Kommunerne prioriterer kunst

Kommunerne har i de sidste fem år opprioriteret kunst og nedprioriteret det såkaldt brede kulturbegreb. Det viser en analyse Søndag Aften har gennemført af samtlige kommuner og amtskommuners kulturudgifter i den sidste kommunevalgperiode.

Kommunernes samlede udgifter til kultur er stort set uændrede siden 1993. Men der er sket en væsentlig omprioritering, så de traditonelle kunstneriske områder som museer, musik og teatre er forøget med 20 procent i faktiske udgifter. Siden 1993 er udgifterne til musik øget med 24%, til museer med 22%, til teatre med 20% og øvrige områder 26%. Øvrige områder er ofte de enkelte kommuners "frie" midler, støtte til biografer, enkeltfestivaler etc.
Pengene er hentet fra de traditionelle kommunale felter: biblioteker og fritidsaktiviteter. Begge disse områder er reduceret med 4 procent i årene fra 1993 til 1997.

I forhold til den offentlige debat om kulturpolitikkens mange automatiske ordninger, viser kommunernes faktiske udgifter, at der foretages væsentlige omprioriteringer. Kommunerne udnytter således budgetfriheden til at gennemføre en kulturpolitik.

I et vist omfang, er den øgede kommunale indsats på kunstfelterne, f.eks. egnsteatre, udtryk for at kommunerne reparerer på områder, hvor Staten skærer ned. Men opprioriteringen kan ikke kun forklares med dette.

Det er påfaldende, at kommunernes opprioriteringer sker på de kunstneriske felter. Det er de samme områder, som kulturministeren har bebudet øget interesse for i den kommende kulturpolitiske redegørelse.

På den ene side, kan man sige, at kulturministerens udspil vil imødegå en kommunal tendens til at glemme de brede kulturpolitiske opgaver, på den anden side kan kulturministerens udspil opfattes som et forsøg på at komme i fokus. Kommunernes opprioriteringer af musik, museer og teatre er sket i en kombination af områdernes budgetønsker og kommunalpolitikernes øjne for mediemarkeringer.
Begivenheder som teaterforestillinger, udstillingsåbninger, festivaler og koncerter giver langt større markeringsmuligheder for politikerne, end en forøgelse af bibliotekernes bogkonti. Og indenfor bibliotekerne ses også den samme tendens: det er lettere at skaffe penge til udbygninger eller edb-investeringer end til anskaffelse af nye bøger, plader eller andre materialer.
Man kan med god ret hævde, at kommunernes kulturprioriteringer har underlagt sig tidens mediebevågenhed og de kortsigtede resultater fremfor det lange sejge træk.

Kulturministerens annoncerede redegørelse vil trække i samme retning - spørgsmålet er om den i samme omfang som kommunerne vil blive underlagt den politiske lyst til markeringer.

Se kommunernes samlede kulturudgifter 1993-1997

Søndag Aften 1197

Må kun kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Næste artikel]