Al verdens museer gør i disse år de første erfaringer med
Internet. Resultaterne er i for høj grad præget af traditionel museumstænkning, lav
prioritering og for stor respekt for ophavsproblemer.
Der er næppe mange udenlandske museer der finder inspiration til udvikling
af Internet-aktiviteter blandt danske museer. Til gengæld er det frit for at se, hvilke
løsninger museer udenfor Danmark har valgt.
Det samlende spørgsmål til danske museer, kunne være: hvorfor bruge Internet?
I et par år har alt for mange fået en opfattelse af, at man bør have en
hjemmeside. Stærke markedskræfter, store reklamebrøl og mange fascinerede mennesker er
med til at fremme denne følelse af Internet som et must.
Det er kendetegnende for de vellykkede og inspirerende Internet-museer verden over, at
de har haft en klar idé med projektet - og at dette er set i forlængelse af museets egen
mission. Museets mission kan selvfølgelig også indebære, at man fravælger
muligheden for at bruge Internet.
Internet som præsentation
Den første generation af museernes hjemmesider er tydeligvis lavet som en del af
museets markedsføring. Præsentationen prioriteres, facaden skal ses,
åbningstider og aktuelle udstillinger skal omtales.
Det kan være dybt imponerende at hurtigt klikke rundt mellem Victoria & Albert i London , Singapores Nationalmuseum , Namibias Nationalmuseum eller Kenyas Nationalmuseum. Langt de
fleste steder er der blot en digital løbeseddel: åbningstider, telefonnummer,
udstillingskalender og hvis man er heldig en link til museumsbutikken. Det er praktisk at
checke inden man tager til Singapore - men formidler på ingen måde museets budskab.
Museum of Modern Art i New York har en
omfattende hjemmeside, det har en særlige charme at se listen over restauranter og
man har føjet en lille spidsfindig detalje til: forudbestil billet til MoMa gennem
Internet, så slipper du udenom køen. En ide for Lousiana?
Et tilsvarende eksempel ses hos Metropolitan
Museum of Arts som har etableret særlige medlemsfordele gennem Internet.
Museer kan også have genstande som man ikke vil give publikum adgang til. Det franske
kulturministerium har således valgt at præsentere de ellers utilgængelige hulemalerier
i Vallon-Pont-d'Arc.
Amerikanske Library of Congress har lagt masser af
ting på Internet, som ellers ville kræve års slid at finde frem. "American
Memory" har omfattende levnedsbeskrivelser fra depressionen, fotos fra Borgerkrigen,
fotos af design og arkitektur fra 30'erne og 40'erne, radiotaler fra valgkampe og meget
andet.
Mange museer, mange løsninger
Næste skridt i udviklingen bliver, at museernes formidling styrkes. Mest
banalt: det materiale skolerne skal bruge til at forberede besøget, ligger tilgængeligt
på nettet. Derefter vil museerne prioritere databasefaciliteter. Muligheden for at man
selv, kolleger og i sidste ende publikum kan få adgang til de digitaliserede dele af
museets kollosale know-how: billedbaser, biografiske baser, etc.
Internet ses som et praktisk arbejdsredskab.
Dertil er danske museer endnu ikke nået.
Hvis man gennemgår de museer Søndag Aften
henviser til Yahoos lister
eller den imponerende fortegnelse, som Jonathan
Bowen fra Reading University har samlet og lagt ind under Icoms hjemmeside, finder man massevis af
forskellige løsninger.
Både det engelske Natural History Museum
og det amerikanske Virginia Museum
har valgt at gå tæt på konservatorens overvejelser og vanskeligheder. Med konkrete
eksempler tager museerne dig med i overvejelserne om genstandes ægthed. Der gives
argumenter for og imod - og du kan derefter træffe din beslutning og se, hvad museet
nåede frem til.
Det kan ikke undre, at amerikanske museer ofte lader sig inspirere af
masseunderholdningens succeser. Mystic Seaport Museum
har lavet sin version af historien om slaveskibet Amistad.
San Fransiscos Asian
Art Museum er blevet præmieret for en webside der præsenterede udstillingen om
Djenghis Khan. Med masser af fotos fra mange vinkler og stort tekstindhold får man et
levende indtryk af mongolernes daglige liv. Man får en klar opfattelse, budskaberne
bliver formidlet. Men web-versionen af udstillingen bærer fortsat i for høj grad præg
af at være en net-kopi af en virkelig udstilling. Net-udstillingen er ikke tænkt som et
selvstændigt univers.
