Kulturpolitik er kommet på dagsordenen op til valget til den
tyske forbundsdag den 27. september. EU er årsagen.
Efter valget til forbundsdagen, kan Tyskland få sin første kultuminister
nogensinde. Det bliver resultatet, hvis de tyske socialdemokrater, SPD, vinder valget.
Socialdemokraterne har markeret ønsket om et særligt kultuministerium
ved på forhånd at udpege en designeret kulturminister, den i USA arbejdende tyske
forlægger, Michael Naumann.
Traditionelt varetages kulturpolitiken i Tyskland af de enkelte delstater
- den nationale regering skal bare holde fingerne væk fra delstaternes kompetence.
Forbundsregeringen har dog enkelte kulturopgaver, først og fremmest i udenrigsministeriet og i indenrigsministeriet.
Udenrigsministeriet varetager dels kulturpolitikken ved traditionelt diplomati dels ved
støtte til en lang række institutioner som varetager tyske kulturinteresser, først og
fremmest Goethe-instituttet.
Kravet om et særligt kulturministerium støttes af brede kredse i
kultursektoren. Det skyldes dels et ønske om at kulturpolitikken skal styres ud fra
kulturpolitiske hensyn - og ikke diplomatiske - og dels oplevelsen af et nyt ydre pres fra
EU.
Blandt de oplagte opgaver for et kulturministerium nævnes fastholdelse af
faste bogpriser, momspolitik, beskyttelse af den nationale kulturarv, de digitale medier
samt eksport og import af kultur.
Støtte til kulturministerium.
Den nuværende regeringskoalition mellem CDU
og FDP forholder sig negativt til forslaget om et særligt kulturministerium. Argumenterne
er først og fremmest en fastholdelse af den nuværende kompetencedeling mellem delstater
og forbundsregering og en defensiv markering af at kulturpolitiken har det godt og
succesfyldt under den nuværende regering. Bag dette ligger naturligvis også en
konstatering af, at den nuværende udenrigsminister, Klaus Kinkel, ønsker at fastholde
sin magt og organisation. Enkelte centrale personer i CDU har udtrykt ønsket om en samlet
national kulturpolitik som et første led mod et kulturministerium. Eksempelvis har CDU's
formand for Forbundsdagen, Rita Süssmutt, talt for et paradigmeskift i den nationale
kulturpolitik, begrundet i EUs pres mod den tyske identitet.
De Grønne støtter ønsket om et
kulturministerium.
Men en forudsætning for etablering af et kulturministerium efter
98-valget er nærmest at SPD overtager regeringsmagten.
Paragraf-forhindringer
Men også efter en SPD-sejr kan der gå kludder i ønsket om at etablere
et kulturministerium. Første forhindring er, at tyske ministre skal være medlemmer af
forbundsdagen. SPD forestiller sig at Michael Naumann skal blive såkaldt staatssekretär
under Kansleramt (svarende til begrebet juniorminister i statsministeriet). Men dette
kræver også medlemsskab af forbundsdagen, men skulle kunne ændres ved simpel
lovgivning. Efterfølgende kan der komme diskussioner med det tyske Ministerråd, som er
delstaternes samlede forum. I ministerrådet er der SPD-flertal, men delstaternes
repræsentanter vil alligevel være meget forsigtige med at åbne muligheder for et
kulturministerium, som senere kan overtage kompetence fra delstaterne.
Opgaverne
Udenrigsministeriet bruger 1,1 Milliard D-Mark til kulturformål,
indenrigsministeriet 0,9 Milliard. Herudover er opgaverne spredt mellem en lang række
ministerier, for eksempel giver erhvervsministeriet godt 8 millioner D-Mark til støtte af
filmproduktioner.
Udenrigsministeriets nuværende kulturpolitiske kompetencer kan opdeles i
tre nogenlunde lige store dele:
støtte til Goethe-instituttet
støtte til tyske skoler i udlandet
støtte til en lang række uafhængige institutioner som har
kultureksport og kulturimport som formål.
Et gennemgående træk i udenrigsministeriets varetagelse af kulturopgaver
er, at den egentlige kompetence er lagt ud til uafhængige institutioner. Disse
institutioner er selvfølgelig afhængige af udenrigsministeriets velvilje og løbende
bevillinger, men kan i det daglige agere særdeles frit.
Goethe-instituttet står som formidler af tysk kultur i en lang række
lande. Instituttet har hidtil haft meget høj selvstændighed og nogle frygter, at et
decideret kulturministerium vil stille politiske krav til Goethe-instituttet. Det
retoriske spørgsmål fra kritikerne af forslaget om et kulturministerium er: hvad skal
man med et ministerium, hvis det ikke skal påvirke den absolut største institution? Det
tyske Kansleramt er traditionelt set langt mere politisk markerende end
udenrigsministeriet.
Andre ser et Kulturministerium som en genvej for at Goethe-instituttet
skal kunne overtage en række af de opgaver og institutioner som iøvrigt støttes af
udenrigsministeriet. Blandt disse institutioner er DAAD (udveksling af akademikere) og
Humboldt-stiftelsen.
Hvilken politik?
Såfremt der oprettes et kulturministerium, vil det store spørgsmål
blive, hvilken kulturpolitik der skal føres. Det er sandsynligt, at de første
markeringer vil blive i forhold til EU og andre internationale organisationer. Også
kampen om de digitale medier vil komme i fokus. SPD's kulturpolitiske program kan nærmest
betragtes som et "alt godt fra havet"-program og er altså ikke udtryk for nogen
kulturpolitisk praksis.
Programmet indeholder mange markeringer af, at samfundet har brug for
kunstnernes engagement og åndelige indflydelse. Defor skal samfundet støtte kunstnerne
yderligere. Der er også en del henvisninger til de digitale udfordringer.
Et typisk eksempel er fra idrætsafsnittet. SPD vil både støtte bredden
og eliten. Det eneste konkrete krav er, at sikre at alle medborgere kan få TV-adgang til
alle vigtige sportsbegivenheder.
Det efterhånden enslydende europæiske kulturprojekt: styrkelse af
den nationale filmindustri, er eneste konkrete høje prioritering i SPD's
kulturprogram.
Læs også Kulturby i bakspejlet
Søndag Aften 0998
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
[Næste artikel]