Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


april 1998


Den digitale test af sproget


CulturCronik:

af Knud Vilby
- Formand for Dansk Forfatterforening

Det er ikke alle klassiske litterære tekster, der kan holde til det, tiden har gjort med dem eller mod dem. Sproget, associationerne og tempoet har ændret sig. Der er tekster, der er så kunstnerisk og indholdsmæssigt stærke, at de kan bære hundrede års udvikling eller mere. Men der er også dem, der virker forældede efter 25 år, så tidstypiske var de. Og forældre eller bedsteforældre, der finder deres egen barndoms yndlingsbøger frem for at læse dem for de næste generationer, opdager sommetider - men ikke altid - at det, der var så godt engang slet ikke er det mere.

Der er fundamentale forhold og problemstillinger, der er evige, men der er også et sprog, et tempo og nogle opfattelsesformer, der ændrer sig uhyre hurtigt, og i dag måske endnu hurtigere end tidligere. Det er en overfladisk kliche at hævde, at tiden ikke er til fordybelse, for den store klassiske roman som kræver tid og koncentration er ikke blevet tyndere, snarere tvært i mod. Og den bliver solgt og læst. Alligevel er der noget rigtigt i at tale om en mere tempopræget kultur præget af zapning og andre former for hastige skift. Det er også et skift mellem hastige associationer. Teksterne spiller sammen med flere billeder og sommetider også mere flimmer end tidligere. Og det stærke samspil mellem teknologi og kultur er iøvrigt en af grundene til, at kultur er blevet en transnational industri og på godt og ondt en gigantisk eksport- og pengemaskine.

Ingen er upåvirkede. Derfor læses der anderledes i dag end tidligere, samtidig med at der også læses helt på samme måde.

Og derfor skrives der anderledes i dag end tidligere, samtidig med at der skrives på helt samme måde.

Derfor er det heller ikke til at svare klart på, hvordan litteraturen har det eller vil få det i den digitale tidsalder, men klart er det, at både læse- og skrivetradition påvirkes.

Nye læsere og skribenter

Ser vi på forbrugerne først, så er der ingen tvivl om at computeren, e-mailen og internettet får nye generationer af unge til at læse og skrive mere og anderledes, end de ellers ville have gjort det. Der er andre forhold i udviklingen som kan føre til reduktion f. eks. i antallet af unge boglæsere, men den digitale tidsalder er også præget af, at mennesker, der aldrig ville skrive og sende et personligt brev er parate ved e-mailen, og at skærmen iøvrigt udfordrer til læsning af og arbejde med tekster, der ofte er ganske vanskelige. Men samtidig styrkes det hurtige og overbliksprægede. Ingen læser (formentlig) 100 sider tekst på skærm fra ende til anden. Skærmen og internettet lægger op til, at man snuser lidt her og der, zapper frem og tilbage, går ind og ud af tekster og billeder og labyrinter. Og nogle gange farer man vild.

Samtidig opstår der nye audiovisuelle fortælle- og oplevelsesformer. Computerspillenes labyrinter er et godt eksempel. Der er interaktion, og der er mange forskellige spil med forskellige ind- og udgange bygget ind i samme model. Den samme historie kan - når spillet er bedst - fortælles og gennemleves på mange forskellige måder. Prøver vi at vurdere de bedste interaktivt computerspil som litteratur eller kunst, kan man vel tale om, at man i en eller anden udstrækning søger at inddrage forbrugeren som historieproducent - eller i skriftsproget: at man søger at gøre læseren til medforfatter på historien. Og det er der naturligvis et vældigt perspektiv i.

Litteratur er ikke computerspil. Men det er nok ganske typisk, at de fleste der beskæftiger sig med litteratur i dag mere ser på de nye muligheder og udfordringer, digitaliseringen giver, end på at digitaliseringen og internettet og CD-rom og alt det andet kan opfattes som en trussel mod litteraturen og bogen.

Det er lige så typisk, at det er svært at få nogen til at give et hurtigt eller sikkert bud på, hvad der så vil ske, for påvirkningerne er så omfattende og forskelligartede, at ingen, så vidt jeg kan se, har noget samlet overblik. Lad mig blot prøve at se på fire-fem forskellige områder for at give antydningen af et utilstrækkeligt billede.

 

Den videnskabelige litteratur. Det er måske både det enkleste og det mest komplicerede. Forskning er på en lang række områder utænkelig uden adgang til internet og e-mail både i forskningsprocessen og i den videre formidling. Og i denne sammenhæng er det vigtigt at understrege, at denne udvikling gør noget ved selve forskningen. Der opstår tættere og hurtigere international interaktion, hurtigere og bredere resultatformidling, mere reel internationalisering. De digitale muligheder giver plads og rum til alt det, bogen ikke prismæssigt og teknisk kan rumme, og kan man ellers løse rettighedsproblemerne, så er der ingen vanskelige distributionsproblemer. Digitaliseringen betyder meget for den videnskabelige litteratur, men også at den forældede bog vil virke endnu mere forældet end før. De fleste forskere kender den type bøger, der efter års intens forskning udkommer på et tidspunkt, hvor de allerede er overhalet af virkeligheden eller andre forskningsresultater. Det problem er i hvert fald ikke mindre i dag. Og der er i tempoforskningens tidsalder da også en risiko for, at former for langtidsforskning vil lide under den nye udvikling.

