Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


oktober 1998


Biblioteker som portaler


Bibliotekerne har chancen for at blive mange danskeres indgang til Internet - hvis de evner at kombinere hidtidige kvalitetskrav med nettets fascinationselementer.

Andre steder i denne udgave af Søndag Aften, kan du læse vores vurderinger af danske biblioteker på Internet. En af konklusionerne er, at bibliotekerne langt fra lever op til bibliotekslovens krav om kvalitet og alsidighed ved henvisninger til Internetsites. Hvis ikke bibliotekerne hurtigt gør noget ved for eksempel den manglende alsidighed, bør Biblioteksstyrelsen gribe ind.

Man kan naturligvis også spørge om hvert enkelt bibliotek - eller i det mindste hver enkelt kommune - selv skal bruge ressourcer på at finde passende links. Den manglende alsidighed er helt klart udtryk for Internets børnesygdomme og bibliotekernes manglende ressourcer. De samlinger af links som bibliotekerne har, er ofte fundet af en eller i hvert fald få bibliotekarer. Links udvælges ikke efter diskussion om retningslinjer.

I en tidlig fase af udviklingen af bibliotekernes Internetsider har dette sine fordele. Bibliotekarer opnår en praksis og forståelse for nettet som man ikke kunne opnå ad anden vej. På samme måde som man forventer, at bibliotekarer iøvrigt læser bøger!

Det ændrer dog ikke ved at bibliotekerne snarest må diskutere mål, målgrupper og virkemidler med hjemmesiderne.

Lektørudtalelser for linkvalget

Gennem årtier har bibliotekerne opnået en praksis for bogvalget. En tilsvarende praksis skal bibliotekerne have for linkvalget.

Og på samme måde som bibliotekerne bruger hjælpemidler som for eksempel lektørudtalelser for bogvalget, er der brug for en slags lektørudtalelser for linkvalget.

En af vanskelighederne for dette er Internets dynamik. En site kan ændre indhold fra dag til dag - ofte lukke helt. Men også her holder analogien til den traditionelle biblioteksverden. Man kender jo heller ikke indholdet i de dagblade og tidsskrifter man abonnerer på. Man har gode fornemmelser for indholdet, men også dagblade udvikler sig dynamisk, laver populistisk indhold og får kendelser imod sig fra presseetisk nævn osv. Bibliotekarer kontrollerer ikke lødigheden af hver eneste side på alle dagblade. Man anlægger en samlet årlig vurdering. Sådan vil praksis også blive på Internet. I disse år er det blot sværere at overskue, fordi der er så mange nye "udgivere" og fordi kvalitetskriterierne endnu er mere flydende.

På sigt må man også sige, at der for bibliotekssektoren som helhed vil være klare gevinster i at deles om ressourcer til linkvalget. Dette har netop været en af de store forcer i udviklingen af dansk biblioteksvæsen: de mange fælles institutioner.

I markedsmålestok har Indbindingscentralen A/S (IBC) måske ikke så store forventninger til Internet. Men IBC's praksis for netop lektørudtalelser kan inspirere til lektørudtalelser for netsites. Til lektørudtalelserne er også knyttet en klageinstans, som gør at forfattere og udgivere som føler sig miskrediteret kan få revurderet en lektørudtalelse. Sådanne klageinstanser vil også blive nødvendige ved bibliotekernes henvisninger til sites på Internet.

Folkebibliotekernes Netguide

Nogle af disse overvejelser ligger givetvis også bag etableringen af Folkebibliotekernes Netguide, FNG. Guiden er lavet af bibliotekarer fra Herning og Helsingør. Netguiden udmærker sig ved at være tilgængelig for alle netbrugere - til forskel fra den tilsvarende lukkede fra  Dansk Bibliotekscenter A/S.

Netguiden er relativt nystartet, i kommerciel sprogbrug ville man sige, at det er en betaversion man kan se (håber vi!). Der er også stærkt kvalificeret kritik på selve siten (se for eksempel debatten på http://info.helsingor.bibnet.dk/netguide/). Og man kan håbe på at dette er udtryk for en lyst til at udviklingen skal ske i kommunikation med brugerne. En lyst man ellers sjældent oplever på sites i offentligt/halvoffentligt regi.

