Kunstsproget Esperanto oplever en ny renæssance - takket
være Tut-Tera Teksajxo (World Wide Web)
Kunstsproget Esperanto blev opfundet i 1878. Hensigten var først og
fremmest pascifistisk. Opfinderen, Lazar Zamenhof, mente, at de sproglige
uoeverensstemmelser var baggrunden for de mange (europæiske) krige. Siden har især mange
med pascifistiske holdninger tilsluttet sig sproget.
Verden har indtil dato lagt øre til mere end 700 forskellige kunstsprog,
esperanto er klart det mest sejlivede og succesfulde. Det skyldes dels den pascifistiske
ideologi, dels sprogets simple opbygning. Der er kun 16 grammatiske regler, ingen
uregelmæssige verber og ordene udtales som de staves. (Stakkels de forlag der lever af
bøger som "lumske ord og vendinger på...tysk/fransk/engelsk" etc).De fleste
ord er hentet fra de europæiske hovedsprog. En læser med almindelig dansk skolegang vil
nemt fornemme betydningen af ordene på esperanto.
Nettet giver nyt liv
Der menes at være mellem ½ og 1 mio Esperanto-brugere i hele verden.
Sproget har især mange brugere i lande, hvor modersmålet ikke er internationalt
hovedsprog. Sprogets tilhængere har gennem de sidste tiår ført en mere og mere isoleret
tilværelse. Men Internet har skabt nye muligheder for det godt 100 år gamle kunstsprog.
Nettet er jo særdeles velegnet for mindre kulturer, som ikke er bundet af geografiske
sammenhænge.
Surf på esperanto
Et glimrende sted at starte en esperanto-surf er access esperanto. Her er meget på
engelsk. Man finder først og fremmest mange henvisninger. Der er
esperanto-ordbøger, historie, ideologiske statements, og henvisninger til mange andre
steder: til esperanto-kommunister, -journalister, -bøsser, -stammere og mange andre.
Blandt de særlige leksika-bidrag er også danske Byriel Jensens (Burjalo Jensen) fugleleksikon mellem
dansk, latin og esperanto. Et andet godt startsted er Esperanto Virtual Library.
En indgang til de mange nationale esperantoforeninger, finder man hos www.esperanto.net. Du kan også vælge at gå direkte
til den danske afdeling (bemærk adressen: ttt.esperanto.dk!).
Her er dansk information om esperanto og omtale af mere eller mindre lokale arrangementer.
Der er efterhånden meget litteratur på esperanto. Også enkelte
rockbands synger udelukkende på esperanto. Og blandt sprogets tilhængere nævnes en
TV-serie i 40 afsnit på esperanto sendt i kinesisk TV i 1991. Man kan også finde en
fortegnelse over radiostationer,
der kun sender på esperanto. Det er sikkert kun et spørgsmål om få år, så sender de
også i Real Ausio-format over Internet.
I maj i år hold det internationale esperantoforbund ved jernbanerne
kongres i Aalborg. 300 jernbanefolk diskuterede her blandt andet videreudviklingen af den
jernbanefaglige ordbog med over 10.000 jernbaneudtryk på esperanto.
Sprogets dynamik ødelægger intentionen
Esperantos tilhængere udtrykker sig næsten altid som om
"sejren" er nær. Der mangler "bare lige" FN's accept af sproget, så
er verdens sprogfrelse nær.
Men esperantos succes kan også nemt vise, at sprogets ideologi forbliver
en utopi. Sproget udvikler sig så dynamisk, at der nu er lavet et slang- og
jargon-leksikon. Og efterhånden som sproget udvikler sig, vil det også vise større
mangfoldighed. Den menneskelige dynamik vil resultere i dialekter, jargon'er og
subkulturer. Så længe sproget er i opposition, vil sprogets tilhængere kunne enes. Men,
hvis der kommer mange brugere, vil de finde stridspunkter. Nogle vil være fortalere for
"originalsproget" esperanto og andre vil tale for et fornyet, mere varieret og
mere nuanceret og interessant sprog. De sproglige konflikter man ser i resten af verden
vil man også se i esperanto. Det pascifistiske udgangspunkt vil dog kunne holde: der vil
sikkert ikke blive krige foranlediget af kunstsproget. Men det hænger i højere grad
sammen med at sproget ikke repræsenterer nogen magt - i nogen som helst betydning.
Større udbredelse af esperanto vil give sproglige differencer, afhængigt af kulturskel,
klasseskel og interessefelter.
Det er en sejr for kunstsprogets opfinder, at sproget stadig anvendes og
udvikles. Men drømmen om et verdenssprog - for alle - den vedbliver at være en drøm.
I vores CulturCronik kan du læse
Karl-Erik Tallmos test og vurderinger af Alta Vistas digitale oversætter mellem
hovedsprogene.
Læs også Vort modersmål bli'r digitalt
Søndag Aften 0898
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
[Næste artikel]