Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


april 1998


Digitale forfattere bliver snydt


Selv om de digitale medier er på fremmarch i bibliotekerne, skal forfatterne ikke få del af biblioteksafgiften. Det er holdningen i arbejdsgruppen om ny biblioteksafgift.

Alle i bibliotekssektoren er opmærksomme på de digitale mediers øgede betydning og muligheder for bibliotekerne. Den omfattende UBIS-rapport peger på behovet i store investeringer for bibliotekerne, hvis de skal kunne varetage den folkeoplysende forpligtelse i den digitale tidsalder. Store dele af den offentlige debat om bibliotekerne handler om bøgerne i forhold til de nye medier.

Alligevel har Arbejdsgruppen vedrørende Lov om Biblioteksafgift valgt at tilsidesætte et forslag om ligestilling af biblioteksafgiften for de materialer der er på bibliotekerne.

Biblioteksafgiften tjener i princippet to hovedformål:

  • kompensation for forfatterne for manglende bogsalg på grund af bibliotekernes indkøb og udlån,

  • differentering af den offentlige kulturstøtte, der i hovedregelen tildeles efter kunstneriske kriterier og ikke for efterspørgsel.

Arbejdsgruppen om biblioteksafgiften har haft som primær opgave at løse den konflikt der opstod da forfattere med Ib Michael i spidsen kritiserede det nye loft på 200.000 kr.i biblioteksafgift. Denne knude har arbejdsgruppen løst med et forslag til aftrapning i afgift efter de 200.000 kr. Arbejdsgruppens forslag vil kunne opnå politisk konsensus og dermed  løse en vanskelig politisk knude.

Derudover har arbejdsgruppen foretaget en række mindre justeringer mellem de forskellige kriterier for modtagelse af biblioteksafgift. Arbejdsgruppens rapport giver først og fremmest indtryk af at de forskellige grupper (forfattere, oversættere, musikerrepræsentanter) har haft held til at forsvare egne positioner - og indtægter. Når en arbejdsgruppe skal opnå konsensus, er det en fordel at enes om, hvem der ikke skal modtage afgiften. De nuværende rettighedshavere beskytter altså sig selv.

Arbejdsgruppen affejer tanken om at lade digitaliserede værker indgå med at "omfanget af digitaliserede tekstværker...er endnu så beskedent, at det ikke giver anledning til at foreslå særlige ændringer".

Det fremgår tydeligt af rapporten, at man opfatter bibliotekstafgiften som en støtte til kultur defineret som bøger og bogproduktion - ikke som støtte til kultur defineret som tekster uafhængigt af medier.

Udvalget har end ikke forsøgt at få et overblik over mængden af digitaliserede værker.

En af de største digitale salgssucceer er Lademanns CD-Rom leksikon. Ifølge forlaget har dette værk solgt over 100.000. Der findes ikke opgørelser over antallet CD-Rom på danske biblioteker. Den aktuelle beholdningsregistrering for folkebibliotekerne viser, at der er knapt 300 af Lademanns CD-Rom leksikon på folkebibliotekerne. Men dette er en minimums opgørelse. Der er et uvist yderligere antal uregistrerede på folkebibliotekerne, foruden et stort antal på forskningsbibliotekerne og skolebibliotekerne.

Antager man at der ialt er 600 eksemplarer af Lademanns CD-Rom på danske biblioteker ville redaktøren af værket være berettiget til  en biblioteksafgift på 215.000 kr. Altså et større beløb end det loft på 200.000 som snart bliver fjernet igen.

Arbejdsgruppen har diskuteret 1996-lovens bagatelgrænse på 25 kr. i biblioteksafgift og ønsket at fastholde denne. Lademanns CD-Rom er mildest talt langt over bagatelgrænsen - og et tydeligt eksempel på at omfanget af digitaliserede tekster meget vel kan begrunde at disse giver ret til biblioteksafgift til ophavsmændene.

Udvalget om biblioteksafgiften ville have forholdt sig langt mere offensivt til de digitale medier, hvis man havde påpeget behovet for at sikre den frie låneret til digitale medier og påpeget behovet for pålidelige metoder til opgørelser af mængden af digitale medier på bibliotekerne.

De nuværende rettighedshavere har en naturlig interesse i at forsvare nuværende indtægter. For mange forfattere er biblioteksafgiften en væsentlig del af den kunstneriske indtægt.

Men hvis hovedformålet med bibliotekspengene er "at støtte dansk sprog og kultur", så må støtten være uafhængig af mediet. Hvis vi ikke skal oversvømmes af udenlandske bøger, må vi give offentlig støtte til dansksprogede bøger, hvis der er risiko for at oversvømmes af udenlandske plader, må det offentlige støtte dansk musikliv og hvis danske forbrugere skal kunne købe andre CD-Rom end de store udenlandske, så må der offentlig støtte til danske CD-Rom'er. Den radikale kulturminister, Ebbe Lundgaard, fremhævede netop at der skulle gives støtte til produktion af dansk CD-Rom.

For CD-Rom'en som for andre medier må den danske kulturpolitik bestå i at støtte ophavsmændene. Det er derfor vi har en biblioteksafgift.

Kulturministeriet skal fremlægge nyt lovforslag om biblioteksafgiften i efteråret 1998. Det bliver spændende at se om man vil nøjes med at klare den gamle knude om loftet på 200.000 kr - eller om man tør bruge biblioteksafgiften til en kulturpolitisk diskussion langt over bagatelgrænsen. 

Rapporten om biblioteksafgiften er til høring indtil 20. april.

Søndag Aften 0498

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Næste artikel]

 



Samlet oversigt over
CulturCronikker 1997-2007





 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997- Søndag Aften. All rights reserved.