Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


marts 1998


Cultur Clip 0398


CulturClip februar
CulturClip januar
CulturClip december
CulturClip november
CulturClip oktober
CulturClip september
CulturClip august
CulturClip juli
CulturClip juni
CulturClip maj
CulturClip april
CulturClip marts 97

Afsnit P
Den poetiske butik i Nansensgade, Afsnit P, er desværre lukket. heldigvis kan du fortsat finde dem på Internet og blandt andet bestille nogle af udgivelserne.

Langfingrenes hitliste
Den tyske CD-forretning, JPC, har lavet en ny hitliste: de mest stjålne plader! Rolling Stones Bridges To Babylon var sidste års store hit. I den klassiske afdeling var det Anne-Sophie Mutters nye Brahms-CD som gik udenom stregkodesystemet.

Prix Ars Electronica med flere priser
Den store årlige messe for elektronisk kunst, Prix Ars Electronica, afholdes i september i år i byen Linz i Østrig. Sammen med UNESCO uddeler man i år en såkaldt Unesco-Web-pris på 10.000 $. Ialt uddeles 18 forskellige priser. Læs mere om Prix Ars Electronica.

Samisk kunst frem i lyset
Mens vi i Danmark nu taler om den grønlandske kultur, taler de nu om samisk kunst og kultur i Stockholm. Som en del af kulturbyåret markeres den samiske kultur kraftigt med udstillinger, poesiaftner, teater og koncerter. Arrangementerne foregår frem til 19. Marts.
Vidste du for øvrigt, at samerne har flere hundrede ord for rensdyr: alder, farve, krop, horn og så videre?

Depardieu med trylledrik
Man burde have gættet det for lang tid siden. Skuespilleren Gerard Depardieu har selvfølgelig taget trylledrik. Sådan skal det i hvert fald se ud, når den franske megastjerne spiller rollen som Obelix i filmen "Asterix, Obelix og Cæsar", som får premiere sidst i 1998.
Asterix spilles af Christian Clavier og Cæsar af Gottfried John (Berlin Alexanderplatz).Også profiler som Robert Begnini og Marianne Sägebrecht skal medvirke til at vise, hvor skøre de var, de gallere
.

Skat på kultursponsering
I Tyskland er der for tiden en heftig debat om kultursponsering. Anledningen er Forbundsrepublikkens Finansminister, Theo Waigel, forslag om at virksomheder skal betale skat af sponsering af kulturaktiviteter. De tyske delstater og kulturansvarlige protesterer samlet. Beskatning af sponsorater frygtes at føre til kraftig nedgang i sponseringen af kulturlivet.
Pudsigt som en debat kan gå i ring: først var det de konservative som arbejdede for sponsorer i kultursektoren, socialdemokraterne var tøvende. Nu er det de konservative som kræver skat på sponseringen - socialdemokraterne arbejder samlet imod, fordi mange kulturinstitutioner er afhængige af sponsorindtægterne.

Nils Holgersson som teater
Tidens store interesse for Selma Lagerlöf fører nu til en stor opsætning af Nils Holgersson som teater. Det er det svenske Riksteatern som skal turnere rundt i Sverige - dog ikke båret i luften. Forestillingen har premiere 28. maj - og opføres i et specialsyet telt med plads til 900 personer.

Berlinerwood
Sony satser de næste syv år 400 millioner kroner på at etablere sig i Potsdam-Babelsberg ved Berlin. Sony starter selskabet Deutsche Columbia Tristar Film Production GmbH for at lave film og fjernsyn beregnet til det tyske marked. Spillefilmene vil almindeligvis blive budgetteret til 15-40 millioner kroner.

Teater for 2. generations indvandrere
Terra Nova Teatret på Vesterbro udvider aktiviteterne ved at satse hårdt på teater for og med 2. og 3. generations indvandrere. Teatret vil i løbet af 1998-99 gennemføre en omfattende teater-workshop med udenlandske instruktører. Workshoppen er målrettet unge mellem 15-21 år. De unge skal have energi til teater og have professionelle ambitioner. Formålet er at lade forskellige indvandrerkulturers sceniske udtryk møde hinanden.
Terra Nova Teatret bor i vesterbros Kulturhus og har gennem årene specialiseret sig i "kulturmøder" - oftest med stykker spillet på engelsk.
Hvis du er interesseret, kan du få mere at vide ved at skrive til terranova@get2net.dk.

International essaykonkurrence
I år er det Stockholm, næste år er det Weimar i Tyskland (Se Søndag Aften Arkiv), der er kulturhovedstad. Weimar starter forberedelserne med en stor international essaykonkurrence. Førsteprisen er på 50.000 DM.
Konkurrencen gennemføres i samarbejde med det ansete litterære tidsskrift Lettre International og Goethe Intituttet.
Essaykonkurrencen er lagt an på et ambitiøst internationalt niveau, væsentlige intellektuelle personligheder sidder i den afgørende jury, som sent i 1999 vil udpege vinderne. Forud for konkurrencen har man bedt 900 ansete personer komme med deres bud på tema for essayet. Man enedes om den franske filosof Michel Surya's forslag "Liberating the Future from the Past? Liberating th Past from the Future?".
Synd for Michael Ende, som jo allerede har løst opgaven i bogen om "Momo".

Falsk ny boghandel på Internet
Den store amerikanske boghandlerkæde, Barnes & Nobles ekspanderer med en sådan kraft, at udeforstående har svært ved at følge med.
Et falsk nyhedsbrev på Internet kunne således fortælle, at Barnes & Noble ville åbne en ny butik på 6.000 m2 i Cambodia. En række amerikanske nyhedsbreve videregav ukritisk nyheden. I det falske nyhedsbrev blev placeringen i Cambodia blandt andet begrundet med at Barnes & Noble klarer sig bedst i venstreorienterede universitetsbyer og at man finder den samme slags åbenhed i de cambodianske landdistrikter, hvor der kun er et fjernsyn for 10.000 borgere.
Et godt råd: læs al e-mail du modtager den 1. april kritisk!

Søndag Aften 0398

Må kun kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Næste artikel]

 



Samlet oversigt over
CulturCronikker 1997-2007





 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997- Søndag Aften. All rights reserved.