Med det gigantiske projekt Levande Historia skal svenskerne
lære at forstå nazismens uhyrligheder. Efter mange års tavshed.
Den svenske statsminister Göran Persson lancerede med stor
pressebevågenhed kampagnen Levande Historia
i juni 1997. Alle riksdagens partier er enige: det svenske folk og især ungdommen skal
oplyses om nazismens uhyrligheder, først og fremmest den grusomme jødeudryddelse, i
Sverige kaldet "Förintelsen".
Kampagnen er en gigantisk folkeoplysning om jødeudryddelserne. Det er
først og fremmest dokumentation og de overlevendes fortællinger der lægges vægt på.
Bogen "...om detta må ni berätta..." er foreløbigt sendt ud i ½ million
eksemplarer. Der laves film, video, udstillinger, mindekoncerter og naturligvis en internetsite med tekster fra bogen - og mulighed
for at bestille bogen gratis (også til udlandet). Der arrangeres møder i aftenskoler og
for skoleforældre. En stor del af kampagnen sigter mod skoleelever.
Der er etableret en ny forskningsinstitution ved Uppsala Universitet.
Lærerseminarer og journalistskoler laver særlige undervisningsprogrammer.
Den 7. maj afholdes en fælles regeringskonference mellem Sverige, USA og
Storbritannien. Her vil man givetvis nå frem til fremtidig fælles oplysningsindsats.
Samlet set altså: folkeoplysning i gigantisk målestok.
Nynazister
Den umiddelbare baggrund for kampagnen var dels den stadige fremvækst af
nynazistiske grupper og dels en undersøgelse fra Centrum for Indvandrer Forskning ved
Stockholms Universitet. Undersøgelsen viste at at svenske unge vidste alt for lidt om
jødeudryddelserne.
Bag kampagnen ligger i realiteten tiårs fortielse i svenske medier og i
svenske skoler om jødeudryddelserne.
Sverige slap som bekendt fri af 2. verdenskrig. I den svenske
offentlighed har man i realiteten aldrig stillet spørgsmål ved Sveriges valg af
neutralitet under krigen - og de pragmatiske løsninger dette førte til.
Gennemgange af svenske skolebøger siden 2. verdenskrig viser, at man i
høj grad er gået udenom jødeudryddelserne. I 70'erne gennemførte man et stort samlet
forskningsprojekt, der førte til 20 rapporter om forskellige aspekter af Sveriges rolle
under 2. verdenskrig. Men ingen af disse rapporter satte spørgsmålstegn ved Sveriges
samlede rolle under krigen.
Efterfølgende har enkelte forfattere gjort opmærksom på behovet for
diskussioner om Sverige kunne have engageret sig imod jødeudryddelserne. Men det har ikke
ført til selvransagelse. Så sent som i 1995 var den svenske officielle holdning, at man
var færdig med at diskutere 2. verdenskrig.
Guldet åbner øjnene
Debatten om Sveriges rolle under 2. verdenskrig åbnes først i efteråret
1996, da det kom frem, at svenske bankbokse indholdt store mængder guld røvet af
nazister. Guldsagen var pinlig for den svenske selvopfattelse som et fredeligt og neutralt
land under 2. verdenskrig - og for Sveriges image i udlandet.
Selvransagelsen kunne begynde.
Nu kan minoriteter i Sverige glæde sig over, at debatten om
jødeudryddelserne også fører til debatter om forhold til andre minoriteter, for
eksempel homoseksuelle og zigøjnere.
Sverige kan i udlandet pynte sig med en gigantisk kampagne, som kan
inspirere andre lande til at åbne øjnene for fortidens uhyrligheder. Hele det svenske
establishment, alle riksdagens partier er enige.Svenske jøder kan i krogen hviske: det
var på tide at vi kom fortielsen til livs. Baggrunden for kampagnen er ikke lysten til at
gøre op med fortiden. De pinlige afsløringer gjorde kampagnen nødvendig.
Søndag Aften 0598
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
[Næste artikel]