Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


februar 1998


Kulturpolitisk forskernetværk


Nordiske kulturforskere har sat sig for at samarbejde bedre - og bruge Internet til det.

Kulturforskere føler sig ofte usynlige i den kulturpolitiske debat, som i højere og højere grad tegnes af hurtige mediestyrede enkeltsager. Forskerne har derfor etableret et netværk, kulturpol. Det skal både bruges til at sikre kulturforskerne bedre viden om hinandens ressourcer og arbejde og være et sted, hvor journalister, studerende, politikere, embedsmænd og andre kulturaktører kan hente informationer. Med Danmarks Biblioteksskole som primus motor har man foreløbigt startet en beskden website, kulturpol.

kulturpol skal dels fungere som et forum for udveksling af ideer blandt netværkets deltagere og dels beskæftige sig med at indhente, samle og
formidle relevant information
inden for det kulturpolitiske område og gøre denne synlig for både forskningsmiljøet og andre interesserede.

Netværket skal fungere som fælles forum blandt forskerne. Her skal man kunne diskutere ideer, initiativer og konkrete forskningsprojekter. Dette vil i sig selv være en brud i en sektor, hvor de enkelte ofte holder kortene tæt til egen krop.

Over for bredere kredse vil man forsøge at formidle konkrete forskningsprojekter.

Initiativet til kulturpol er dansk, men ambitionen er at styrke forskersamarbejdet i hele norden.

I første omgang er initiativet stærkt baseret på forskerkredse på uddannelsesinstitutioner. Det vil være interessant, hvis det lykkes at slå bro til de mange mere kommercielt rettetede "forskere" som f.eks. de mange konsulentvirksomheder der benyttes i den offentlige sektor til at udforme kulturpolitikken.

Første non-virtuelle initiativ bliver en nordisk konference i august. Tør vi gætte på, at en del af konferencen kommer til at handle om Internet?

Den nuværende web-side har kun få egne informationer. Til gengæld er der omfattende - og gode - fortegnelser over relevante Internetressourcer i det øvrige Norden og udenfor.

Søndag Aften 0298

Må kun kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Næste artikel]

 



Samlet oversigt over
CulturCronikker 1997-2007





 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997- Søndag Aften. All rights reserved.