Dem de andre ikke vil lege med Med Aqua's globale succes er der ved at blive vendt
op og ned på myten om at dansk musik ikke kan sælge internationalt. Københavnergruppen
Blink er det nyeste eksempel på det. Opskriften på udenlandsk succes er en blanding af
held, grundigt koncept arbejde og at man vender blikket væk fra USA og England og satser
andre steder.
Kim Larsen, Poul Kreds og Lars Lilholt er gode nok til det danske marked
og sælger mange cd'ere. Men når der skal eksporteres så er det stadig smør, bacon og
B&O anlæg der mest interesserer andre lande. Bortset fra enkelte enere som Carsten
'Soulshock', der har produceret en række store amerikanske rap og r&b stjerner. Eller
det tidligere Mabel medlem Mike Tramp (aka Michael Trampenau) der dannede bandet
heavy-light bandet 'White Lion' - og så selvfølgelig Lars Ulrich fra Metallica.
Tilbage i 70'erne var der en del mislykkede danske eksportforsøg:
Burnin' Red Ivanhoe, Midnight Sun, Savage Rose og Gasolin. Men de satsede kun på det
engelske og amerikanske marked.
Altså få spredte talentfulde individualister, der ikke har været
udtryk for nogen generel tendens, og ikke kan siges at bidrage med noget nationalt
særpræg.
Det pæne selskab
Faktisk har der tidligere været flere tilfælde af danskere der har slået igennem. Helt
tilbage til starten af firserne kom duoen Laban ind på de amerikanske hitlister med deres
'Love In Siberia', mens en anden dansk duo Laid Back fik sig et solidt internationalt hit
med 'Sunshine Reggae' og amerikansk Top 40 med "White Horse" , men de var ikke
en del af det pæne selskab som f.eks. Sanne Salomonsen eller Gnags. Derfor lød myten ,
at dansk musik ikke kunne sælge i udlandet. Et årti senere prøvede Sanne så alligevel
med et udenlandsk fremstød uden at de kunne ses på hitlisterne. Bortset fra de svenske
og norske, hvor både hun og Kim Larsen har haft solide salgstal i hundrede tusinde
klassen.
Dansk østoffensiv
I 90'erne har en række danske bands haft held til at markere sig i Asien. Dizzy Miss
Lizzy, Pretty Maids og Michael Learns To Rock har markeret det danske rockspor. Og så er
der lige en enkelt undtagelse, der bekræfter regelen. Nemlig Anne Dorte Michelsen, der
musikalsk absolut lå i poppens midterrabat, og alligevel fik et gennembrud i Japan. En af
hendes sange var blevet brugt i en populær TV-serie og så blev hun inviteret til Japan
for at synge - på dansk! Også Køgebandet Paradox blev kåret som vinder i Yamahas musik
konkurrence Duoen Me&My slog også igennem her i Japan foruden store dele af Europa.
Succes i Korea
Københavnergruppen 'Blink' har nu. fået et gennembrud i Sydkorea, hvor de første
halvfjerds tusinde eksemplarer af cd'en 'Viva' er solgt, mens gruppens single 'Betty' har
ligget nr. 1 før grupper som 'Spice Girls', Toni Braxton og U2. Videoen til Betty har
samtidig været nummer et på den koreanske udgave af MTV. Det hele begyndte om denne
sommer ved en tilfældighed. Blinks pladeselskab Sundance var sidst år på en plademesse
i Cannes. En mand fra det største alternative selskab C&L Records i Sydkorea kom
forbi. Han kunne lide musikken og så er resten historie. Siden det har Blink været i
Sydkorea og spillet for en masse fans, fået en guldplade og er nu i gang med at skrive
kontrakt om den næste cd og et fremstød i Japan, Taiwan og Thailand.
Men hvordan kan et ukendt dansk band blive et stort hit i Asien? Det
handler blandt andet om sproget. I Asien er man ligeglade med om musikken kommer fra USA,
England eller Liechtenstein. Det skærer ikke i ørerne på dem, at danskere ikke er så
gode til engelsk, som amerikanerne. Thomas Negrijn fra Blink mener, at der er et
stortuopdyrket marked i Asien med masser af muligheder.
Andre eksempler
Men også andre udenfor det pæne selskab har haft succeser. F.eks. solgte gruppen 'Hotel
Hunger' for ti år siden ca. tres tusinde af deres debut plade i USA. Ikke noget der kunne
få dem på en hitliste, men det var mange plader for en danske gruppe. DAD klarede sig godt i både Norden og Japan.
Blink har selv oplevet at være sat udenfor. Gruppen fik ikke gode anmeldelser af de
anerkendte danske anmeldere, mens et koreansk musikblad der svarer til det danske 'Gaffa' udvalgte deres cd 'Viva', som et af de
tre bedste alternative bands - de to andre cd'ere var Depeche Modes og Mansuns!
For slet ikke at tale om Aqua, der nu har fået både amerikanerne og
englænderne til at synge 'Com' on Barbie - Lets go party'. Netop de to lande har
traditionelt været svære for andre landes musikere at komme ind på. I virkeligheden er
det ikke noget nyt at danskere er gået Global, det er bare at det tit har været andre
end den gamle garde og de nye kæledækker i dansk musik, der har fået succes. I stedet
har det været dem de andre ikke ville lege med. Det var været de skæve, outsiderne og
de ultrakommercielle, som udlandet har taget til sig.
