Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


april 1998


Guide til museer på Internet


Al verdens museer gør i disse år de første erfaringer med Internet. Resultaterne er i for høj grad præget af traditionel museumstænkning, lav prioritering og for stor respekt for ophavsproblemer.

Der er næppe mange udenlandske museer der finder inspiration til udvikling af Internet-aktiviteter blandt danske museer. Til gengæld er det frit for at se, hvilke løsninger museer udenfor Danmark har valgt.

Det samlende spørgsmål til danske museer, kunne være: hvorfor bruge Internet?

I et par år har alt for mange fået en opfattelse af, at man bør have en hjemmeside. Stærke markedskræfter, store reklamebrøl og mange fascinerede mennesker er med til at fremme denne følelse af Internet som et must.

Det er kendetegnende for de vellykkede og inspirerende Internet-museer verden over, at de har haft en klar idé med projektet - og at dette er set i forlængelse af museets egen mission. Museets mission kan selvfølgelig også indebære, at man fravælger muligheden for at bruge Internet.

Internet som præsentation

Den første generation af museernes hjemmesider er tydeligvis lavet som en del af museets markedsføring. Præsentationen prioriteres, facaden skal ses, åbningstider og aktuelle udstillinger skal omtales.

Det kan være dybt imponerende at hurtigt klikke rundt mellem Victoria & Albert i London , Singapores Nationalmuseum , Namibias Nationalmuseum  eller Kenyas Nationalmuseum. Langt de fleste steder er der blot en digital løbeseddel: åbningstider, telefonnummer, udstillingskalender og hvis man er heldig en link til museumsbutikken. Det er praktisk at checke inden man tager til Singapore - men formidler på ingen måde museets budskab.

Museum of Modern Art i New York har en omfattende hjemmeside, det har en særlige charme at se listen over restauranter og man har føjet en lille spidsfindig detalje til: forudbestil billet til MoMa gennem Internet, så slipper du udenom køen. En ide for Lousiana?

Et tilsvarende eksempel ses hos Metropolitan Museum of Arts som har etableret særlige medlemsfordele gennem Internet.

Museer kan også have genstande som man ikke vil give publikum adgang til. Det franske kulturministerium har således valgt at præsentere de ellers utilgængelige hulemalerier i Vallon-Pont-d'Arc. Amerikanske Library of Congress har lagt masser af ting på Internet, som ellers ville kræve års slid at finde frem. "American Memory" har omfattende levnedsbeskrivelser fra depressionen, fotos fra Borgerkrigen, fotos af design og arkitektur fra 30'erne og 40'erne, radiotaler fra valgkampe og meget andet.

Mange museer, mange løsninger

Næste skridt i udviklingen bliver, at museernes formidling styrkes. Mest banalt: det materiale skolerne skal bruge til at forberede besøget, ligger tilgængeligt på nettet. Derefter vil museerne prioritere databasefaciliteter. Muligheden for at man selv, kolleger og i sidste ende publikum kan få adgang til de digitaliserede dele af museets kollosale know-how: billedbaser, biografiske baser, etc.

Internet ses som et praktisk arbejdsredskab.

Dertil er danske museer endnu ikke nået.

Hvis man gennemgår de museer Søndag Aften   henviser til Yahoo’s lister   eller den imponerende fortegnelse, som Jonathan Bowen fra Reading University har samlet og lagt ind under Icom’s hjemmeside, finder man massevis af forskellige løsninger.

Både det engelske Natural History Museum   og det amerikanske Virginia Museum har valgt at gå tæt på konservatorens overvejelser og vanskeligheder. Med konkrete eksempler tager museerne dig med i overvejelserne om genstandes ægthed. Der gives argumenter for og imod - og du kan derefter træffe din beslutning og se, hvad museet nåede frem til.

Det kan ikke undre, at amerikanske museer ofte lader sig inspirere af masseunderholdningens succeser. Mystic Seaport Museum har lavet sin version af historien om slaveskibet Amistad.

San Fransisco’s Asian Art Museum er blevet præmieret for en webside der præsenterede udstillingen om Djenghis Khan. Med masser af fotos fra mange vinkler og stort tekstindhold får man et levende indtryk af mongolernes daglige liv. Man får en klar opfattelse, budskaberne bliver formidlet. Men web-versionen af udstillingen bærer fortsat i for høj grad præg af at være en net-kopi af en virkelig udstilling. Net-udstillingen er ikke tænkt som et selvstændigt univers.