Det ofte gentagne mål med museernes Internetsider er at få større publikum ind i det
rigtige museum. Og selvfølgelig giver det egentlige museum med genstande, farvenuancer og
stoflighed unikke og stærke oplevelser.
Museernes æstiske værdier er uerstattelige. Men mange museer har klart behov for at
genopfriske målsætningsdebatten. Er målet at få flere mennesker ind i en konkret
bygning eller er målet at formidle de ideer museet står for.
Museer har gennem årene forstået at formidle ideerne gennem brug af for eksempel
bogmediet på dets præmisser eller foredrag udenfor museet. Museernes aktiviteter på
Internet savner at tage mediet og dets muligheder alvorligt - ud fra mediets præmisser og
mange interaktive muligheder.
Frontløberne i denne sektor er naturligvis først og fremmest at finde blandt
amerikanske museer - og i særdeleshed blandt viften af science-museer. Her er museernes
emnevalg, museernes tekniske know-how samt publikums sammensætning og forventninger så
stærke at disse museer må gå forrest. San Fransiscos The Exploratorium blev i 1997 velfortjent
præmieret som den bedste museumsweb ved den internationale konference om museer og
Internet (www.archimuse.com). Noget af det fascinerende ved The Exploratorium er,
mulighederne for interaktivitet. Science-museerne er i forvejen baseret på
interaktivitet, leg-og-lær elementer. De er nemme at forplante til computerbaserede
elementer. Det ses også hos det engelske Science
Museum.
Et eksempel på et museum som tænker videre end museets egen opbygning, er Museum of Palaentology. På den virtuelle
udstilling, vælger du indgang ud fra tre forskellige udviklingsteorier. Billeder,
genstande og tekster kan indgå i alle tre, men sættes i forskellige sammenhænge -
afhængigt af den vinkel man vælger.
Virtual Science Museum har fuldstændigt
forladt den virkelige verden. Her har man ikke nogen fysisk udstilling at henvise til. På
Virtual Science Museum kan man få et opdateret indtryk fra Mars. Museet henter konstant
informationer fra andre web-sider om Mars, har kort der viser vejret på Mars og materiale
fra NASA om Mars-projektet.
Blandt de der bevidst arbejder med interaktive elementer er også Australian Museum. Webstedet udvikles af
publikum i løbet af udstillingen.
Tør kunstmuseerne?
Efterhånden er der etableret et antal websteder der viser original kunst kreeret til
Internet. I realiteten er der tale om moderne gallerivirksomhed - men med yderligere
udvikling af udtrykket, formidlingen og dybden vil også nogle af disse steder ad åre
opnå egentlig museumsstatus.
Nogle eksempler kan være Gallery 9, Franklin Furnace eller Gallery Year Zero One.
Modsat er der en del traditionsbærende museer, som begrunder manglende
Internet-aktiviteter med ophavsretslige problemer. For eksempel har Whitney Museum of American Art på
sin hjemmeside skrevet, at man afventer rettighedsafklaring inden man vil lægge billeder
ind.
Det virker uklart, hvordan kunstmuseerne skal balancere mellem de to formål: at gøre
kunsten tilgængelig for offentligheden og samtidig at sikre kunstværket mod forvanskning
og værdiforringelse.
Umiddelbart virker det ikke som om museerne har haft samme betænkelighed ved at
kopiere kunstværker til T-shirts, muleposer og lightere. Her er det tydeligt at museernes
merkantile interesser har været stærkere end viljen til at fastholde værkernes
integritet.
På Internet finder man mængder af steder med kopier fra dette århundredes malerier.
Kandinsky, Chagall, Klee og O'Keefe er nogle af de mest kopierede. Hvis kunstmuseerne
virkelig ønsker at sikre kunstværkernes integritet, er løsningen at selv lægge
værkerne ud på nettet. I stedet for ofte elendige foto-gengivelser af foto-gengivelser
af foto-gengivelser.
Dette er en lettere ændret og opdateret version af en artikel bragt i Søndag Aften oktober 1997.
Søndag Aften 0498
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
[Næste artikel]