Fagforeninger kæmper om musikerne Danske musikere har mange
muligheder for at organisere sig, hvis de altså overhovedet vil. Bl.a. Dansk Musiker
Forbund, Dansk Artistforbund og Danske Musikpædagogers Forbund bejler om de danske
musikeres gunst. Resultatet af de mange forbund er dårlige arbejdsforhold for musikere
generelt. DMF organiserer en stor del af musikerne i orkestrene bl.a. Det Kgl. Kapel og Radioorkesteret. En anden stor gruppe er underholdningsmusikken eller det der populært kaldes 'Suppe, steg og is' musikerne. Også en del jazzmusikere er organiseret i DMF. Desuden er der sket en stigning i antallet af musikere indenfor den rytmiske musik, specielt efter formandsskiftet i 1992, hvor en ny ledelsesgeneration gik i gang med at ryste åget af for meget cigarrøg og mahogni af sig. I halvfemserne har forbundet kørt en bevidst kampagne for at få flere unge medlemmer fra de rytmiske miljøer. Bl.a. har man satset på at lave Rocksessions, DM i Rock og støttet lovende bands. Desuden har man engageret sig i forskellige projekter, der skal udvikle musikmiljøet og dets græsrødder. Omkring halvdelen af medlemmer i DMF er også medlem af A-kassen, mens resten typisk har et andet erhverv ved siden af og derfor er medlem der. Alligevel har de valgt også at være medlem af DMF. DMPF organiserer mange af de musikere, der helt eller delvist ernærer sig som musiklærere. Forbundet har en stærk tillidsmandsstruktur, og bl.a. forhandlingsret for musiklærerne på musikskolerne i Kommuners Landsforening. DMPF har ca. 1500 medlemmer. DAF er den mindste og organiserer som navnet lyder også forskellige grupper af artister bredt indenfor underholdningsbranchen. Typisk kunstnere, der både optræder med musik, sang og skuespil. Dog har man også en række 'rene' musikere og solister - ca. 500-600 - organiseret hos sig. bl.a. Sanne Salomonsen, Allan Mortensen og Annisette. Musikere som arbejder med at undervise, vil klart søge mod DMPF, fordi den kan tilbyde både forhandlingsretten og et fagligt miljø og netværk. Mens Dansk Artistforbund har fået opbygget et system, der tager meget vare om de enkelte solister, og hjælper dem med at organisere mange aspekter af deres professionelle liv. Samtidig har en del musikere specielt indenfor den rytmiske musik ikke følt sig kulturel hjemme i DMF, hvor 'rockfolket' ikke var rigtige musikere. Denne holdning har som sagt ændret sig hos DMF, men organisationen slås stadig med et dårligt rygte i den retning. Man skal heller ikke underkende at der kan være et element af om man føler sig på 1. eller 2. klasse som musiker, når det er de markante solister, der er organiseret i DAF. Men der er også det forhold at DMF traditionelt har valgt at støtte orkestrenes og andre kollektivt arbejdende musikere, mens DAF satser mere på at støtte den enkelte solist. Det gør at en musiker sagtens kan stå på scenen som et medlem af DAF, mens resten af musikerne er organiseret i DMF. Dette har også været den traditionelle arbejdsdeling mellem de to forbund, men solisterne har nogle gange haft held med at få de 'menige' eller udøvende musikere med over i DAF. Den kollektive satsning hos DMF gør også, at der bruges flere ressour på efteruddannelse og kurser end DAF bruger på de samme aktiviteter. Endelig har det også en vis betydning at DMFs har A-kasse hos FTF-A, mens DAF har mindre A-kasse i samarbejde med Sømændenes Forbund og Tjenernes forbund. Dette betyder også at det er nemmere at 'bøje' administrationen af A-kassens midler til medlemmernes fordel i DAF, end hos DMF. Der er flere problemer ved de mange organisationer, der bejler til musikerne. Først og fremmest er der det problem at der kun er mindre del af musikerne der organisere sig. Det kan skyldes at det kun er et hobby-præget bibeskæftigelse ved siden af et almindelige arbejde. Området har også en vis tradition for 'sort' arbejde, som gør at man ikke vil registreres som musiker selvom, at man faktisk lever af sin musik. Endelig har musikbranchen også et stærkt element af individualisme, der gør at mangeikke vil underkaste sig en faglig organisation. Resultatet af de mange organisation og den svingende organisationsprocent indenfor for de forskellige grupper - gør at der er frit spil for de frie markedskræfter - efter bedste u-landsmodel. Branchen plages af dårligt arbejdsmiljø, med skæve arbejdstider, høreskader og andre skader, vold og dårlig og til tider ingen betaling. Desuden betyder en splittelse mellem de faglige organisationer, at arbejdsgiverne i forhandlinger kan spille de enkelte organisationer ud mod hinanden. Men hvad hindrer, at de tre organisationer slutter sig sammen eller får et udvidet samarbejde. Udover de før nævnte forskelle i kultur og den brogede skare af danske musikere der tæller alt fra Susi&Leo over Arne Würgler til Østkyst Hustlers, hvilket i sig selv gør det svært at samle musikerne under samme hat, så er der i branchen også tale om en vis 'formandsrivalisering'. På et tidspunkt var der tale om en fusion mellem DMF og DMPF, men den blev aldrig til noget. En af grundene skulle netop være denne rivalisering. Søndag Aften 0597 |
[CC
INDEX] [SØNDAG AFTEN] [CONFERENCE] [LINK>BANK®] [COLOFON]
[arkitektur]
[design] [film] [kunst] [litteratur]
[mad & drikke]
[mode] [musik] [sport] [teater]