Technoen i front
Der kan være et opbrud på vej i den tendens. I senhalvfemserne er danskerne ved at komme
på med på den internationale bølge både på mini og mega plan. Indenfor techno kredse
har det længere været ligegyldigt om du sad i Vendsyssel eller i den australske ørken.
Musikken er sproget og det er globalt. F.eks. er det lykkedes for danske tekno-folk at
sælge i flere tusinde eksemplarer blandt andet af 'Boredom Is Deep and Mysterious vol.
1', i England, hvor man ellers ikke bryder sig om andet end 'Made in Britain'. En af
musikkerne fra den cd - Anders Remmer - har siden fået både ros i den engelske
musikpresse og solgt cd'ere langt fra den hjemlige frikadellegryde. Blandt andet i Japan.
Mange andre teknonavne er fulgt efter som duoen Jox og senest den psykedeliske teknogruppe
Koxbox. Technonavnene benytter sig i høj grad af deres netværk som de har opbygget
sammen med andre små selskaber på resten af Kloden. Desuden er de i front med at bruge
internettet som udstillingsvindue. F.eks. har det dansk-norske selskab 'Voices of Wonder'
langt flere numre ud på nettet, så netsurfere kan få en smagsprøve på musikken.
Dansk letvægtstechno
I den anden ende af skalaen lagde Whigfield alias danske Sannie Carlson ud med at sprænge
alle hitlister og gik direkte nr. 1 på den engelske hitliste. Det var aldrig sket før
for en udenlandsk kunstner. Forklaring: millioner af englændere havde hørt 'Saturday
Night' på middelhavsdiskotekerne og måtte have hittet med Whigfield, da de kom hjem. Et
lille års tid senere kom der en ny hitlistetopper fra Danmark, da to jydske søstre
Susanne og Pernille Georgi fra duoen Me&My dappede ind i på hitlisterne med
'Dubi-dub'. Det gav gode salgstal, videoer på MTV og en placering som årets
internationale musiknavn i Japan. Endelig er det lykkedes 'Michael Learns To Rock' at
blive og blive ved med at være et kæmpehit i Sydøstasien. F.eks. lå de et stykker
længere nede på de Sydkoreanske hitlister, mens Blink lå nummer et.
Barbie sælger syv millioner
Det ultimative gennembrud kom så dette efterår, hvor den danske gruppe Aqua efter et par
lokale hits som 'Roses are red' pludselig stormede op blandt de ti første på de
amerikanske hitlister med deres Barbie sang. Ikke alene var det godt gået af en dansk
gruppe, men det var også godt gået at komme på de amerikanske hitlister med et europop
nummer. En genre som amerikanerne absolut ikke plejer at bruge deres dollars på. Men
måske er det netop derfor, da amerikanerne absolut ikke bryder sig om rockbands der
kommer udefra. Mens andre genre har lettere spil, fordi dance og tekno bliver set som en
europæisk 'ting'. Senere har også englænderne overgivet sig og 'Barbie Girl' lå i
flere uger som nummer et på den engelske top fyrre og var i heavy rotation på MTV.
Salgstallene er på vej over de syv millioner på verdensplan.
Humor, video og held
Der er nogle fællestræk ved mange af hitmagerne. Både Whigfield, Me&My og Aqua har
haft nogle meget enkle melodier og tekster, der har været let at gå til for alle.
Tøjet, pladeomslaget og videoerne har været i samme stil - faktisk ligesom i en
reklamekampagne for en vare. Og endelig så har der været et umiskendeligt anstrøg af
humor og selvironi i både musik og videoer. Netop det sidste har måske været afgørende
fordi så mange andre musikere tager sig selv mere alvorligt - så har vi en tradition for
humor og selvironi.
Det er vigtigt med ordentlig promotion, blandt ved at bruge
musikvideoer. En god sang kan blive støttet af en god video, der ikke behøver at være
dyr. Blinks video blev skabt for ingen penge, men med masser af gratis hjælp og med en
god ide. Men skal der skabes succeser i metermål så skal de danske selskaber bruge flere
penge på videoer.
Aqua viser vejen med to videoer til deres nye numre, der lavet af Peter
Stenbæk der også stod bag videoen til 'Barbie Girl'. Han har også stået bag resten af
gruppens såkaldte visuelle identitet. Videoerne koster en million. Det er mange gange
mere end, hvad der normalt bruges på en dansk gruppes videoer.
Kuvøselandet
Noget tyder på at Aqua, Blink og andre internationale succeser for danske bands kun er
begyndelsen. Fornyligt var en flok danske musikere samlet i London til et seminar, hvor de
skulle præsentere deres musik for internationale talentspejdere. Flere af talentspejderne
mente, at Danmark kunne blive 'opdaget' af udlandet. Netop fordi vi i mange år har været
uden for det etablerede system har danske musikere kunne udvikle deres egen stil og
særpræg. Noget som tæller mere og mere i musik verdenen, hvor man skal være anderledes
for at kunne skelnes fra de andre.
Søndag Aften 1297
Må kun kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.
[Næste artikel] |