Bibliotekerne har chancen for at blive mange danskeres indgang til
Internet - hvis de evner at kombinere hidtidige kvalitetskrav med nettets
fascinationselementer.
Andre steder i denne udgave af Søndag Aften, kan du læse vores vurderinger af danske biblioteker på Internet. En af
konklusionerne er, at bibliotekerne langt fra lever op til bibliotekslovens krav om
kvalitet og alsidighed ved henvisninger til Internetsites. Hvis ikke bibliotekerne hurtigt
gør noget ved for eksempel den manglende alsidighed, bør Biblioteksstyrelsen gribe ind.
Man kan naturligvis også spørge om hvert enkelt bibliotek - eller i det
mindste hver enkelt kommune - selv skal bruge ressourcer på at finde passende links. Den
manglende alsidighed er helt klart udtryk for Internets børnesygdomme og bibliotekernes
manglende ressourcer. De samlinger af links som bibliotekerne har, er ofte fundet af en
eller i hvert fald få bibliotekarer. Links udvælges ikke efter diskussion om
retningslinjer.
I en tidlig fase af udviklingen af bibliotekernes Internetsider har dette
sine fordele. Bibliotekarer opnår en praksis og forståelse for nettet som man ikke kunne
opnå ad anden vej. På samme måde som man forventer, at bibliotekarer iøvrigt læser
bøger!
Det ændrer dog ikke ved at bibliotekerne snarest må diskutere mål,
målgrupper og virkemidler med hjemmesiderne.
Lektørudtalelser for linkvalget
Gennem årtier har bibliotekerne opnået en praksis for bogvalget. En
tilsvarende praksis skal bibliotekerne have for linkvalget.
Og på samme måde som bibliotekerne bruger hjælpemidler som for eksempel
lektørudtalelser for bogvalget, er der brug for en slags lektørudtalelser for
linkvalget.
En af vanskelighederne for dette er Internets dynamik. En site kan ændre
indhold fra dag til dag - ofte lukke helt. Men også her holder analogien til den
traditionelle biblioteksverden. Man kender jo heller ikke indholdet i de dagblade og
tidsskrifter man abonnerer på. Man har gode fornemmelser for indholdet, men også
dagblade udvikler sig dynamisk, laver populistisk indhold og får kendelser imod sig fra
presseetisk nævn osv. Bibliotekarer kontrollerer ikke lødigheden af hver eneste side på
alle dagblade. Man anlægger en samlet årlig vurdering. Sådan vil praksis også blive
på Internet. I disse år er det blot sværere at overskue, fordi der er så mange nye
"udgivere" og fordi kvalitetskriterierne endnu er mere flydende.
På sigt må man også sige, at der for bibliotekssektoren som helhed vil
være klare gevinster i at deles om ressourcer til linkvalget. Dette har netop været en
af de store forcer i udviklingen af dansk biblioteksvæsen: de mange fælles
institutioner.
I markedsmålestok har Indbindingscentralen
A/S (IBC) måske ikke så store forventninger til Internet. Men IBC's praksis for
netop lektørudtalelser kan inspirere til lektørudtalelser for netsites. Til
lektørudtalelserne er også knyttet en klageinstans, som gør at forfattere og udgivere
som føler sig miskrediteret kan få revurderet en lektørudtalelse. Sådanne
klageinstanser vil også blive nødvendige ved bibliotekernes henvisninger til sites på
Internet.
Folkebibliotekernes Netguide
Nogle af disse overvejelser ligger givetvis også bag etableringen af
Folkebibliotekernes Netguide, FNG. Guiden er lavet af bibliotekarer fra Herning og
Helsingør. Netguiden udmærker sig ved at være tilgængelig for alle netbrugere - til
forskel fra den tilsvarende lukkede fra Dansk
Bibliotekscenter A/S.
Netguiden er relativt nystartet, i kommerciel sprogbrug ville man sige, at
det er en betaversion man kan se (håber vi!). Der er også stærkt kvalificeret kritik
på selve siten (se for eksempel debatten på http://info.helsingor.bibnet.dk/netguide/).
Og man kan håbe på at dette er udtryk for en lyst til at udviklingen skal ske i
kommunikation med brugerne. En lyst man ellers sjældent oplever på sites i
offentligt/halvoffentligt regi.
