Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


april 1998


Når litteraturen går på museum


Et nyt netværk blandt skandinaviens litterære museer skal forsøge at forbedre forholdene for en ofte upåagtet del af formidlingen.

HC Andersen har et, Karen Blixen har et, en del af de vigtigste forfattere er kanoniseret gennem et museum som portrætterer forfatterne gennem   historier som supplerer bøgernes fortællinger. Museernes formål er at øge kendskabet til forfatterne og inspirere til yderligere læsning og fordybelse.

Nu har de skandinaviske forfattermuseer startet et netværk først og fremmest til gensidig inspiration og erfaringsudveksling.

De litterære museer har vidt forskellige forhold: huse, penge, betydning og funktion. Museerne er lige så forskellige som de forfattere de repræsenterer. Men alligevel kan det svare sig at diskutere konkrete temaer som  formidlingspraksis, udstillinger, sponsorarbejde, museumscafeer, souvenirsalg og børn på museet. Udvekslingen af erfaringer kan altså bruges til klare forbedringer, både hvad angår ressourcer og hvad angår publikums oplevelser.

Som andre kulturinstitutioner med langsigtede perspektiver, udsættes også de litterære museer for krav fra bestyrelser og kommunale myndigheder  om mere spektakulære udstillinger. Museerne bestræber sig dog på at undgå de kortsigtede publikumsstigninger;  i stedet satser museerne på at holde fast i den langtidsholdbare seriøse profil.

Et andet oplagt tema for diskussioner blandt de litterære museer er samarbejderne med forskere. Skal museerne selv iværksætte forskning? Skal man påvirke universitetsforskere?

Museerne har vidt forskellige vilkår. Nogle nyder godt af testamenterede rettigheder, som sikrer sted og måske indtægter. Andre  forsøger at klare sig med deltids arbejdskraft. Nogle museer får offentlig støtte, andre slet ikke.

Kriterier for nye litterære museer

Det kan ikke undre, at Ibsen, Strindberg og HC Andersen er blandt de forfattere, der videre formidles gennem et museum. Men det er ofte tilfældigheder der spiller ind ved opstart af forfattermuseerne. Nogle forfattere er mere opmærksomme på eftermælet end andre.

Ibsen er  begunstiget med hele tre - dog samarbejdende - museer (i Skien, Grimstad og Oslo). I Sverige får kun Strindbergmuseet offentlig støtte. Selma Lagerlöf-museet i Värmland får ingen offentlig støtte. Derfor vil de skandinaviske museer diskutere om man kan inspirerer de offentlige myndigheder (kommuner, amter og stater) ved at opstille nogle kriterier til vurdering af den offentlige støtte. Man vil forsøge at opstille et "skelet" for litterære museer i Skandinavien. Vilkårene vil sikkert til enhver tid være forskellige. Men sådanne kriterier vil blive et godt redskab for de myndigheder som skal prøve at vurdere initiativer til nye museer fra ofte stærkt engagerede initiativtagere. Idag står myndighederne fuldstændigt på bar bund, når de skal tage stilling til støtte til museerne. Er det nok, at forfatteren boede i den pågældende by i sine studenterår?

Som i så mange andre sammenhænge er den offentlige støtte ofte et nødvendigt supplement for at sikre seriøsitet, fordybelse og langsigtede satsning og for at undgå faren for de mest kortsigtede kommercielle tiltag.    

Selv om det naturlige hovedformål for det skandinaviske netværk er den gensidige erfaringsudveksling, kan man måske ved fælles kraft være med til at påvirke den fremtidige offentlige støtte til både eksisterende og nye initiativer.

Søndag Aften 0498

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Næste artikel]

 



Samlet oversigt over
CulturCronikker 1997-2007





 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997- Søndag Aften. All rights reserved.