Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


april 1998


Det digitale forlag


Bøger til at downloade direkte fra forlaget er specialet fra Enchanted E-Books.

Klokkeren fra Notre Dame af Victor Hugo og Wuthering Heights af Emily Bronte. For 2$ kan du downloade disse to titler og et par hundrede andre på engelsk hos det digitale forlag, Enchanted E-Books. Derefter kan du læse teksten på skærmen, selve printe ud, lave fritekstsøgning eller bruge teksten som det iøvrigt måtte passe dig - indenfor ophavsretsloven selvfølgelig.

Langt de fleste titler er af ældre dato. Men en hel del er originaludgivelser, forløbigt kun tilgængelige via netdistributionen.

De downloadede bøger "udkommer" i Windows Help Text formatet, hvorfor langt de fleste PC-brugere, uafhængigt af øvrigt softwarevalg, tekstbehandlingssystemer osv. kan læse og arbejde med teksterne.

De fleste kunder opretter en konto hos Enchanted E-Books, så bliver betalingerne samlet over nogen tid - i stedet for betalinger på 1,95$.

Man skal være opmærksom på, at en del af de klassiske titler i forvejen kan findes på nogle af de store universitetsbaser, som for eksempel det amerikanske Projekt Gutenberg.

Enkelte titler kan downloades gratis, for eksempel Peter Pan eller Lewis Carrols Alice I Eventyrland.

Enchanted E-Books har kontor i San Jose, Californien. De giver ingen oplysninger om salgstal eller lignende.

Forlaget kan ses som en særlig service for forlagsløse forfattere. Det koster 100$ at få udgivet sin "bog" hos Enchanted E-Books. Forfatteren modtager 20% i royalty.

Forlaget har lagt mange kontraktoplysninger og lignende ud på nettet. Så kan man selv vurdere om det er interessant. Forlagets policy er at have så lidt manuelt arbejde som muligt. Så hvis forfatteren har brug for redaktionel bistand, feedback eller korrektur må hun nok finde et analogt forlag!

Søndag Aften 0498

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Næste artikel]

 



Samlet oversigt over
CulturCronikker 1997-2007





 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997- Søndag Aften. All rights reserved.