Mange lande og interesser strides om værdifulde kunstskatte
stjålet under 2. verdenskrig.
Tyskland kræver at Rusland udleverer kunstskatte stjålet fra Tyskland
ved det 3. Riges sammenbrud. Den russiske Duma vil ikke acceptere præsident Jeltsins
aftale med tyskerne.
Tyskland kræver at Polen udleverer kunstskatte fra de dele af Polen som
tidligere tilhørte Tyskland. Polen kræver at Tyskland finder flere kunstværker "at
bytte med".
Tyskland kræver kunst værker som er i ulovlig besiddelse hos Louvre i
Paris.
Jøder kræver at kunstværker stjålet af nazisterne kommer tilbage til
de rette ejere.
En amerikansk senator kræver al kunst tilbage til rette vedkommende!
Kunstguldet
Det kan virke forvirrende og uoverskueligt at få indblik i de mange krav
om de store kunstsamlinger fra før 2. verdenskrig. Det er store samlinger der diskuteres
- og kollosale værdier. Men affektionsværdien af værkerne vil gøre de kommende års
debat om de store kunstsamlinger mere følsom end debatten hidtil har været om naziguldet
i Schweiz og i Sverige.
Jeltsin vil forsoning
I 1990 og 1992 indgik den russiske præsident Jeltsin to aftaler med
kansler Kohl. Aftalerne indebar, at al kunst som oprindeligt tilhørte Nazityskland skal
returneres til Tyskland. Jeltsin så givetvis økonomiske fordele i aftalen: Tyskland - og
vesteuropa - ville blive mere økonomisk forsonlige, hvis Rusland var forsonlige med
kunstværkerne.
Samlet er der tale om mere end 200.000 kunstgenstande: guldsamlinger,
tusindvis af sjældne bøger, malerier, tegninger, porcelainssamlinger og møbler. Blandt
samlingerne er de 74 impressionist-malerier som i 1995 blev udstillet i Sankt Petersburg -
med malerier af Degas, van Gogh, Gaugain, Renoir, Monet, Matisse m.fl.
Den russiske Duma har dog nægtet at anerkende Jeltsins aftale og har
tværtimod nu fået forfatningsdomstolens accept af at Jeltsin skal skrive under på en
lov der medfører at kunstsamlingerne er russisk ejendom. Dumaen har opbakning af de
russiske medier, som synes at Ruslands store ofre under 2. verdenskrig kan begrunde et
krigsbytte til en minimal kompensation.
Polen vs. Tyskland
En tilsvarende diskussion er opstået mellem Polen og Tyskland. Her
hævdes antallet kunstværker være 35.000. De omfattende polske samlinger af krigsbytte
var ukendte indtil 1977, hvor en polsk delegation gav daværende DDR-statsleder det
originale manuskript til en af Beethovens symfonier og en del af Mozarts Tryllefløjten.
De store polske samlinger opbevares i Krakow og omfatter bl.a. originalerne til
Beethovens 8. og 9. symfoni, Mozarts Cosi Fan Tutte, en del af Goethes Faust og også en
del af Martin Luthers håndskrevne oversættelse af Det gamle Testamente. Blandt
samlingerne siges af være 210.000 autografer - hvoriblandt der nok er en enkelt man gerne
vil undvære i dag.
I Polen svarer holdningen til den russiske: værkerne skal blive som
erstatning for de store ofre. Polske myndigheder nævner dog også muligheden for at lade
det indgå i en byttehandel, hvor skatte stjålet fra Polen til Tyskland leveres tilbage.
Der er blot store dokumentationsproblemer. Nazisterne var effektive til at destruere polsk
kunst - og elendige til at føre arkiver over, hvad man stjal.
Louvre vs. Wuppertal
I 1996 fandt medarbejdere fra det tyske Von der Heydt-Museum i
Wuppertal tilfældigt et maleri af Renoir på Louvre i Paris. Maleriet var meldt
savnet fra Von der Heydt-Museum. På Louvre havde maleriet registreringsbetegnelsen
"REC 55". Siden har Wuppertal-medarbejdere fundet tusindvis malerier på Louvre
med registreringsbetegnelsen "REC" eller "MNR" - som betegnelse for
kunst beslaglagt i 1945. De tyske myndigheder har indtil videre ikke rejst sagen overfor
Frankrig - af frygt for at forværre de diplomatiske forhold mellem landene. Officielt
forklarer man, at sagen skal håndteres mellem de direkte involverede museer.
Jødiske kunstskatte
I USA er Clinton-administrationen ved at udarbejde en politik for de mange
jødiske kunstskatte som blev stjålet af nazisterne. Det vurderes, at nazisterne stjal
mere end 100.000 genstande fra jøder og andre - blot i Frankrig.
Kravet om en amerikansk politik på feltet kommer især fra The World
Jewish Congress, i samarbejde med den republikanske senator Alfonse D'Amato, som for nogle
år siden havde gode resultater, da han startede kampagnen for returnering af naziguldet.
D'Amato kræver et amerikansk initiativ, der kan bringe al kunst tilbage til rette
vedkommende.
Der er nok ikke nogen tvivl om, at debatten om kunstskattene vil blive
stærkere i de nærmeste år. Sandsynligvis vil de lande som kræver skattene tilbage
fastholde kravene. De parlamenter som forsøger at holde på krigsbytterne vil før eller
senere blive tvunget til udlevering. Men de kan udsætte udleveringen i mange år - og
måske derigennem hæve "prisen".
Søndag Aften 0598
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
[Næste artikel]