Det lyder som enhver kunstners drøm. Et net der sprede musik, tekst og billeder langt ud over den hjemlige andedam. Men der er en hage ved det, nemlig at man som kunstner og anden informationsproducent, kan blive kendt uden nogensinde at se en krone for sit arbejde. Skærer man ind til benet af alt teknosnakken, er internettet basalt en stor digital kopimaskine, hvor muligheden for at få lavet tusindvis af identiske kopier kun er et museklik væk. Internettet bærer altså både på muligheder og fare for kunstnerne, journalisterne og underholdningsindustrien.

I december sidste år var 160 landes forhandlere mødt op i Geneve sammen med horder af lobbyister, for at få styr på rettighederne i cyberspace. På konferencen, der var arrangeret i den såkaldte World Intellectual Property Organisation (WIPO) regi, stod kunstnerne og underholdningsindustrien overfor de græsrødder, der vil sikre at så mange informationer som muligt forbliver frie på Internet. Et Internet hvor kapitalinteresserne er ved at sænke grænsebommene, efterhånden som handel og betaling via nettet er ved at accelererer

Konferencens formål var at få moderniseret den såkaldte Bern-konvention, der beskytter litterærer og kunstneriske værker. På konferencen lykkedes det at få vedtaget en WIPO Copyright Traktat som siger, at der for materiale som lægges ud på Internet til individuelt brug gælder de samme regler for reproduktion, som for de traditionelle medier. Det vil sige, at det er forbudt at tage digitale kopier og videreformidle dem elektronisk. Dog er der undtagelser for undervisningssektoren og biblioteker. Traktaten vil blandt andet blive brugt af de forskellige lande til at få moderniseret deres lovgivning på det området. I Danmark har det siden 1995 været forbudt f.eks. tage en kopi af en tekst på nettet og lægge den ned på sin computer. I realiteten er tusindvis af danskere lovbrydere hver eneste dag. Det problem løser den nye traktat altså ikke. Der tegner sig to måder at løse problemet på. Det ene går på endnu mere kontrol, mens det andet går ud på at finde nye måder at tjene på sin kunst og sine informationer. Men det vil sætte kunstneren og andre informationsproducenter i en ny rolle.

Kontrol-modellen kunne man se i Clinton administrationens forslag til en nye lov om ophavsret i cyberspace. Dem der lægger informationer ud på internettet skulle have alle rettighederne, og derfor skulle der betales for hver eneste kopiering af informationerne. Ikke engang hvis man havde betalt for informationerne måtte man give dem videre, f.eks. modsat en bog man har læst. Teknisk set laver man nemlig en kopiering, når man kopierer informationer fra en computer til en anden. For at sikre at loven kunne overholdes skulle alle informationer have en identitetskode lige som ISBN-numrene, eventuelt kombineret med en elektronisk 'sladrehank', der informerede rettighedshaveren om, at hans informationer blev brugt. Udover at det ville skabe et meget mere kontrolleret Internet, hvor informationerne ville flyde meget trægt - så mente mange af informations-og kunstproducenterne, at det primært ville være underholdningsindustrien, der ville tjene på loven. I USA køber de store mediekoncerner alle rettigheder til alle nuværende og fremtidige medier.

Den alternative model går ud på, at informationsproducenterne i stedet lader internetbrugerne få Ôsampels' eller smagsprøver på deres informationer og kunst på nettet. Så kan de så købe resten i 'fast form' eller downloade dem via betaling. Desuden kan udbyderne også lade firmaer reklamere på deres hjemmesider og faktisk ikke få penge for kunsten eller informationerne Men i stedet deres evne til at tiltrække internetsurfere. På mange måder det sammen der er sket med fodbolden, der ikke lever så meget af entreindtægter, men mest af spillernes evne til at få nogle høje seertal der igen giver reklameindtægter. Også indenfor musikbranchen er der sket en udvikling hen i mod at musikere reklamerer for forskellige produkter. Allerede er det i dag sådan, at forfattere tit tjener til dagen og vejen ved at holde foredrag, og ikke af indtægterne ved deres bogsalg.

Uanset hvilke modeller man vælger så er det sikkert at rettighederne i cyberspace vil være et 'hot' emne, der også vil stille helt nye krav til ikke mindst kunstens verden, der skal til at tænke i nye baner for at få smør på brødet. Samtidig vil institutioner som Statens Kunstfond være klar over, at deres rolle bliver i endnu højere grad at støtte kunstnere i deres kreative udfoldelser. Ellers kan det være at kunstnerne bruger mere 'kreativ' energi på at tjene penge end på at skabe kunst.

Søndag Aften 0397 Må kun kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

Gå til Søndag Aften