Ordet er kontroversielt. I Censurens eget land, USA, er
ytringsfriheden under angreb hver dag - fra højre og fra venstre.
Salige Mark Twain ville sikkert have skrevet historien "Da jeg var
sekrætær for en censurkomitee", hvis han havde vidst hvilken opmærksomhed der
stadig er om hans mesterlige drengebog, Hucklebery Finn. Da bogen udkom i 1885 blev den
angrebet fordi negeren Jim, var for intelligent. I 1990'erne er bogen med i
toppen over listen af forbudte bøger i USA - fordi Jim omtales som nigger.
I USA meldes dagligt om forsøg på at forhindre udbredelsen af bøger.
Det er især biblioteker og skoler som udsættes for voldsom pression fra moralske,
religiøse elelr etniske grupper.
Boghandlere udsættes også for pres. Og ligesom for musikkens
vedkommende, er de store kædeboghandlere mest udsatte. Pressionsgrupper sætter hyppigere
ind mod kæderne, som er stærkt økonomisk fokuserede og ofte har dårligere uddannet
personale, knapt så engagerede i det frie ord, som uddannede boghandlere.
Censur starter med sex
Indtil 70'erne var det især bøger med et seksuelt indhold som blev
bandlyst.
Men sidst i 70'erne opstod på højrefløjen i USA en række
organisationer som havde langt mere end sex på dagsordenen. Det var organisationer som
Moral Majority, Educational Research Analysts, Concerned Women for America, Citizens for
Excellence in Education . Det var ikke længere kun sex som blev angrebet. Bøger
som repræsenterede en kritisk holdning til det patriotiske og kristne billede af USA blev
bandlyst. Det var den hvide middelklasses syn, som ikke skulle kritiseres. Sandheden
måtte ikke ses gennem sorte, asiatiske, spansktalende, kvinders eller homosexuelle
briller. Disse andre sandheder gav utryghed og usikkerhed om den amerikanske
kærnefamilies værdinormer. Autoriteter føler sig angrebet - forældre, lærere,
myndigheder, ideologien og selve The American Way Of Life..
Oversigten Banned and Challenged Books 1995-96 viser en
uforholdsmæssig mængde bøger skrevet af sorte, spansktalende og homosexuelle
forfattere.
Den amerikanske censur rammer biblioteker, skoler og boghandlere. Altså
muligheden for at distribuere litteraturen. Forfatterne angribes ikke som sådan,
forlagene kan udgive, hvad de vil. Det kan blot blive vanskeligt at sælge store oplag
uden boghandlernes markedsføring.
Fokus på folkebiblioteker og skoler
I 1990'erne er den mest velorganiserede organisation The Christian
Coalition. De arbejder især på at fjerne bøger fra folkebiblioteker og skoler.
Organisationene Family Friendly Libraries (FFL) arbejder især for familieværdierne - og
dermed imod alt der kan siges at støtte homosexualitet. Kampagnerne retter sig først og
fremmest mod bekymrede mødre, som får oplysninger om, hvad deres børn kan komme til at
læse i skolerne. FFL angriber de amerikanske biblioteksorganisationer for at være for
liberale. "Bibliotekerne opfordrer børn til at læse bøger som lovpriser
bøsse-livsstil, udforske ateisme og på anden vis underminere familier".
Bibliotekerne skal ifølge FFL ikke blot have en neutral tilgang til indholdet, men skal
decideret promovere den traditionelle familie struktur, "far og mor gift med
hinanden". Men FFL vil ikke anklages for censur. FFL vil i stedet have forældre til
at gennemse bibliotekerne hylder og checke mistænkelige bøger grundigt. Et af FFL's
forslag er at forældrene skal have adgang til børnenes lånekvitteringer.
Blandt de mere markante eksempler på censur i USA efter 2. verdenskrig
er:
1954: Jean Paul Sartre er sortlistet som "kommunistisk
sympatisør". Alle hans bøger fjernes fra biblioteker under U.S. Information
Agencys.
1954: Nana og Madame Bovary bandlyses af National Organization of Decent
Litterature
1957: Allen Ginsbergs Howl and Other Poems beslaglægges af
toldmyndighederne.
