I USA er de hvide forældre bange. Bange for at sort rapmusik og hård rock skal
skade deres børns gode, sunde "moral". Forældrene forsøger at sætte en
stopper for den skadelige musik. Før i tiden fik de hjælp fra Georg Bush og Oliver
North. Bill Clintons indtog i det Hvide Hus betød ikke en mere liberal politik.
Vicepræsidentens kone Tipper Gore, har fortsat korstoget, der har mange års tradition i
Guds eget land.
Selv om censur af musik er lige så gammel som musikken selv, så er det med rockmusikkens
start i 50'erne censorerne for alvor får travlt. Mens censuren har flyttet fokus fra de
altdominerende radiostatioter til de store salgskæder.
Amerikanske radio- og TV-stationer har gennem årene følt sig provokerede
af mange sange- og sangere.
Elvis Presley måtte kun filmes fra hoften og opefter i The Ed Sullivan
Show i 1955. Rockklassikeren Gloria med Them blev stoppet i Chicago-radiostationen WLS på
grund af linjen "she comes in my room".
I løbet af tresserne skaber ungdomsoprøret utryghed i mange amerikasnke
hjem. Richard Nixon opfordrer som præsident radio stationer til at screene rocksange for
indhold med narko-associationer.
I USA betød bekymringen for den farlige musik, at forældrene i slutningen af 80'erne
dannede organisationen: Parents Music Resource Center(PMRC), som ville have ram på al
"skadelig" musik, der forgiftede og fordærvede deres børn. Det var dem der fik
har lagt så meget pres på pladeindustrien, at stadig flere cd`ere fik påtrykt mærkatet
"Parental Advisory - Explicit lyrics" (Vejledning til forældre -
"anstødelige tekster").
Mærkede cd`ere og plader kan kun købes af unge over atten år. Mærkatet har ikke alene
prydet sorte rap-gruppers udgivelser, men også Prince`s Graffiti Bridge og Love Sign
albums. Men også hvide grupper som Aerosmiths har fået mærkater på deres pladecovers.
Men mærket fik i nogle miljøer næsten den modsatte effekt, fordi nogle rap-grupper
forlangte at få dette mærkat på deres cd`ere - så solgte de nemlig mere til de pæne
unge i den hvide middelklasse. Når noget er "forbudt", er det bare mere
spændende! Mærkatet kunne også fås som tekst på en t-shirt og blev et stort hit både
hos unge sorte og hvide amerikanere. Censorernes modkultur har sit marked - men det er
absolut kun et nichemarked.
Amerikanske dyder
PMRC(Parents Music Resource Centre) udsprang af Moral Majority, en bevægelse af
højreorienterede amerikanere, som dominerede meningsdannerne i firsernes USA. De ville
stoppe fri abort, porno, "pervers kunst", afbrændingen af amerikanske flag,
narkotika, kommunister....Altså holde fast på alle de amerikanske dyder, som de følte
blev truet. Moral Majority fik stor indflydelse på Reagans politik. Det besynderlige ved
PMRC er, at en af dets mest fremtrædende medlemmer er Tipper Gore, som er gift med
vicepræsident Al Gores.
Da Al Gore og Bill Clinton første gang blev valgt som henholdsvis vicepræsident og
præsident - opfordrede en del sorte musikere til ikke at stemme på dem, på grund af
deres holdning til censur. Det på trods af at republikanernes politik ikke var til de
sortes fordel i USA.
Desværre for de protesterende musikere er demokrater og republikanere oftest forenet i
forsøget på at komme den "skadelige" musik til livs. Det skyldes, at opgøret
med de sorte grupper og andre kunstnere i virkeligheden ofte er et udtryk for den hvide
middelklasses udbredte angst for social uro og oprør hos USA´s andre befolkningsgrupper.
En angst, der er lige så stor, om du er republikanere eller demokrat. Og en angst der fik
ny næring efter det store raceoprør i Los Angeles i starten af 90'erne.
Amoralske tekster
Moral Majority og PMRC`s tekster indflydelse begyndte at slå igennem i slutningen af
firserne. Allerede i 1989 blev Bobby Brown anholdt på scenen efter, at han havde været
for "sexuel" i sin optræden. Bobby Brown -forresten gift med Whitney Houston -
laver musik i r'n'b genren, der er en pæn, poppet og uskadelig udgave af hip-hop a là
Michael Jackson.
