Guide til museer på Internet

Al verdens museer gør i disse år de første erfaringer med Internet. Resultaterneer i for høj grad præget af traditionel museumstænkning, lav prioritering og affor stor respekt for ophavsproblemer.

Offentligt tilgængelige museer er et forholdsvis nyt fænomen. British Museum startede i 1753,

Nasjonalgalleriet i Oslo i 1836 og i Danmark var Thorvaldsens Museum fra 1848 det førstemuseum med offentlig adgang.

Selv om museumsbegrebet er nyt, er museumstraditionen på forbløffende få generationer fast forankret.

Museerne er genstandsorienterede. Oprindelig ud fra arkæologiens præmisser, men siden blødt væsentligt op. Men museerne vægter fortsat genstandene fremfor information. Malerierne er adskilt fra udstillingskataloger, eneste information er som regel det ligegyldige vedhæng med titel, årstal og ejer. Og videopræsentationer foregår i særskilte mørklagte rum. Udstillingerne bygges op ud fra de genstande man har til rådighed - ikke ud fra den ide man vil formidle.

Gennem årene har der været mange forsøg på at ændre dette grundlæggende museumsbegreb. Mange af dette århundredes kunstnermiljøer har valgt at gå ud fra en samlet kunstnerisk ide, for eksempel dadaister eller fluxuskunstnere. Malerier blev kædet sammen med litteratur, optræden og manifester. I dag er dadaisternes kunst skilt ad igen: malerier at finde på museer og manifester og andre skriverier er på biblioteker.

Internet giver museerne en mulighed for en helt ny form for formidling. Desværre er det meget få museer der har prioriteret dette. Hvis du gennemgår de museer cultur.com henviser til, Yahoo's lister eller den imponerende fortegnelse, som Jonathan Bowen fra Reading University har samlet, finder du massevis af museer. Du kan klikke dig til steder som Louisiana eller Arken, Victoria & Albert i London eller Singapores Nationalmuseum. Langt de fleste steder finder du blot en digital løbeseddel: åbningstider, telefonnummer, udstillingskalender og hvis du er heldig en link til museumsbutikken. Det er praktisk at checke inden man tager til Singapore - men formidler på ingen måde museets budskab.

Museum Of Modern Art i New York har om omfattende hjemmeside, det har en særlige charme at se listen over restauranter og man har føjet en lille spidsfindig detalje til: forudbestil billet til MoMa gennem Internet, så slipper du udenom køen. En ide for Lousiana?

Museer kan også have genstande som man ikke vil give publikum adgang til. Det franske kulturministerium har således valgt at præsentere de ellers utilgængelige hulemalerier i Vallon-Pont-d'Arc på siden: web.culture.fr/culture/gvpdaen.htm. Amerikanske Library of Congress har lagt masser af ting på Internet, som ellers ville kræve års slid at finde frem. "American Memory" har omfattende levnedsbeskrivelser fra depressionen, fotos fra Borgerkrigen, fotos af design og arkitektur fra 30'erne og 40'erne, radiotaler fra valgkampe og meget andet.

Både det engelske Natural History Museum og det amerikanske Virginia Museum har valgt at gå et skridt længere. De går tæt på konservatorens overvejelser og vanskeligheder. Med konkrete eksempler tager museerne dig med i overvejelserne om genstandes ægthed. Der gives argumenter for og imod - og du kan derefter træffe din beslutning og se, hvad museet nåede frem til.

San Fransisco's Asian Art Museum er blevet præmieret for en webside der præsenterede udstillingen om Djenghis Khan. Med masser af fotos fra mange vinkler og stort tekstindhold får man et levende indtryk af mongolernes daglige liv. Man får en klar opfattelse, budskaberne bliver formidlet. Men web-versionen af udstillingen bærer fortsat i for høj grad præg af at være en net-kopi af en virkelig udstilling. Net-udstillingen er ikke tænkt som et selvstændigt univers.

Mange museumsrepræsentanter opfatter Internet som en ny mulighed for at få PR for museet. Det kunne svare til at udgive løbesedler eller betale for avisannoncer. Det ofte gentagne mål med museernes Internetsider er at få større publikum ind i det rigtige museum. Og selvfølgelig giver det egentlige museum med genstande, farvenuancer og stoflighed unikke og stærke oplevelser.

Museernes æstiske værdier er uerstattelige. Men mange museer har klart behov for at genopfriske målsætningsdebatten. Er målet at få flere mennesker ind i en konkret bygning eller er målet at formidle de ideer museet står for.

Museer har gennem årene forstået at formidle ideerne gennem brug af for eksempel bogmediet på dets præmisser eller foredrag udenfor museet. Museernes aktiviteter på Internet savner at tage mediet og dets muligheder alvorligt - ud fra mediets præmisser og mange interaktive muligheder.

Et eksempel på et museum som tænker videre end museets egen opbygning, er Museum of Palaeontology på Berkeley University of California. På den virtuelle udstilling, vælger du indgang ud fra tre forskellige udviklingsteorier. Billeder, genstande og tekster kan indgå i alle tre, men sættes i forskellige sammenhænge - afhængigt af den vinkel man vælger.

Virtual Science Museum har fuldstændigt forladt den virkelige verden. Her har man ikke nogen fysisk udstilling at henvise til. På Virtual Science Museum kan du få et opdateret indtryk fra Mars. Museet henter konstant informationer fra andre web-sider om Mars, har kort der viser vejret på Mars og materiale fra NASA om Mars-projektet.

En del museer begrunder manglende Internet-aktiviteter med ophavsretslige problemer. For eksempel har Whitney Museum of American Art på sin hjemmeside skrevet, at man afventer rettighedsafklaring inden man vil lægge billeder ind.

Det virker uklart, hvordan museerne skal balancere mellem de to formål: at gøre kunsten tilgængelig for offentligheden og samtidig at sikre kunstværket mod forvanskning og værdiforringelse.

Umiddelbart virker det ikke som om museerne har haft samme betænkelighed ved at kopiere kunstværker til T-shirts, muleposer og lightere. Her er det tydeligt at museernes merkantile interesser har været stærkere end viljen til at fastholde værkernes integritet.

På Internet finder man mængder af steder med kopier fra dette århundredes malerier. Kandinsky, Chagall, Klee og O'Keefe er nogle af de mest kopierede. Hvis kunstmuseerne virkelig ønsker at sikre kunstværkernes integritet, er løsningen at selv lægge værkerne ud på nettet. I stedet for ofte elendige foto-gengivelser af foto-gengivelser af foto-gengivelser

Søndag Aften 1097
Må kun kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Næste artikel]

[CC INDEX] [SØNDAG AFTEN] [CONFERENCE] [LINK>BANK®] [COLOFON]
[arkitektur] [design] [film] [kunst] [litteratur]
[mad & drikke] [mode] [musik] [sport] [teater]