 

 

Populær faglitteratur og skolebøger. Måske er det på dette område, de fleste mennesker først vil se alle de nye muligheder i litteratursammenhæng. Her ser vi alle de nye seriøse multimedieprodukter som forener ord, billede og lyd og som giver nye søgemuligheder, som selv den bedste håndbog ikke giver. Der er opstået nye muligheder for at bevæge sig igennem og for at forstå et populærvidenskabeligt stof, og det stiller også nye krav til forfatterne. Både til enkelhed i det komplicerede, til formidling af samspil mellem tekstformer og andre formidligsformer, og til forståelse for at tekster og informationer i digital form mere end nogensinde "indtages" via bladring eller zapning. Den traditionelle forfatter vil stadig gerne have, at læseren læser bøger i den rækkefølge, forfatteren har planlagt: fra start til slutning med mulighed for opslag og kildehenvisninger undervejs. Den digitale bruger læser og oplever på en mere aktiv, men måske også mere tilfældig måde.

 

Børne- og ungdomslitteratur. Mulighederne for videreudviklingen af den illustrerede bog, og for et kreativt samspil mellem bruger og forfatter(e) er måske særligt store omkring børne- og ungdomslitteraturen. Samspillet mellem billede, lyd og ord giver her muligheder for at forbedre de mere bevidstløse former for pc-børneunderholdning og også for at videreudvikle bogen, både den der er til oplæsning, og den der er mere egnet til det interaktive selvstudium. Netop i Danmark er den gode børne- og ungdomslitteratur i høj grad indgangen til de fleste menneskers interesse for voksenlæsning af skønlitteratur, og man kan naturligvis være bekymret for, om de nye påvirkninger og læseformer som digitaliseringen medfører, vil distrahere børn og unge som boglæsere. Der er ingen tvivl om, at der på dette område er tale om nogle reelle udfordringer. Hele litteraturen har her i høj grad brug for, at børne- og ungdomsforfattere er med til at udvikle det nye digitale sprog. Der er ingen tvivl om, at det kan lade sig gøre.

 

Skønlitteraturen. Hvad gør digitaliseringen ved den klassiske bog, ved romanen, ved novellen, ved digtet?

Det er nok her forlæggere og forfattere er mest usikre, og de er givetvis også uenige. Påvirkningen sker på en lang række måder, men det kan godt være, at det en tid lang kun vil se ud som en nichepåvirkning i forhold til de forlagsmæssige overvejelser.

Der er imidlertid ikke tvivl om, at digitaliseringen på en lang række måde vil påvirke såvel tænkning som formsprog, og at denne påvirkning vil ændre såvel forfatterne som læserne. Man kan se det allerede i megen ny og ung litteratur. Måske er den dominerende påvirkning i dag en påvirkning af den helt traditionelle trykte bog. Den trykte bog udsættes for digitale eksperimenter. Den norske forfatter Jan Kjærstad har meget direkte udtrykt det sådan, at han selv regner med at blive ved med at være en forfatter der udtrykker sig på trykt papir i bøger, men også at hans bøger indholds- og formmæssigt er præget af de nye digitale erfaringer. For eksempel er han nået langt i udviklingen mod en roman, der ikke (kun) har et på forhånd bestemt klassisk forløb fra start til slutning, men som består af fortællemæssige byggeblokke, der for så vidt kan sammensættes på mange forskellige måder.

Jan Kjærstads form er samtidig på mange måder den store klassiske fortælling.

Andre forsøg er mere minimalistiske. Men de elektroniske og digitale forsøg præger i høj grad papiret.

Men naturligvis eksperimenteres der også på skærmen, og det sker og vil ske på mange måder. Vi vil se den digitale interaktive romanlabyrint, der udvikler sig under læsningen. Vi vil også se afløsere for radioens interaktive lytterroman, tekster som bliver til i et samspil mellem mange brugere og læsere og som alene via sin produktionsform vil være præget af et nyt sprog. Og langt mere enkelt ser vi allerede nye litterære tidsskrifter - f. eks. smalle lyriktidsskrifter - som får nye muligheder, fordi produktionsgangen forenkles og fornys.

Ingen vil læse en murstensroman på nettet, og hvorfor skulle de? Jeg vil også helst fordybe mig i lyrik i en bog, jeg kan have i lommen og med i bussen eller i sengen. De fleste håndbøger og vældig mange fagbøger er fortsat også mere anvendelige og tilgængelige i bogform.

Der er ikke tale om en revolution, som fjerner grundlaget for den mangfoldige trykte litteratur, men nok om en voldsomt hurtig udvikling som fører til en bestandig testning af vores sprog og vores formidlingsformer. Forfatterne er i den proces også samfundets mange (oftest ulønnede) sprogforskere og udviklere, som registrerer og reflekterer over ændringerne og som selv påvirker tiden og dens sprog. Det er måske ikke det mindst vigtige i en national sammenhæng, hvor det også handler om at fastholde en danske sprogtradition og sprogudvikling i forhold til nogle meget massive påvirkninger udefra.

    Knud Vilby

 Læs også Lars Gustafsson: Penningen och anden

og den omtalte Jan Kjærstad: Litteraturens mulighet

 

Søndag Aften 0498

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Næste artikel]

 



Samlet oversigt over
CulturCronikker 1997-2007





 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997- Søndag Aften. All rights reserved.