I 1990 blev rap-gruppen 2 Live Crew anholdt, efter at de havde optrådt og rappet såkaldt
"amoralske" tekster. Gruppen havde i forvejen fået forbud mod at synge i et par
amerikanske stater. Men 2 Live Crew er nok ikke så kede af det. Deres "As Nasty As
They Wanna Be" solgte mere end to millioner eksemplarer på grund af den megen
omtale, ikke fordi pladen er noget mesterværk.
Anholdelsen betød, at debatten blussede op - om hvorvidt man skal lave censur mod kunst
eller ikke. De amerikanske frihedsrettigheder blev brugt af både tilhængere og
modstandere af censur.
Cop Killer
Debatten blev endnu mere ophedet i 1992, da rapperen Ice-T udgav pladen "Body
Count". På nummeret "Cop Killer" mente det amerikanske politi at finde
opfordring til at slå betjente ihjel. Det medførte blandt andet, at politiet
demonstrerede foran pladeselskabet Warners hovedkontor.
Efter PMRC`s pres lykkedes det at få pladen stoppet i USA. Ikke mindst efter at
daværende præsident Bush kaldte pladen "syg" og skuespilleren Charlton Heston
gik ind og kritiserede "Cop Killer".
Enden på det hele blev, at "Body Count" blev trukket tilbage og genudsendt uden
det omdiskuterede "Cop Killer" nummer. Det udsendes tilgengæld på en separat,
gratis single.
Fortsat i 90'erne
I midthalvfemserne har både Nirvana, Jane's Addiction, Beck og White Zombie været
tvunget til at ændre deres pladecovers for ikke at virke anstødelige og dermed blive
udsat for at indkøbskæder som K-Mart og Wal-Mart skulle fjerne dem fra hylderne. Det
skete for engelske Prodigy der fik fjernet deres single 'Smack My Bitch Up' på trods af,
at der ikke have været nogle klager. Men truslen om forbrugerboykott var nok til at
indkøbskæderne lavede selvcensur.
I 90'erne har en række store supermarkeder opnået en kololsal betydning på
plademarkedet. Wal-Mart kæden, som ejes af mormoner, tager ikke kun stilling til
pladeomslagene. I et enkelt tilfælde har kæden stoppet salget af en plade begrundet i
teksten: Sheryl Crow kritiserede Wal-Marts salg af våben med teksen "Watch our
children as they kill each other with a gun they bought at Wal-Mart discount stores"
fra sangen "Love Is A Good Thing" på Sheryl Crow-albummet. Wal-Mart kæden
nægtede at sælge hendes plader. Wal-Mart har 2.300 filialer i USA og står for 10
procent af det samlede CD-salg i USA.
For og imod
I debatten siger modstanderne, at alle kunstnere har lov til at udtrykke det, de vil. De
mener også, støttet af de fleste rap-grupper, at det i virkeligheden er politiske
årsager, der ligger bag kravet om censur. De fleste grupper er nemlig sorte, der rapper
og synger om racisme, social nød og opfordrer de sorte til at kæmpe for deres ret.
Tilhængerne af censur, som de ikke selv kalder det, siger, at de må beskytte deres børn
mod tekster, der kan skade dem. Men da de samtidig er liberalister, mener de, at det er de
frie markedsmekanismer, der skal sikre at den skadelige musik ikke bliver spredt.
"Hvis forældre siger, at de ikke vil købe noget fra en butik, der sælger særlige
ting til skolebørn, så er det op til pladebutikken at tage en beslutning på baggrund af
det", siger Jennifer Norwood, der er et fremtrædende medlem af PMRC. Det er vist,
hvad vi kalder for "politisk forbruger" i Danmark!
Cher vs. Madonna
På barrikaderne har også berømthederne meldt sig. Cher er for mærkaterne på pladerne,
fordi hun mener, at forældre bør kunne se om musikken er skadelig for deres børn.
