Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


august 1997


Folkebiblioteket en velfærdsmodel


Af Helge Scheuer-Nielsen

Da staten faldt fra

I det følgende forsøges en skildring at den danske kultursituation i offentligt regi fra 1980 og frem til 1994 - 95 med folkebiblioteks-sektoren som eksempel. Hovedtendensen er, at staten på de fleste felter giver slip og overlader udviklingen til markedet ellcr kommunerne.

At overlade den kulturelle udvikling til markedet er i et så lille sprogområde som det danske ganske dristigt, men var godt i tråd med den dominerende politiske tankegang. Vi havde en borgerlig regering fra 1982 -93.

At overlade ansvaret for den kulturelle udvikling og for kulturinstitutionerne til kommunerne, kort sagt at decentralisere, det lyder umiddelbart meget demokratisk. Beslutningerne skal træffes i nærheden at borgerne, ikke i folketinget eller i et fjernt ministerium. Men omvendt kan man iagttage, at de områder som der læggesvægt på, dem slipper folketinget ikke uden videre. Hospitalsvæsen og folkeskole har adskillige forskelle fra region til region, men statsmagten har bevaret sit greb via et sæt detaljerede normer og regulativer.

Indenfor det kulturelle område, f.eks. folkebiblioteks-området, må det konstateres at resultatet af opgavensoverflytning til kommunerne har været nærmest katastrofalt. Driftsudgifterne til folkebibliotekerne viser et fald fra 1982 til til 1991 med 14%, i faste 1990-priser. Materialeudgifterne pr. indbygger er fra 1980 til 91 faldet med 27%. At bogudlånet fra 1982 til 1995 er faldet 18,3% kan ikke forbavse. Kort sagt; da kommunerne selv skulle stå for ansvaret for en god biblioteksbetjening - uden det hidtidige statstilskud - da faldt man fra.

Andre kulturelle områder

DAGSPRESSEN.

Oplaget på hverdagsaviser faldt fra l,9 mio til 1,7 mio fra 1980 - 92. Fra 0,90 til 0,75 pr. husstand. Søndagsaviser har klaret sig bedre og sælges i 92 med 1,5 mio - 0,65 pr. husstand.

RADIO - TV

Fra 1980 - 92 er TV-kiggeriet steget fra ca. 1 t. til 2,5 t. dagligt. Fra 1980 til 92 er radioens brug steget fra ca 14 t. om ugen til ca. 17 t. om ugen.

TEATER

En glædelig stigende teaterinteresse kan spores . fra 1982 - 91. I 1982 havde 24% af de voksne været i teatret, men i 1991 31%.

MUSEERNE

Fra 1980 til 91 steg museumsbesøgene fra ca. 8 mio til godt 9 mio. Ca. hver 3. borger besøger årligt et lokalmuseum. Over halvdelen af de unge fra 16 -l9 år går årligt på kunstmuseum.

Samfundsbilledet

For de fleste borgere er samfundsbilledet naturligt nok komplekst. Og indtrykket af hvor vi bevæger os hen afhænger selvfølgelig af temperament, politisk ståsted og egen sociale situation. For den person, der arbejder mcd kulturformidling, er det en ekstra forpligtelse at følge med i samfundsudviklingen, at sætte sin egen indsats ind i en samfundssammenhæng.

Mit eget samfundssyn er, hvis det skal udtrykkes kort og banalt, en anelse pessimistisk men med en stigende tro på de borgerlige frihedsrettigheder, en god solid glæde over den skandinaviske velfærdsmodel, en berettiget bekymring over miljøproblemer - uden at det gør mig søvnløs, hvad det næsten hurde. Dertil en - synes jeg selv - begrundet bekymring over om vi er på vej til at forlade den solidariske tankegang i den næsten euforiske teknologi- og kapitalismebegejstring, Dette præger begyndelsen af 90erne, samtidig med at man kan iagttage en øget marginalisering af store befolkningsgrupper.

Min demokratimodel er præget af Viggo Hørup, der var med til at grundlægge en antiautoritær demokratiopfattelse, hvor man tvivler på den autoritet, Gud har givet embedet. Peter Højlunds bog "Den forbudte retsfølelse" 1992 som ikke alene debatterer domstolenes og borgernes situation, men som også sætter borgerens forhold til samfundet i et kritisk nyt lys, er en stor inspiration.

Ovenstående vil måske forekomme irrelevant, men hvis man vil fremføre emner af samfundsorienteret art, finder jeg,det nok så ærligt at oplyse, hvad man selv står for, fremfor det ofte mødte standpunkt, at dette er objektivt.

Pjecer fra Kommunernes Landsforening eller AKF (Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut) er selvfølgelig, ligesom Finansministeriets redegørelser sjældent objektive, men afspejler hvad man p.t. finder det opportunt at fremføre, eller den dominerende tendens hos opdragsgiveren.

