Processen mod Mammutteatret En eller anden må have aflagt falsk vidnesbyrd mod Mammutteatret. For en dag blev teatret pludseligt lukket uden at have gjort noget ondt. Postbudet plejede at komme præcis klokken otte, men den dag udeblev hun. Det var aldrig sket før...

Mamutteatrets 15. sæson er sikret. Med assistance fra en enlig folketingsmand udenfor partierne fik Teaterrådet en ekstra bevilling på 10 millioner kroner. Pengene er på forhånd lovet til fire teatre, som Teaterrådet ikke mente at kunne give bevilling til - men som man gerne fortsat ville støtte. Blandt disse fire teatre var Mammutteatret.

Siden Mammutteatrets start i 1983 har teatret ført en omtumlet tilværelse med støtte og ikke-støtte fra offentlige myndigheder. Teatret har flere gange set sig selv i gidselrollen, som dele af et skuespil mellem magter, som måske slet ikke interesserede sig for Mammutteatrets ve og vel, endsige for den kunsteriske dimension som Mamutteatret repræsenterer.

Gennem årene har Mamutteatret først og fremmest været støttet af statens Teaterråd og Københavns Kommunes kulturforvaltning.

Mamutteatret startede som så mange andre teaterinitiativer med en lille gruppes stærkt engagerede personlige indsats for et teaterudtryk og indhold man troede på. Helt fra starten i 1983 var publikumskontakten intens, anmeldernes reaktioner stærkt positive og andre teatermiljøer begejstrede. I de første år levede teatret nærmest af skuespillernes gratis arbejdskraft. Den offentlige støtte var højst af symbolsk art og man hutlede sig igennem med snedige økonomiske løsninger, som f.eks. at scenen i Saltlageret blev lejet til TV om dagen mens man spillede teater om aftenen.

Sidst i 80'erne lykkes det endelig for Mammutteatret at opnå væsentlig offentlig støtte. Både Statens Teaterråd og Københavns Kommune gav store tilskud. Teatret brugte blandt andet pengene til at stabilisere driften, især har etablering af faste lokaler haft stor betydning. De faste lokaler har medført et mere stabilt og dynamisk teatermiljø i og omkring Mamutteatret.

Teatret har nærmest haft fast spillested i kanonhallen på Østerbro: men har derudover spillet en del forskellige steder og turneret.

Forud for budgetlægningen for teatersæsonen 97/98 nåede Københavns Kommune og Teaterrådet frem til at "dele" teatrene mellem sig. Teatrene skulle ikke længere søge hos begge instanser, fremover skulle de nøjes med at gå et sted hen. Efter et langt politisk forløb aftalte kommunen og Teaterrådet, at Mamutteatret kom på Teaterrådets tilskudsliste. Der var blot et aber dabei: Teaterrådet fik ikke penge nok til at klare denne opgave. Derfor afhang blandt andet Mammutteatrets videre skæbne af folketingets Finanslov. For 1997 lykkedes det at skaffe ekstra 5 millioner kr. til Teaterrådet. Dette udmøntede sig bl.a. i at Mamutteatret kunne få tilskud på 2,4 mio fra Teaterrådet. Et intenst teaterpolitisk spil endte til alles glæde og tilfredsstillelse.

Der var blot yderligere et aber dabei: Folketingets ekstrabevilling på 5 millioner kr. var kun for et enkelt år. Så da 1998-tilskuddene skulle gives fra Teaterrådet, mente man at man savnede 10 millioner kr. Fire teatre - blandt andre Mammutteatret - blev med Teaterrådets egne ord smidt "ud i kulden". Selv om disse teatre var absolut støtteværdige ifølge Teaterrådet. Men også denne gang er det altså lykkedes for Teaterrådet at få politisk opbakning til en merbevilling på 10 millioner kr. Redningsmanden blev denne gang folketingets enlige løsgænger.

Umiddelbart kan Teaterrådet glæde sig over at det to gange er lykkedes at skaffe flere penge til teatrene.

Teatrene kan også glæde sig, de overlevede jo alle sammen.

Men spillet er sikkert langt fra afsluttet.

Kulturministeren har allerede inden Finansloven formelt vedtages gjort opmærksom på, at han kun opfatter de 10 millioner kr. som en engangsbevilling. Kulturminsiteriets udspil forud for finansloven 1999 vil altså være 10 millioner kr. mindre end 1998. Det mellemliggende folketingsvalg kan naturligvis ændre ved disse forudsætninger og klart øge usikkerheden.

