Biblioteker kan spare 30 millioner

Kommunernes folke- og skolebiblioteker kan spare 30 millioner ved at lægge bogkøbet i licitation. Bibliotekernes bogkøb har hidtil været udenfor konkurrence, som regel med hensigt om at give en lokal boghandel indirekte kulturstøtte. Denne støtte er uden hjemmel i politiske beslutninger og klart på kant med EU's regler for licitation ved køb af serviceydelser.

Dagens pakke med bøger til biblioteket er ankommet. Afsender af pakken er Indbindingscentralen eller en anden bogbinder. Men regningen for pakken skal betales til den lokale boghandler. For at stille sit navn til rådighed for handlen, modtager boghandleren en avance på 10 procent af handlenÉ Så kort kan bibliotekernes mest almindelige bogkøb beskrives.

Kommunerne har gennem en årrække ladet bogkontoen falde. Bibliotekerne køber færre bøger, og binder dem tyndere ind. Bibliotekerne har brugt mange kræfter på at sikre flest mulige bøger. I den sammenhæng kan det være svært at forstå, at man fortsat accepterer boghandlernes store avance. Det har dog en klar begrundelse i boghandlernes lokale forankring. Vurderingen på biblioteket er , at man gerne giver "kulturstøtte" for at sikre boghandlen. Boghandlen opfattes altså delvis som en kulturinstitution og ikke som en privat virksomhed underlagt markedets almindelige vilkår. Denne vurdering af boghandlens betydning, foregår som administrativ beslutning uden politisk hjemmel, men ofte med uudtalt politisk accept. Ved blindt at acceptere boghandlernes avance, giver bibliotekerne kulturpenge til private virksomheder. For alle større kommuners vedkommende er bogkøbet langt større end de 1,6 millioner årligt, som er grænsen for køb af serviceydelser uden EU-licitation. Endnu har der ikke været en afprøvning af, om kommunernes bogkøb er underlagt EU's licitationsregler. Det er dog en indikator, at en række af de største kommuner nu er ved at forberede sig til at lægge bogkøbet ud i EU-licitation. Bogkøbet overstiger minimumsgrænsen på 1,6 million i stort set alle kommuner med centralbibliotek og i de fleste kommuner med over 20.000 indbyggere. Men også mindre kommuner vil spare ved at udlicitere bogkøbet. Kommunerne har budgetteret med bogkøb til bibliotekerne på 390 millioner i 1997. Hertil kommer yderligere bogkøb til undervisning og andre dele af den kommunale sektor. Kommuner med stort indkøb af udenlandsk litteratur og de statslige forskningsbiblioteker ville desuden kunne opnå væsentlige besparelser ved direkte køb udenom danske boghandlere. Når de statslige forskningsbiblioteker benytter danske mellemhandlere, sker det ofte til ganske store avancer. Ved at tilpasse bogkøbet til almindelige markedsvilkår, vil de kommunale biblioteker således kunne give borgerne et yderligere udbud på 10 procent flere bøger. En sådan opskrivning af bibliotekernes tilbud, vil give bibliotekerne langt bedre mulighed for at servicere alle grupper i det lokale samfund.

Boghandlerne vil få en række omstillingsvanskeligheder ved mistede markedsandele og øgede rabatter til de kommunale bogkøbere. I forvejen har enkelte boghandlere søgt at specialisere sig på dette marked. Her vil konkurrencen blive strammere. Samtidig kan det økonomiske grundlag for enkelte lokale boghandlere forsvinde. Dette er en forsmag på de kommende års mere intense europæiske konkurrence på boghandel-markedet. Danske boghandlere er nødt til at forberede sig på denne konkurrence indenfor de nærmeste år.

Søndag Aften 0397 Må kun kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

GÅ TIL NÆSTE ARTIKEL

[CC INDEX] [SØNDAG AFTEN] [CONFERENCE] [LINK>BANK®] [COLOFON]
[arkitektur] [design
] [film] [kunst] [litteratur]
[mad & drikke] [mode] [musik] [sport] [teater]