Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


februar 1997


Svenske teatre i krise


Afskedigelser får ledere til at gå

En række af Sveriges førende teatre har alvorlige økonomiske problemer. Göteborg Stadsteater savner 10 millioner sv.kr i 1997, Malmö Dramatiska Teater savner 3 millioner sv.kr og Operaen og Dramateni Stockholm er tvunget til omfattende fyringer af personale.
Den svenske stat har skåret i tilskuddet til teatrene. Det er manglende kompensation for løn- og prisstigninger som giver de dramatiske økonomiske problemer. Malmö Dramatiske Teater har desuden strukturelle problemer tilbage fra strukturændringen i 1993.

Malmö kommune delte i 1993 Malmö Stadsteater i to: Malmö Dramatiska Teater og Malmö Musikteater. Den nytiltrådte chef, Staffan Valdemar Holm, fik til opgave at reducere skuespillerstaben fra 47 til 24.Trods denne reduktion har teatret siden lidt under for svag økonomi, tynget af gæld.

I 1997 mangler teateret 3 millioner sv.kr. ud af et samlet budget på 50 millioner sv.kr. for at fastholde niveauet for 1996. Malmö kommune skal træffe beslutning om dette i februar måned. Staffan Valdemar Holm har på forhånd meddelt, at han forlader sin stilling, såfremt han tvinges til igen at afskedige personale.

Malmö kommune har samtidig en række andre økonomsike diskussioner, blandt andet tvinges Malmö Symfoniorkester til afskedigelser, hvorfor lederen Knud Ketting har valgt at forlade stillingen fra 1. februar.

På Dramaten i Stockholm forventes 50 afskedigelser, heraf halvdelen kunsterisk personale. Staten har givet ekstra tilskud på 5 millioner sv.kr. til at gennemføre afskedigelserne for - men teatret hævder, at alene afskedigelserne koster 15 millioner sv.kr.

Dramaten lukker scenerne Fyran og Sibyllan. Det får betydning for Dramatens mulighed for at opfylde forpligtelsen til at fremdyrke nye dramatiske talenter.

Søndag Aften 0297

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

 



Samlet oversigt over Søndag Aftens CulturCronikker 1997-2007


Check Søndag Aftens engelske boghandel




 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997- Søndag Aften. All rights reserved.