Det største problem ved netguiden er omfanget. Der er indtil videre så
få links, at guiden ikke er brugbar. Til gengæld er det dejligt, at de links man har
også er kommenterede. Det styrker vejviserfunktionen - og giver jo også den formidling
som må være guidens formål.
Under økonomi er der tre links, hvoraf de to er
offentlige/halvoffentlige. Det tredje er til et af de danske realkreditinstitutter, hvor
man kan lave beregninger af deres særlige låneformer. Når nu de konkurrerende
realkreditinstitutter har tilsvarende service, burde Netguiden i alsidighedens navn, have
de øvrige med. Eller helt at lade være.
Det er også tydeligt, at man ikke har gjort målgruppen tilstrækkelig
klar. Eller rettere: målgruppen er så flydende at alle kan være med - og derfor sætter
man sig mellem flere stole. En del bemærkninger er så biblioteksfaglige, at de
forudsætter at man har gået på biblioteksskolen og andre kommentarer tager netop hensyn
til at alle brugere af bibliotekerne skal kunne være med.
Netguiden er - klogt - ikke lavet ud fra bibliotekernes traditionelle
decimalklassesystem. Man har følt det nødvendigt at etablere et nyt hierarkisk system
for Internet. Dette system virker desværre ikke så logisk at navigere rundt i som
decimalklassesystemet. Navigationen gøres ikke lettere af, at man har overdrevet brugen
af frames. På langt de fleste skærme vil den frame som viser videre ned i hierarkiet
ikke blive opdaget - og så er der virkelig få links at hente hos Netguiden!.
Det kan undre, at man ikke har valgt at begrænse sig for eksempel
geografisk. Vi kunne trænge til gode guides til for eksempel danske steder - fremfor
flere halvfærdige guides til udenlandske steder. Folkebibliotekernes Netguide kunne i
stedet henvise til gode og kvalificerede udenlandske samarbejdspartnere.
Det ville være mere end interessant end det som er virkeligheden nu. I
dag henviser næsten alle bibliotekers hjemmesider til Yahoo, AltaVista og de andre store
portaler. Det er nyttige Internetadresser at kende, men man skal ikke have været på
Internet i mange minutter førend man alligevel opdager disse steder. Men ingen danske
biblioteker gør idag noget for at vise, hvordan man finder en guide til kilder i Litauen?
I stedet synes (nogle) danske biblioteker det er interessant at henvise
til hjemmesiden for den tyske bilfabrik, BMW!
Engelsk leksikon
Et glimrende eksempel på en site som Folkebibliotekernes Netguide kunne
lade sig inspirere af, er den engelske Encyclopedia
Britannica. Det traditionsrige engelske leksikon har valgt at holde sit kvalitetsry i hævd
og adskiller sig væsentligt fra de store søgesteder ved at nøje have udvalgt alle de
steder man henviser til - og ved at kommentere alle stederne. Lidt i strid med traditionen
giver man ratings til alle sites man henviser til. Man har valgt at kalde siten Eblast, med undertitlenThe Thinking Persons
Guide to the Web.Og man giver sig selv 5 ud af
5 mulige stjerner!
Man må dog også håbe, at Folkebibliotekernes Netguide med tiden vil
lære af de erfaringer som Internettets andre store baser gør - og etablerer sig som Folkebibliotekernes
Netportal. Netguiden bliver uinteressant, hvis den blot er en mere eller mindre
objektiv vejviser. Netop de elementer som Internettets store amerikanske portaler
indarbejder, vil også være attraktive for folkebibliotekerne (læs artikel: Portaler til folket). Det drejer sig først og fremmest om at bruge
Internets interaktive muligheder: chatrooms, opslagstavler, gæstebøger, læserklubber,
spørg bibliotekaren osv. Hvad hindrer folkebibliotekerne i at etablere gratis e-mailkonto
til brugere over hele Danmark?
Aktiv brug - især af de interaktive muligheder - kan give bibliotekerne
helt nye muligheder for at kommunikere med brugerne og samtidig ikke blot blive manges
indgangen til Internet - men også lade Internet blive manges indgang til fremtidens
folkebiblioteker.