Göteborgs stadsteaters lukker mindst et år

Efter langvarig krise og store økonomiske problemer, har bestyrelsen for Göteborg Stadsteater besluttet at lukke fra foråret 1998 og mindst halvandet år. Alle 160 fast ansatte medarbejdere er varslet afskediget. Der er 31 skuespillere blandt de 160. Derudover er knapt 80 personer knyttet til teatret på deltid/freelance. Det er endnu helt uklart, hvad der skal ske efter lukning.

Krisen har kradset på Göteborgs Stadsteater i flere år. I løbet af de seneste 15 år har der været 7 teaterchefer. Göteborg Kommune har været tvunget til 48 millioner sv.kr. i ekstrabevillinger de seneste tre år.

Bestyrelsens beslutning kommer efter anbefaling fra konsulentundersøgelse.

Lukningen af teatret har skabt voldsom røre i teatersverige.
Eksempelvis har 70 kendte teaterpersoner truet med at boycotte Göteborgs Stadsteater. Blandt protestskriverne er Lars Norén, Jan Malmsjö, Erland Josephson og Jonas Gardell.

Konsulentrapporten lægger op til at Göteborgs Stadsteater efter genåbning skal styrke kvaliteten ved at engagere Sveriges mest spændende teaterkompetence.

Protestskribenterne meddeler, "at såfremt teatret mener nogen af brevskriverne har denne kompetence, så er de ikke til rådighed".

Søndag Aften 0997

Må kun kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

Næste Artikel

[CC INDEX] [SØNDAG AFTEN] [CONFERENCE] [LINK>BANK®] [COLOFON]
[arkitektur] [design] [film] [kunst] [litteratur]
[mad & drikke] [mode] [musik] [sport] [teater]