Mit indlag bærer selvfølgelig præg af, at jeg er en bibliotekar af den kulturradikale art, der synes "det skal bare være gratis - fordi det er rimeligt". Min påstand er, at staten faldt fra for tidligt. Folkebiblioteksideen er udbredt til de større kom-muner, men har aldrig slået igennem på landsplan. Man prøvede med et vist held i nogle år med en såkaldt dispositionssum, der støttede kommuner, hvis biblioteksvæsen ikke var rigtigt udviklet.

Men man må konstatere, at store dele af befolkningen møder et så ringe bibliotekstilbud at det end ikke lever op til et meget, meget lavt gennemsnit. I 1991 var driftsudgiften til folkebiblioteker faldet fra 415, - i 1981 til 368, - (1990-priser). I 1995 er udgiften pr. indbygger under 250, - (1995-priser) for ca. 600.000 indbyggeres ved-kommende. En sådan forskel ville man ikke acceptere indenfor andre væsentlige samfundsopgavers løsning.

På det sidste er der en svag tendens til eftertanke på overordnet niveau. Der er de sidste år fundet 6 mio årligt til styrkelse af centralbibliotekernes materialekøb som en statslig bevilling. Unægtelig et meget lille statsligt plaster på et kommunalt tilføjet sår på 90 mio årligt.

Dertil kommer at centralbibliotekerne ved den sidste bibliotekslovsrevision i 1993 blev flyttet fra amtskommunerne til staten.

"Så vil jeg godt sige, at der er en ting. som bekymrer mig, det bekymrer mig virkelig meget som kulturminister og som ganske almindelig borger i dette land, som holder meget af bibliotekerne, og det er de dramatisk faldende tal, man kan finde, når det gælder indkøb af bøger på bibliotekerne, og når det gælder, hvor mange midler kommunerne reelt har satset på dette område. Det bør bekymre kulturpolitikere, at i det øjeblik man lægger finansieringen over til bloktilskud, til decideret decentral forvaltning, så fader tallet markant. Selvfølgelig skyldes det - det er der ingen grund til at være i tvivl om: at når det gælder børnepasning, stiller man på rådhuset, og når det gælder hjemmehjælp, skriver man læserbreve, mens der måske ikke er helt så meget pres på, når det drejer sig om folkebibliotekernes finansiering og bogindkøb; men det er og bliver pinligt at bo i et land med så markante fald inden for den sidste l0-års-periode, og det synes jeg vi alle bør skrive os bag øret. Det er såmxnd derfor, kulturministeren i al enkelhed har givet kommunerne et vink med en vognstang ved det ene sted, hvor der er statslig finansiering, nemlig centralbibliotekerne, at hæve bevillingerne med l2-15 pct. Det er et vink med en vognstang, og jeg vil gerne gentage det. Jeg tror derimod, at det er godt, at debatten pågår ude omkring."
Kulturminister Jytte Hilden ved 1. behandling af folkebiblioteksloven 13.10.1993.

En modsat rettet tendens, der peger på fortsat stats-lig ubekymrethed, er de såkaldt regionale kulturforsøg, hvor der tildeles "en pose penge til kultur." "Og så må I selv finde ud af det. Det er I så gode til ude omkring" er holdningen. Tiltro er godt, men blåøjet, er vi nogle der synes. Blandt andre har Jørn Langsted, Aarhus advaret mod tankegangen i sit skrift: Bloktilskud med hegnspæle,1996.

Og hvad gør vi så?

Når tendensen på landsplan har været så kraftig, som ovenfor vist, skyldes det mon så at landets folkebiblioteker næsten alle er dårligt ledet, at arbejdet på bibliotekerne udføres slapt og dårligt, at biblioteksvæsenet ikke følger med ? Min forklaring er, at den enkelte kommune ikke umiddelbart kan overskue vigtigheden af en bred udbredelse af et kulturelt/socialt tilbud i et så lille sprogområde som det danske. Har man arbejdsløshed og sociale problemer i en kommune vælger man at sætte ind hcr og nu. En social og kulturel indsats af langsigtet art er sværere at se vigtigheden af. Ligesom på det fysiske miljø-område, er man på det kulturelle miljø-område nødt til at erkende, at samfundet overordnet må sætte nogle mål og fastholde overordnede hensyn, f.eks. nej til flere storcentre, grænseværdier for forurening osv. Biografer, dagspresse, teatre, museer og biblioteker (og måske bogmarkedet) er nødt til at få støtte og et vist tilsyn, hvis det ikke kun er markedskræfter, der skal danne grundlag for udviklingen, eller om man vil: afviklingen af en nationalt præget version af kulturlivet.

Næste side

Søndag Aften 0897

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

 



Samlet oversigt over Søndag Aftens CulturCronikker 1997-2007


Check Søndag Aftens engelske boghandel




 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997- Søndag Aften. All rights reserved.