1973 Ved Drake High School i North Dakota brændes 32 kopier af
Slaughterhouse Five.
1976: Richard Wrights Black Boy bliver begrænset til børn med
forældretilladelse på Island Tress, New York.
1983: Anne Franks dagbog fjernet af Alabama State Textbook Committee,
begrundelse: en "real downer".
1993: Biblen. Eksempler fra Alaska og Pennsylvania. Krævet fjernet, men
dog ikek fjernet. Blandt begrundelserne er at der er "mere end tre hundrede
uanstændigheder i bogen", "upassende for børn i alle aldre, "incest og
mord".
1993: Aldous Huxleys Fagre Nye Verden begrænset i skole i Californien.
1993-1994: John Steinbecks Mus og mænd fjernet flere steder pga.
sprogbrugen i bogen.
1994: Jean Auel: Hulebjørnens Klan fjernet fra Moorpark High School i
Californien pga "hardcore graphical sexual content".
Censurens modstandere
Gennem den amerikanske forfatnings First Amandment er ytringsfriheden
principielt sikret. Fra princip til praksis kan der altså være langt. Men i censurens
eget land, er modstanden også tilstede - også på Internet. Herbert N. Foerstel har
samlet imponerende dokumentation til sin bog Banned in the U.S.A. . Han har
sammensat en liste over de mest bandlyste bøger i USA. Top 50-listen består bl.a.
af værker som:
John Steinbeck: Mus og mænd (2)
J.D. Salinger: Forbandet Ungdom (3)
Mark Twain: Huckleberry Finn (4)
Stephen King: Christine (19)
Brødrene Grimm: Eventyr (23)
William Golding: Fluernes Herre (26)
Kurt Vonnegut: Slagtehus 5 (28)
Alice Walker: Farven Lilla (29)
John Steinbeck: Vredens Druer (34)
Stephen King: Cujo (35)
Mark Twain: Tom Sawyer (43)
Margaret Atwood: The Handmaid's Tale (47)
Gabriel Garcia Marquez: Hundrede Års Ensomhed (49)
Flere sites modarbejder censuren ved at enten lægge teksterne ud til at
downloade eller ved at tilbyde salg af de censurerede bøger. Banned Books On-Line har
dele af top-50-listen og andre "klassiske" censurerede værker..
Organisationen American Civil Liberties Union (ACLU) er en af de største
og mest effektive imod censurering af bøger. De har indgået et samarbejde med
internetboghandlen amazon.com. Hvis man køber en af
de forbudte bøger hos amazon.com og er gået ind på amazon.com fra ACLU's site, sender
amazon.com er procentdel af indtægten.
Men den hvide middelklasse har ikke monopol på censuren i USA.Et eksempel
vises af Afronet, som har
lister over bøger der er censurerede i de afro-amerikanske samfund.
Fra censur til selvcensur
Forfattere og kommentatorer beklager sig hyppigt over at bogen er ved at
miste betydning. Hvis man tager de amerikanske censorer for pålydende, må bogen siges at
have en kollosal magt.
I Egypten udøves censuren ved statsmonopol på papir, i Cuba er
forfattere afhængige af andre arbejder, typisk som lærere eller journalister.
Fortalere for censur ved naturligvis at ordene ikke kan stoppes
fuldstændigt. Ofte er de endda med til at skabe interesse og efterspørgsel. Men
censorerne er sikkert tilfredse, hvis resultatet er, at 99% af befolkningen reelt
ikke har adgang til værket. Ofte er målet for censuren ikke værket i sig selv. Salmon
Rushdie har lidt store personlige omkostninger ved dødstruslerne. Men først og fremmest
har det iranske præsestyre sikret at andre forfattere og forlæggere passer på. Foruden
at de har styrket den hjemlige magtbase.
Censorerne skaber et klima, hvor læsere bliver bange for at opsøge de
farlige og forbudte bøger. Der skabes øget selvcensur. Og som forfatteren Arthur Miller
har udtrykt det: "efter selvcensur er næste skridt at du benægter
selvcensuren".
Søndag Aften 0598
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
[Næste artikel]