Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


august 1997


Hvad skal hjemmesiden hedde?


Vestsjælland satser på kultur på Internet

Med en bevilling på 2,3 mio kr. har Vestsjællands Amt taget det første store skridt for at få det lokale kulturliv på Internet.

Den 29. maj besluttede undervisnings- og kulturudvalget i Vestsjællands Amt at bevillige 2,3 mio kr. til etablering af Kulturnet Vestsjælland. Kulturnettet er baseret på Internet og skal kæde biblioteker, museer og andre kulturinstitutioner sammen i et fælles net, give borgerne adgang til databaser, tekster, lyd og billeder fra institutionernes samlinger.

Kulturnet Vestsjælland skal blandt andet indholde en kulturvejviser for Vestsjælland, en kulturkalender og en oversigt over kulturaktiviteter i området. Desuden skal Kulturnet

Vestsjælland være med til at igangsætte en række pilotprojekter. Et af de mulige pilotprojekter kaldes Kulturkik i Vestsjællands Amt. På Kulturkik skal man kunne rejse gennem udvalgte punkter i Vestsjælland, historisk væsentlige steder, vigtige personer, kunstnere og andre med fodfæste i området.

Kulturnet Vestsjælland skal betragtes som en baggrundsstøtte for kultursektoren. Meningen er ikke at gøre PR for Kulturnet i sig selv. Der skal fokuseres på indholdet og borgernes muligheder for elektronisk adgang til oplysninger om kunst- og kulturlivet i området.

Kulturnet Vestsjælland er tydeligvis inspireret af Kulturministeriets Kulturnet Danmark. Det er det hidtil mest omfattende og ambitiøse forsøg på at forankre Internet i forhold til det lokale kulturliv. Indenfor det nærmeste år vil man kunne forvente, at også andre amter tager tråden fra Vestsjælland op.

Den eneste velfungerende Homepage indenfor kulturnet Vestsjællands område er Ringsted bibliotek. Det er et af de mere interaktive blandt danske biblioteker. Ringsted bibliotek har da også centralt placeret i det forberedende arbejde til Kulturnet Vestsjælland.

Kulturnet Vestsjælland er forberedt gennem en lokal projektgruppe. Inden sommerferien skal stillingen som projektleder slås op og i løbet af efteråret 97 skal de tekniske løsninger samt opstart af egen Homepage komme på plads.

Søndag Aften 0697

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde

Gå til næste artikel

 



Samlet oversigt over
CulturCronikker 1997-2007





 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997- Søndag Aften. All rights reserved.