Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


marts 1998


Folketingsvalg udskyder love


Tre af Kulturministerens vigtige love risikerer store ændringer efter folketingsvalget. Det drejer sig om den nye Teaterlov, loven om kulturudviklingsfonden samt ophavsretsloven.

Teaterloven skal give nye rammer for den videre udvikling af teatrene under Det storkøbenhavnske Teaterfællesskab. Lovforslaget blev sendt til høring umiddelbart før jul og ved forhandlinger medio februar så det ud til at der kunne opnås enighed om et stærkt ændret lovforslag.

Loven om afløseren for Kulturfonden, Kulturudviklingsfonden var i realiteten politisk færdigbehandlet. Regeringen havde indgået en fleratlsaftale med SF, Enhedslisten, CD og Jacob Haugaard. En uændret regering og flertalskonstellation, kan uden videre problemer genfremsætte kulturministerens forslag. En lov vil kunne vedtages inden sommerferien. Men, hvis regeringen skifter eller CD's rolle ændres markant, er det aldeles usikkert om der vil blive etableret en kulturudviklingsfond.

Ændringen i ophavsretsloven drejer sig først og fremmest om aftalelicens for billedkunst i kunstbøger. Her er et bredt flertal i folketinget enige. Selv om betænkningen ikke er skrevet, vil det ikke volde problemer at få loven vedtaget efter folketingsvalget.

Teaterloven

Det er således teaterloven, som vil være mest vanskelig at vedtage inden folketingsårets afslutning i juni. En udskydelse af teaterloven vil dog give store praktiske vanskeligheder for Det storkøbenhavnske Teaterfællesskab.

Lovforslaget blev sendt til høring kort før jul (se Søndag Aften Arkiv). Siden har kulturministeren signaleret så store ændringer i lovforslaget, at det oprindelige lovforslag nærmest har karakter af forhandlingsoplæg.

De temaer vi pegede på som problematiske i Søndag Aften januar, ser ud til at blive ændret: (1) puljen til nye initiativer får friere rammer og bliver lettere at arbejde med for teatrene, (2) styrelsens sammensætning ændres så Københavns Amt og Københavns kommune får større indflydelse - til gengæld mindskes den "faglige" repræsentation og (3) kravet om "alsidighed" i teaterudbudet genindsættes.

Lovforslaget er ikke færdig forhandlet med de involverede borgmestre endsige med repræsentanter for teatrene. Folketingets kulturudvalg har dog endnu ikke diskuteret det mulige kommende lovforslag. Hvis loven skal kunne vedtages inden sommerferien, skal der være bred konsensus om lovforslaget - blandt amter, teatre og politiske partier. Ellers kan lovforslaget først vedtages efter sommerferien.

En forsinket behandling af lovforslaget vil medføre, at de nuværende teaterledelser vil blive bedt om at fortsætte deres kontrakter et år ud over hidtil aftalt.

Søndag Aften 0398

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Næste artikel]

 



Samlet oversigt over
CulturCronikker 1997-2007





 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997- Søndag Aften. All rights reserved.