU-licitation af Nationalbibliografien. Så vil Det kongelige Bibliotek kunne hævde at
man føler sig forpligtet til at konkurrere om opgaven - på kommercielle vilkår.
Et af de områder, som Det kongelige Bibliotek klart har forsømt gennem
årene, er musikken. Internt har man nu etableret en ny afdeling, Center for Teater og
Musik. Men årtiers despekt for nyere kulturfænomener gør samlingen svag. Det kongelige
Bibliotek har derfor forsøgt at udvide ved at lægge billet ind hos Det Danske Jazzcenter
og Musikinformationscentret (MIC). Bestyrelsen for Det
Danske Jazzcenter har denne sommer besluttet at overføre den omfattende jazzsamling til Odense Universitet. En beslutning som har givet alvorlige
skærmydsler i bestyrelsen. De seneste beslutninger i Musikinformationscentret og
ansættelse af ny leder med stor styrke indenfor dokumentationen, tegner heller ikke godt
for Det kongelige Bibliotek. Her havde man også tilbudt sig.
På musikområdet er der ned sat et udvalg til at se på
organisationsstrukturer og overlapninger i opgaveløsning. Også Danmarks Radios omfattende samlinger indgår i dette arbejde.
Umiddelbart må man vurdere, at Det kongelige Bibliotek har meldt sig for sent på
musikområdet til at musikmiljøerne vil være trygge ved at lade biblioteket få hele
området.
På det seneste er der opstået en diskussion om den fremtidige
placering af Folkebibliotekernes Indvandrerbibliotek. Også her har Det kongelige
Bibliotek tilbudt at gå ind i en løsning, selv om indvandrerbibliotekets formål er
kommunalt og ikke nationalt. Den fremtidige løsning for indvandrerbiblioteket er endnu
uafklaret.
Men efter disse års omfattende ændringer, står Det kongelige
Bibliotek stadig foran altafgørende problemer. Det næste skridt handler om bevaring af
samlingerne. Der skal investeres betydelige millionbeløb i konservering og bevaring for
at det sidste tiårs satsning har været indsatsen værd. Strategien har været bygninger
først, siden indhold. Problemet er at bygninger er synlige for skiftende kulturministre,
bevaringen giver mindre presseomtale. Det kan blive mange års vanskelig kamp for at tage
dette næste store skridt.
Søndag Aften 0897
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.