Madonna er imod censur. Hun opfordrede op til præsidentvalget unge til at registrere sig
som vælgere, så de kunne stemme på politikere, der var imod censur. I hendes
koncert-film "I seng med Madonna" var hun lige ved at blive arresteret for at
simulere en orgasme på scenen. Madonna har også oplevet at hendes film er blevet sat i
kategori med pornofilm, under mærket "X-rated".
En del plade selskaber som Virgin og Geffen har stillet sig på modstandernes side. Det
samme har TV-stationen MTV.
Censur-rating på koncerter
Nu er det rockkoncerterne der står for tur. I flere amerikanske delstater diskuteres
ratingsystemer for rockkoncerter. I Michigan diskuteres et forslag om bøder til
koncertarrangører, som lader mindreårige uden voksne gå til koncerter med
"offensive optrædender eller tale". Strafferammen for koncertarrangører og
promotors skal være 90 dages fængsel eller $5.000 i bøde. I South Carolina diskuteres
et froslag om at forbyde bestemte bands fra offentligt financierede koncertsteder.
Modsvaret fra koncertarrangørerne ser ud til at blive som i
pladebranchen, et ratingsystem. Af frygt for at pressionsgrupperne får magt som de har
agt, vil koncertstederne selv komme med et forslag.
Ikke kun musik
Men det er ikke kun musikken, der kræves væk fra hylderne. Kunst og film er også blevet
ramt af censur-bølgen. Foruden flere af Madonnas film f.eks. Peter Greenaways film
"Kokken, tyven, Hans Kone og Hendes Elsker" og Aldomovars "Bind mig, Elsk
mig" blevet "X-rated". Begge film er kritikernes kæledækker og de
intellektuelles yndlingsfilm. Fotografen Robert Mapplethorps
billeder, der i 1992 kunne ses af præster, børn og hunde på danske Louisiana, vakte så
meget forargelse i staten Ohio, at udstillingen blev lukket af politiet. Det amerikanske bogmarked er også prlæget af censur gennem flere
generationer.
Intet nyt
Debatten om censur af kunst er ikke ny i USA. I mange år har forældre ført retssager
mod musikgrupper, da de mente, at grupperne havde skjulte opfordringer til at begå
selvmord indlagt i numrene. To teenagers begik selvmord efter de havde lyttet til
heavy-gruppen Judas Priests pladen "Stained Glass". Forældrene lagde sag an,
men tabte. Selvom dommeren gav dem ret i at der var opfordringer til selvmord på pladen.
Allerede i halvtresserne var der rystede forældre, der ville stoppe Elvis og hans
vrikkende hofter, da han optrådte med "Jailhouse rock" på TV.
Dengang blev der også lavet meget skrappe regler for tegneseriers indhold, så der ikke
var for meget vold og for mange, næsten afklædte, damer. Censuren holdt i næsten femten
år en hel generation af tegneserie-kunstnere nede.
På vej til Europa?
Debatten om censur og "farlige tekster" kan virke morsom for os europæere, hvor
man jo har en mere fri og afslappet holdning til kunst og kultur. Men der er alligevel
tegn på at den amerikanske "syge" er ved at komme til Europa.
Under Golf-krigen havde de engelske medier en skarp kontrol med
den musik, der blev udsendt på radio og TV. Det ramte blandt andet John Lennons
"Give peace a chance".
I England har en lov - Criminal justice bill - der blandt andet forbyder musik med hastigt
repeterende rytmer været rettet direkte mod rave-kulturens fester med indlagt
tekno-musik. En kultur som myndighederne har anset som en drug-inficeret og undergravende
strømning. Loven indeholder også nogle paragrafer der sætter forsamlingsfriheden ud af
kraft.
I forbindelse med Madonnas "In bed with..."-tourne, forsøgte Vatikanet at
banlyse hendes show. Det udartede sig til en mediekrig med offentlige pressemøder, hvor
Madonna hyldede de amerikanske frihedsrettigheder. Men Madonna blev på trods af
det, nødt til at aflyse to koncerter i Italien.
Læs:
Forbudt i radio
Debat om musikcensur
CulturCronik: Music and censorship
Læs også: A brief history af banned music:
Søndag Aften 0598
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
[Næste artikel]