Det ofte gentagne mål med museernes Internetsider er at få større publikum ind i det rigtige museum. Og selvfølgelig giver det egentlige museum med genstande, farvenuancer og stoflighed unikke og stærke oplevelser.

Museernes æstiske værdier er uerstattelige. Men mange museer har klart behov for at genopfriske målsætningsdebatten. Er målet at få flere mennesker ind i en konkret bygning eller er målet at formidle de ideer museet står for.

Museer har gennem årene forstået at formidle ideerne gennem brug af for eksempel bogmediet på dets præmisser eller foredrag udenfor museet. Museernes aktiviteter på Internet savner at tage mediet og dets muligheder alvorligt - ud fra mediets præmisser og mange interaktive muligheder.

Frontløberne i denne sektor er naturligvis først og fremmest at finde blandt amerikanske museer - og i særdeleshed blandt viften af science-museer. Her er museernes emnevalg, museernes tekniske know-how samt publikums sammensætning og forventninger så stærke at disse museer må gå forrest. San Fransiscos The Exploratorium blev i 1997 velfortjent præmieret som den bedste museumsweb ved den internationale konference om museer og Internet (www.archimuse.com). Noget af det fascinerende ved The Exploratorium er, mulighederne for interaktivitet. Science-museerne er i forvejen baseret på interaktivitet, leg-og-lær elementer. De er nemme at forplante til computerbaserede elementer. Det ses også hos det engelske Science Museum.

Et eksempel på et museum som tænker videre end museets egen opbygning, er Museum of Palaentology. På den virtuelle udstilling, vælger du indgang ud fra tre forskellige udviklingsteorier. Billeder, genstande og tekster kan indgå i alle tre, men sættes i forskellige sammenhænge - afhængigt af den vinkel man vælger.

Virtual Science Museum  har fuldstændigt forladt den virkelige verden. Her har man ikke nogen fysisk udstilling at henvise til. På Virtual Science Museum kan man få et opdateret indtryk fra Mars. Museet henter konstant informationer fra andre web-sider om Mars, har kort der viser vejret på Mars og materiale fra NASA om Mars-projektet.

Blandt de der bevidst arbejder med interaktive elementer er også Australian Museum. Webstedet udvikles af publikum i løbet af udstillingen.

Tør kunstmuseerne?

Efterhånden er der etableret et antal websteder der viser original kunst kreeret til Internet. I realiteten er der tale om moderne gallerivirksomhed - men med yderligere udvikling af udtrykket, formidlingen og dybden vil også nogle af disse steder ad åre opnå egentlig museumsstatus.

Nogle eksempler kan være Gallery 9, Franklin Furnace eller Gallery Year Zero One.

Modsat er der en del traditionsbærende museer, som begrunder manglende Internet-aktiviteter med ophavsretslige problemer. For eksempel har Whitney Museum of American Art  på sin hjemmeside skrevet, at man afventer rettighedsafklaring inden man vil lægge billeder ind.

Det virker uklart, hvordan kunstmuseerne skal balancere mellem de to formål: at gøre kunsten tilgængelig for offentligheden og samtidig at sikre kunstværket mod forvanskning og værdiforringelse.

Umiddelbart virker det ikke som om museerne har haft samme betænkelighed ved at kopiere kunstværker til T-shirts, muleposer og lightere. Her er det tydeligt at museernes merkantile interesser har været stærkere end viljen til at fastholde værkernes integritet.

På Internet finder man mængder af steder med kopier fra dette århundredes malerier. Kandinsky, Chagall, Klee og O'Keefe er nogle af de mest kopierede. Hvis kunstmuseerne virkelig ønsker at sikre kunstværkernes integritet, er løsningen at selv lægge værkerne ud på nettet. I stedet for ofte elendige foto-gengivelser af foto-gengivelser af foto-gengivelser.

Dette er en lettere ændret og opdateret version af en artikel bragt i Søndag Aften oktober 1997.

Søndag Aften 0498

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Næste artikel]

 



Samlet oversigt over
CulturCronikker 1997-2007





 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997- Søndag Aften. All rights reserved.