Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


januar 1998


Kunstmuseets uddannelsesmæssige rolle



Her sættes fokus på koblingen mellem kunstmuseet og uddannelse. Det sker udfra en holdning om, at kunstmuseerne bør opprioritere de aktiviteter, som er af mere oplysende og uddannelsesmæssig karakter. Hvordan skaber museet bedst en vellykket kunstundervisning?

Fra en overordnet kulturhistorisk betragtning fremstår kunstmuseet som et oplagt sted for uddannelse og oplysning i 1990'ernes samfund. For vi lever netop i en verden, hvor en stor og kraftfuld del af kommunikationen foregår via visuelle medier. Den strøm af billeder fra reklamer, MTV, video, computerspil og Internet, som præger de fleste menneskers hverdag, skaber en større modtagelighed overfor og interesse i det visuelle sprog.

Når vi i det følgende taler om "uddannelse" som et af de områder, kunstmuseet bør satse mere på i de kommende år bruges uddannelse som en samlet betegnelse for alt, hvad der foregår af undervisning, projektarbejde, aftenkurser, omvisninger, pædagogisk formidling og kunstseminarer på kunstmuseerne.

Koblingen mellem "uddannelse" og "kunstmuseum" sker dog sjældent uden problemer og heftig debat. På kunstmuseerne vil der ofte være stridigheder mellem dem, som ønsker mere undervisning og tager deres afsæt i en socialpolitisk antagelse om, at kunsten er et gode, alle bør have adgang til; og dem, der opfatter kunsten som deres primære virkefelt og arbejder udfra modernismens devise om, at hvis kunsten bare er god nok, kan den sagtens formidle sig selv.

Kunstmuseets uddannelsesmæssige rolle bør indgå som et vigtigt element i institutionens selvforståelse. For det er gennem uddannelse - snarere end gennem en bred, markedsorienteret formidling at publikum får nogle redskaber til at gebærde sig i kunstens mangfoldige, men også relativt utilgængelige univers. Kunstundervisning giver folk en forståelse af, at det kræver tid og overskud at forholde sig til kunst, men at kunsten også giver noget tilbage, hvis man giver den tid. En vellykket uddannelsesindsats ved kunstmuseer kan give befolkningen en større bevidsthed omkring deres egen identitet, kulturarv og samtid.

Økonomisk set er uddannelsesområdet meget lavt prioriteret ved de danske kunstmuseer. Budgettet og omfanget af stillinger rettet mod uddannelse er generelt uforholdsmæssigt lavt sat i forhold til det store antal besøgende, som uddannelsesafdelingerne varetager. Indenfor den engelske museumsverden arbejder man i dag med nye organisationsmodeller for kunstmuseet, hvor budget og personale fordeles ligeligt mellem samlingerne og formidling/uddannelse. Samme tankegang kan vinde indpas i Danmark, hvis kunstmuseerne vælger at satse på mere langsigtede formidlingsstrategier, som uddannelse er et af de tydeligste eksempler på.

Uddannelsesområdets lave økonomiske prioritet afspejler kunstmuseernes generelle holdning til uddannelse og undervisning. Ved de fleste kunstmuseer er der stadig et skarpt skel mellem museumsinspektørerne og uddannelses/formidlingsinspektørerne. Og museets selvforståelse defineres generelt udfra museumsinspektørernes arbejde. Hvis uddannelse skal integreres i kunstmuseets øvrige virke, kræver dette en reorganisering af museets opbygning, hvor man i højere grad samarbejder på tværs af faglige skel.

Forudsætninger for et vellykket uddannelsesarbejde

Hvis kunstmuseerne vælger at opprioritere uddannelsesområdet, er det ikke gjort med at sætte mere kunstundervisning på programmet. Et vellykket uddannelsesarbejde beror på flere overvejelser omkring målsætninger, effektivitet, indlæringsformer og undervisningsmetoder.

Kunstmuseets uddannelsespersonale bør først og fremmest overveje, hvilken pædagogik, de ønsker at basere deres uddannelsespolitik på. Pædagogikken skal både være anvendelig indenfor kunstmuseets værk-orienterede kontekst og være i overensstemmelse med museets øvrige menneskesyn og samfundsopfattelse.

Nøglebegreberne for den vellykkede kunstundervisning - som den må se ud i Danmark i 90'erne - er motivation, erfaring og dialog.

Motivation og nysgerrighed er forudsætningen for al tilegnelse af viden. Motivation kommer indefra og defineres derfor altid af det enkelte individ. Men det bør samtidig være museumspersonalets opgave at tage højde for de besøgendes motivation og ønsker inden man udformer sine undervisningsprojekter. Dette skal ikke forstås sådan, at det blot handler om behovstilfredsstillelse. Men det handler om, at man skal blive mere bevidst omkring publikums niveau og forudsætninger for at tilegne sig kunstmuseets viden.

I forbindelse med kunstmuseets publikum falder det naturligt at inddele i tre overordnede grupper (børn, unge og voksne), som hver især er kendetegnet ved at have særegne behov, forudsætninger og interesser.

Børn forholder sig meget konkret til deres omverden. Deres tilgang til billedkunsten er den direkte oplevelse af værkerne. Børn sondrer sjældent mellem billede og virkelighed. Deres spørgsmål til kunsten og kunstmuseet går i første omgang på det helt konkrete. Deres primære interesse er indlevelse og et selvstændigt udvalg af værkerne.

Unge tænker mere abstrakt og analytisk. De interesserer sig i højere grad for større kulturelle og eksistentielle spørgsmål og vil gerne diskutere deres synspunkter med andre. Gymnasie- og handelsskoleelever forbinder ofte museumsbesøg med familieværdier og skolen. Derfor er det vigtigt at bevise, at kunstmuseet også rummer andre værdier og muligheder, som faktisk knytter an til deres interesser.

Voksne involverer sig i kunstmuseets undervisningstilbud ud fra en indre motivation om at lære nyt, mens børn og unge som oftest motiveres af ydre omstændigheder. Det voksne publikum er kendetegnet ved en selvstændig indlæring. De opsøger almene, eksistentielle problemstillinger, snarere end specifikke kunsthistoriske emner. Derfor vil en tematisk indfaldsvinkel ofte være at foretrække, specielt hvis den rummer mulighed for, at skabe en personlig tilknytning til kunstværkerne.

Overvejelserne omkring disse gruppers interesser og behov, bør følges af mere specifikke overvejelser omkring det enkelte kunstmuseum: hvilken type samling har museet, hvad betyder museets geografiske placering, personalets ekspertise, museets fysiske miljø og forholdet til de lokale uddannelsesinstitutioner.

Erfaringer fra tidligere undervisningsprojekter (Arkens pilotprojekt for unge), overvejelser omkring forskellige indlæringsformer og vurderinger af den mest hensigtsmæssige udformning af undervisningsmaterialet vil som regel også øge udbyttet af undervisningen.

Se evt. følgende artikler for flere informationer om museer og uddannelsespolitik samt referencer til relaterede emner og litteratur: Peter Clarke: Developing education in museums og George Hein: The Constructivist Museum


Næste artikel

den engelske museumsverden pædagogik børn unge voksne

Arkens pilotprojekt for unge

[Intro][Publikum][Formidling][Historie]

Søndag Aften 0198

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

 



Samlet oversigt over
CulturCronikker 1997-2007





 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997- Søndag Aften. All rights reserved.