Offentliggørelsen af nye sider af Anne Franks dagbog sætter en
sand lavine igang: ny udgave af dagbogen, biografi om forfatterinden, dokumentarfilm og
økonomiske stridigheder.
Da den 15-årige Anne Frank sammen med resten af sin familie den 4. august
1945 blev anholdt af tysk SS og hollandsk politi, glemte poltiet at rydde skjulet for
bøger og papirer. Blandt bøgerne fandt en sekretær for Anne Franks far dagbogen,
som siden har skabt myten om Anne Frank.
Anne Frank døde sammen med den øvrige familie i koncentrationlejren
Bergen-Belsen. Kun faderen, Otto Frank, overlevede. I 1947 blev dagbogen udgivet og den
har siden stået som en enestående dokumentation af krigens rædsler og undertrykkelsen
af jøderne. Det har hele tiden været kendt, at dagbogen var redigeret af faderen.
I 1991 blev dagbogen udvidet med godt 25% (dansk udgave i 1993 fra forlaget
Aschehoug). Hidtil har redigeringen stået som "dele, som ikke er af særlig
interesse for læserne".
Den nye - såkaldt definitive - version af Anne Franks dagbog
indeholder 5-10 sider mere end den 1993-udgaven. Disse sider handler i høj
grad om forældrenes ægteskab og er især negative om Anne Franks egen mor. Det er Anne
Franks far som har haft ansvaret for den oprindelige redigering.
For nemt at dømme
Mediernes behandling af 1947-redigeringen og den nye udgave giver faderen
skylden for at censurere "upassende passager". Men det har ikke været nemt at
udgive dagbogen i 1947. Anne Frank lavede selv to versioner af dagbogen. Efterhånden som
hun skrev dagbogen "Kære Kitty", forstod hun selv kvaliteten af sit værk.
Derfor begyndte hun også at skrive en udgave som skulle kunne udgives. Disse to udgaver
blev redigeret sammen i 1947.
Da dagbogen udkom i 1947 var det helt centrale at beskrive krigens
virkelighed fra den unge piges vinkel. Den levendegjorte historie skulle frem, eftertiden
skulle advares. Derfor blev personlige dele, som ovenikøbet var negative overfor den
nyligt afdøde moder, udeladt. Umiddelbart efter krigen må ægteskabets vanskeligheder
også mere tydeligt have haft gode undskyldninger: 8 mennesker fra tre familier sammen i
et lille rum i 25 måneder - hvilke ægteskaber overlever dette uden sår?
Otto Frank døde i 1980. Nu, 50 år efter krigen og efter at alle
involverede er døde, føles det mere rimeligt at udgive en mere omfattende og nærgående
udgave. For en del af krigens virkelighed er jo netop også de følelser og
følelsesudbrud, der er mellem de involverede.
Men omstændighederne omkring dagbogen, det at der hele tiden har været
to versioner, gør også, at man kan være i tvivl om der er tale om en definitiv og
endelig udgave. Til sidst kan det blive nødvendigt at udgive samtlige håndskrevne Anen
Frank-sider!
En ny bølge
Den nye og udvidede udgave af Anne Franks dagbog er blot et element i en
øget interesse for Anne Frank. To biografier er ved at blive udgivet og en dokumentarfilm
af den sydafrikanske instruktør Jon Blair har netop haft premiere. Filmens billedscoop er
et tilfældigt filmklip fra et bryllup i 1941, hvor fotografen lader kameraet glide op ad
husfacaden. Ud af et vindue ser man den 12-årige Anne Frank kigge på
bryllupsfestlighederne. Det eneste kendte filmklip med Anne Frank.
Den 15. september udkommer den østrigske historiker Melissa Müllers
omfattende Anne Frank-biografi samtidigt på tysk, hollandsk og engelsk.
Melissa Müllers biografi genopliver debatten om, hvem der forrådte
Frank-familien for tysk SS. I det hollandske dagblad, NRC Handelsblatt, er Müller citeret
for at påsta, at det var en rengøringskone, Lena Hartog, som angav familien. Efter
krigen hævdede Lena Hartog i et forhør, at hun intet kendte til Frank-familiens
skjulested. Müllers kilder hævder, at Hartog kort inden anholdelsen af Frank-familien
havde sagt, at hun ikke længere ville tolerere at huset fungerede som skjulested for
jøder.
Desuden har den hollandske historiker David Barnouw udgivet bogen Anne
Frank for begyndere og fortsættere. Barnouws bog handler i høj grad om det han
kalder Anne-Frank-Industrien (som han altså selv medvirker i...).
Opgør i industrien
Hvert år kommer 710.000 besøgende og ser det lille skjulested i
Anne-Frank-Museet i Prinsengracht 263 i Amsterdam. I New York er der et Anne Frank Centre.
Dette centers "International Direktor" beskylder den schweiziske Anne Frank
Stiftelse for nærighed med royaltypengene fra salget af dagbogen.
Anne Frank Stiftelsen er underlagt schwieziske regler for almennyttige
fonde. Fonden er ikke forpligtet til at offentliggøre regnskaber eller tildelinger af
penge. Påstanden er at man blot samler pengene i en pengetank uden at bruge dem til
formålet, nemlig at informere om Holocausts rædsler. Det amerikanske center er
tilsyneladende skuffet over manglende støtte til en amerikansk udstilling om Anne Frank.
En talsmand for Anne Frank Stiftelsen i Basel siger, at man bruger pengene efter formålet
- men han ønsker ikke at sige, hvad man bruger dem til. "Hvis vi offentliggjorde
dette, ville vi blive oversvømmet med ansøgninger og så kunne vi ikke bruge pengene
efter formålet", siger talsmanden.
Til gengæld er Stiftelsen gået til angreb på et hollandsk dagblad, som
har offentliggjort fem sider fra den nye dagbog. Stiftelsen mener at det er brud på
stiftelsens copyright. Dagbladet mener at man blot dokumenterer en nyhed.
Efter den definitive Anne Frank dagbog, de definitive biografier og
dokumentarfilmen, fristes man til at gætte at der vil komme en ny Hollywood-version af
George Stevens film fra 1959 Anne Franks dagbog. Og så kommer sikkert også den
definitive bog om Historien bag Anne Franks dagbog...
Søndag Aften 0998
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
[Næste artikel]