Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


marts 1998


Genopstil Titanics liggestole...på Internet


I kølvandet på Titanics globale succes som den mest sælgende film nogensinde, kommer selvfølgelig masser af andre produkter: bøger, plakater, merchandising og selvfølgelig masser af sider på Internet. Her får du Søndag Aftens guide til Titanic: over, under, forfra og bagfra på Internet.

Hver dag kommer der nye sites om Titanic. Den 28. februar kunne man finde 188 henvisninger i yahoo.com. Altavista henviser til 24.869 sider, Infoseek til 26.309 dokumenter og 60.272 indlæg i nyhedsgrupper. På Yahoo.com har tilvæksten i februar været på 15 sites pr. uge, Altavista 300 nye dokumenter om ugen. Danske jubii.dk har 6 henvisninger, norske sol.no har 8 og svenske sunet.se har 2. Næsten alle sammen private hjemmesider.

Søndag Aften har ikke gennemgået alle disse steder. Og vi nøjes med at forøge antallet med 1!

Det er selvfølgelig overdrevent at sige, at du kan finde alt om Titanic på Internet, men du kan finde ret mange overraskende detaljer. Der er animationer, som viser, hvordan RMS Titanic sank, der er komplete passagerlister (klasse for klasse!), spisekort og der er private fortællinger fra overlevende.

Et glimrende sted at starte er på Encyclopaedia Britannica. Siten fortæller historien om Titanic med masser af fakta krydret med stemningsfulde sort-hvide fotos fra dengang i 1912. Det er samtidigt et godt eksempel på, hvordan en veletableret institution kan bruge en aktuel kommerciel bølge til at formidle en god historie.

Måden at fortælle på er mere amerikansk på Titanic - The Exhibit lavet af Florida International Museum. Floridamuseet er mindre informative men bruger Internet mere fascinerende ved at beskrive glamouren på Titanic: det tyrkiske bad, forholdene på første klasse og den store trappe.

Et af de mere imponerende steder er The National Archive's Titanic Exhibit som har originaldokumenter om katastrofen. Det amerikanske NARA-arkiv er i øvrigt et interessant sted, hvis man vil se, hvordan historier kan formidles. Her kan du f.eks. se Nixon's dagbog fra samtalerne med astronauterne i Apollo 11 (The moon - you know), John F. Kennedys håndskrevne noter til "Ich bin ein Berliner"-talen eller fredsteksten med sioux-indianerne.

Et andet officielt formidlingsprojekt er Virginias newspaperproject om datidens avisers dækning af katastrofen.

GEO - Die Titanic er en tysk og særdeles flot site om skibet. Kræfterne er især brugt på at fortælle minut for minut om forliset, blandt andet med en animation, der viser dramaet. Hvis du kan finde dig i at læse teksten på tysk, så er dette sted absolut anbefalelsesværdigt.

En fortælling ud fra det personlige perspektiv finder man på siten om Anna Turja Lundi. Hun voksede op i Finland blandt 21 søskende (!) og skulle som 18-årig på sit livs rejse ...med Titanic.

Encyclopedia Titanica er absolut et af stederne for de der interesserer sig for detaljerne. Her er navnene på besætningsmedlemmerne, komplette passagerlister, inklusive hvem der havnede i samme redningsbåde.

Titanic - Quiz er en tysk quiz om skibet. Hvis du svarer inden 15. april, kan du vinde et krydstogt i Caribien eller en Donau-sejlads...

David Clarke's 3D Titanic er en privat side, der viser Titanic i 3 D.Ganske effektfuldt.

Hvis du vil vide, hvad der stod på menukortet den sidste aften før Titanic sank, så kan du checke dette sted.

En præcis plan over Titanic kan du købe for 5$ hos Oceanliner.com, som har masser af andre relikvier fra krydstogtsskibe.

Og hvis man alligevel er ude og bruge penge, kan man lige så godt købe kulstykker fra det forliste skib. På siten fortælles at mange experter mener en lokal maskinbrand havde afgørende betydning for forliset. Siden har dykkere hentet kul op og det koster nu 25$ stykket. Husk, at nogle mennesker hævder, at der er solgt flere mur-stykker fra Berlinermuren end muren nogensinde har omfattet...

Titanic - the new Tony Award winning Musical er en flot designet site om Braodway-musicalen: sange, medvirkende og fotos.

Websider om filmen

Titanica - her ligger manuskriptet til filmen.

Leonardo DiCaprio en privat fanside om skuespilleren som i filmen spiller 3. klasse passagereren Jack Dawson.

The Kate Winslet Show er en privat side som med masser af fotos hylder
skuespilleren der kaldes Rose DeWitt Bukater i filmen.

I've Gone INZANE! The Billy Zane web - dette er så stedet hvor du finder Billy Zane, i filmen Caledon Hockley.

The New James Cameron Homepage finder du absolut alt om instruktøren som nu har sikret sin pension.

Titanic - her finder du Quick Time interviews med James Cameron, Kate Winslet, Leonardo DiCaprio og Billy Zane.

Og så er der selvfølgelig selve filmen om Titanic.

Søndag Aften 0398

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Næste artikel]

 



Samlet oversigt over
CulturCronikker 1997-2007





 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997- Søndag Aften. All rights reserved.