Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


august 1998


Esperanto per Tut-Tera Teksajxo


Kunstsproget Esperanto oplever en ny renæssance - takket være Tut-Tera Teksajxo (World Wide Web)

Kunstsproget Esperanto blev opfundet i 1878. Hensigten var først og fremmest pascifistisk. Opfinderen, Lazar Zamenhof, mente, at de sproglige uoeverensstemmelser var baggrunden for de mange (europæiske) krige. Siden har især mange med pascifistiske holdninger tilsluttet sig sproget.

Verden har indtil dato lagt øre til mere end 700 forskellige kunstsprog, esperanto er klart det mest sejlivede og succesfulde. Det skyldes dels den pascifistiske ideologi, dels sprogets simple opbygning. Der er kun 16 grammatiske regler, ingen uregelmæssige verber og ordene udtales som de staves. (Stakkels de forlag der lever af bøger som "lumske ord og vendinger på...tysk/fransk/engelsk" etc).De fleste ord er hentet fra de europæiske hovedsprog. En læser med almindelig dansk skolegang vil nemt fornemme betydningen af ordene på esperanto.  

Nettet giver nyt liv

Der menes at være mellem ½ og 1 mio Esperanto-brugere i hele verden. Sproget har især mange brugere i lande, hvor modersmålet ikke er internationalt hovedsprog. Sprogets tilhængere har gennem de sidste tiår ført en mere og mere isoleret tilværelse. Men Internet har skabt nye muligheder for det godt 100 år gamle kunstsprog. Nettet er jo særdeles velegnet for mindre kulturer, som ikke er bundet af geografiske sammenhænge.

Surf på esperanto

Et glimrende sted at starte en esperanto-surf er access esperanto. Her er meget på engelsk. Man finder  først og fremmest mange henvisninger. Der er esperanto-ordbøger, historie, ideologiske statements, og henvisninger til mange andre steder: til esperanto-kommunister, -journalister, -bøsser, -stammere og mange andre. Blandt de særlige leksika-bidrag er også danske Byriel Jensens (Burjalo Jensen) fugleleksikon mellem dansk, latin og esperanto. Et andet godt startsted er Esperanto Virtual Library.

En indgang til de mange nationale esperantoforeninger, finder man hos www.esperanto.net. Du kan også vælge at gå direkte til den danske afdeling (bemærk adressen: ttt.esperanto.dk!). Her er dansk information om esperanto og omtale af mere eller mindre lokale arrangementer.

Der er efterhånden meget litteratur på esperanto. Også enkelte rockbands synger udelukkende på esperanto. Og blandt sprogets tilhængere nævnes en TV-serie i 40 afsnit på esperanto sendt i kinesisk TV i 1991. Man kan også finde en fortegnelse over radiostationer, der kun sender på esperanto. Det er sikkert kun et spørgsmål om få år, så sender de også i Real Ausio-format over Internet.

I maj i år hold det internationale esperantoforbund ved jernbanerne kongres i Aalborg. 300 jernbanefolk diskuterede her blandt andet videreudviklingen af den jernbanefaglige ordbog med over 10.000 jernbaneudtryk på esperanto.

Sprogets dynamik ødelægger intentionen

Esperantos tilhængere udtrykker sig næsten altid som om "sejren" er nær. Der mangler "bare lige" FN's accept af sproget, så er verdens sprogfrelse nær.

Men esperantos succes kan også nemt vise, at sprogets ideologi forbliver en utopi. Sproget udvikler sig så dynamisk, at der nu er lavet et slang- og jargon-leksikon. Og efterhånden som sproget udvikler sig, vil det også vise større mangfoldighed. Den menneskelige dynamik vil resultere i dialekter, jargon'er og subkulturer. Så længe sproget er i opposition, vil sprogets tilhængere kunne enes. Men, hvis der kommer mange brugere, vil de finde stridspunkter. Nogle vil være fortalere for "originalsproget" esperanto og andre vil tale for et fornyet, mere varieret og mere nuanceret og interessant sprog. De sproglige konflikter man ser i resten af verden vil man også se i esperanto. Det pascifistiske udgangspunkt vil dog kunne holde: der vil sikkert ikke blive krige foranlediget af kunstsproget. Men det hænger i højere grad sammen med at sproget ikke repræsenterer nogen magt - i nogen som helst betydning. Større udbredelse af esperanto vil give sproglige differencer, afhængigt af kulturskel, klasseskel og interessefelter.

Det er en sejr for kunstsprogets opfinder, at sproget stadig anvendes og udvikles. Men drømmen om et verdenssprog - for alle - den vedbliver at være en drøm.

I vores CulturCronik kan du læse Karl-Erik Tallmos test og vurderinger af Alta Vistas digitale oversætter mellem hovedsprogene.

Læs også Vort modersmål bli'r digitalt

Søndag Aften 0898

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Næste artikel]

 



Samlet oversigt over
CulturCronikker 1997-2007





 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997- Søndag Aften. All rights reserved.