Både Kulturminister og folketingets partier håndhæver det såkaldte armslængde-princip om ikke at vurdere de enkelte teatre kunstnerisk. Men folketinget havde næppe givet ekstra penge, hvis det blot havde været for udvikling og eksperimenter på teaterområdet.

Dette har været et væsentligt grundlag for Teaterrådets satsning med fire teatre som gidsler. Hvis Teaterrådet havde sagt: vi kan desværre ikke støtte disse fire-otte nye spændende teaterinitiativer, så havde man blot fået beskeden: så skær noget af det eksisterende væk. Det er altså to gange i træk lykkedes for Teaterrådet at få resultater ved at skubbe konkrete teaterinitiativer foran sig som gidsler.

Men Teaterrådet er nu nødt til at vurdere om denne strategi er langtidsholdbar. Mange i teaterverden - og den politiske verden - opfatter efterhånden snarere Teaterrådet som en politisk spiller end som den teaterfaglige ekspertise der er den egentlige opgave.

Teaterrådet er nødt til at foretage kraftige ændringer i strategi for at genvinde den saglige teaterfaglige position.

Efter at have brugt Mammutteatret som gidsel to år i træk, kræves en helt særligt tillidsforanstaltning. Efter spillet om 97-budgetterne fik Mamutteatret et løfte fra Teaterrådet om støtte på 2,4 millioner kr. i mindst to år - under forudsætning af, at Teaterrådet fik de fornødne 5 millioner kr. i 1998. Dette opfattede Mammutteatret som en usikkerhed på om man fik alle 2,4 millioner kr. - ikke som en usikkerhed om alle pengene.

Samtidig har Teaterrådet udtalt, at Mammutteatret egentlig burde være blandt teatrene indenfor Det storkøbenhavnske Teaterfællesskab. En udtalelse som på ingen måde harmonerer med at man samtidig sætter teatrets videre skæbne ind i det politiske spil om pengene. De teatre som Teaterrådet mener burde være med i Det storkøbenhavnske Teaterfællesskab skal naturligvis være øverst på Teaterrådets egen støtteliste. Og såfremt Teaterrådet har denne opfattelse af Mammutteatret burde man nok have markeret dette betydeligt tidligere.

Mammutteatret har for andet år i træk klaret sig gennem vanskelige bureaukratiske kriser. Teatret overlever - efter at have brugt alt for megen energi på ikke-teater.

Mammutteatret kan naturligvis dele Teaterrådets drøm om at komme med i Det storkøbenhavnske Teaterfællesskab. Men det er en tynd tråd at hænge sine fremtidsudsigter i. Teaterfællesskabets fremtid er helt uvis. Omfattende strukturændringer er sandsynligvis på vej. Intet tyder på at Teaterfællesskabets kommende struktur vil give flere teatre endsige flere muligheder for eksperimenter med scener og beliggenhed.

Og i de nærmeste år, har Mammutteatret behov for at arbejde stabilt med at videreudvikle sit eget teaterudtryk. Et teater som i høj grad arbejder ud fra en central- og øst- europæisk teatertradition. I dansk teatersammenhæng findes ingen andre som arbejder så bevidst med denne teatertradition. Sammenholdes dette med de beviste kunstneriske succeser, burde bevilligende myndigheder nå frem til en tre-fire årig aftale.

Kulturministeriet arbejder strategisk med tre-fire årige "resultatkontrakter" for kulturinstitutioner, man er nået frem til samme åremålssystem for egnsteatre. Hele det store nyudviklende teaterfelt som støttes af Teaterrådet, burde kunne opnår tilsvarende muligheder.

For snart ti år siden høstede Mamutteatret mange roser med forestillingen "En Hunds Hjerte". Det ser ud til at vare en del år yderligere, førend det er afklaret om Mamutteatret skal ende "som en hund". Hvis Mammutteatret en skønne dag skulle finde på at sætte Processen af Kafka op, kan ingen fortænke teatrets ledelse i at have sine helt egen tolkning af tekstens sammenhæng med nutiden...

Søndag Aften 1297
Må kun kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Næste artikel]

[CC INDEX] [SØNDAG AFTEN] [CONFERENCE] [LINK>BANK®] [COLOFON]
[arkitektur] [design] [film] [kunst] [litteratur]
[mad & drikke] [mode] [musik] [sport] [teater]