Det største problem ved netguiden er omfanget. Der er indtil videre så få links, at guiden ikke er brugbar. Til gengæld er det dejligt, at de links man har også er kommenterede. Det styrker vejviserfunktionen - og giver jo også den formidling som må være guidens formål.

Under økonomi er der tre links, hvoraf de to er offentlige/halvoffentlige. Det tredje er til et af de danske realkreditinstitutter, hvor man kan lave beregninger af deres særlige låneformer. Når nu de konkurrerende realkreditinstitutter har tilsvarende service, burde Netguiden i alsidighedens navn, have de øvrige med. Eller helt at lade være.

Det er også tydeligt, at man ikke har gjort målgruppen tilstrækkelig klar. Eller rettere: målgruppen er så flydende at alle kan være med - og derfor sætter man sig mellem flere stole. En del bemærkninger er så biblioteksfaglige, at de forudsætter at man har gået på biblioteksskolen og andre kommentarer tager netop hensyn til at alle brugere af bibliotekerne skal kunne være med.

Netguiden er - klogt - ikke lavet ud fra bibliotekernes traditionelle decimalklassesystem. Man har følt det nødvendigt at etablere et nyt hierarkisk system for Internet. Dette system virker desværre ikke så logisk at navigere rundt i som decimalklassesystemet. Navigationen gøres ikke lettere af, at man har overdrevet brugen af frames. På langt de fleste skærme vil den frame som viser videre ned i hierarkiet ikke blive opdaget - og så er der virkelig få links at hente hos Netguiden!.

Det kan undre, at man ikke har valgt at begrænse sig for eksempel geografisk. Vi kunne trænge til gode guides til for eksempel danske steder - fremfor flere halvfærdige guides til udenlandske steder. Folkebibliotekernes Netguide kunne i stedet henvise til gode og kvalificerede udenlandske samarbejdspartnere.

Det ville være mere end interessant end det som er virkeligheden nu. I dag henviser næsten alle bibliotekers hjemmesider til Yahoo, AltaVista og de andre store portaler. Det er nyttige Internetadresser at kende, men man skal ikke have været på Internet i mange minutter førend man alligevel opdager disse steder. Men ingen danske biblioteker gør idag noget for at vise, hvordan man finder en guide til kilder i Litauen?

I stedet synes (nogle) danske biblioteker det er interessant at henvise til hjemmesiden for den tyske bilfabrik, BMW!

Engelsk leksikon

Et glimrende eksempel på en site som Folkebibliotekernes Netguide kunne lade sig inspirere af, er den engelske Encyclopedia Britannica. Det traditionsrige engelske leksikon har valgt at holde sit kvalitetsry i hævd og adskiller sig væsentligt fra de store søgesteder ved at nøje have udvalgt alle de steder man henviser til - og ved at kommentere alle stederne. Lidt i strid med traditionen giver man ratings til alle sites man henviser til. Man har valgt at kalde siten Eblast, med undertitlenThe Thinking Person’s Guide to the Web.Og man giver sig selv 5 ud af 5 mulige stjerner!

Eblast har også abonnementstjenester, oversigter over dagens chats og det lidt for prøvede: dagens links.

Styrken ved eblast er klart at stedet er omfattende (modsat Folkebibliotekernes Netguide), at navigationen virker logisk og at kommentarerene giver gode retningslinjer for stedernes kvalitet.

Netguide eller netportal

Man må dog også håbe, at Folkebibliotekernes Netguide med tiden vil lære af de erfaringer som Internettets andre store baser gør - og etablerer sig som Folkebibliotekernes Netportal. Netguiden bliver uinteressant, hvis den blot er en mere eller mindre objektiv vejviser. Netop de elementer som Internettets store amerikanske portaler indarbejder, vil også være attraktive for folkebibliotekerne (læs artikel: Portaler til folket). Det drejer sig først og fremmest om at bruge Internets interaktive muligheder: chatrooms, opslagstavler, gæstebøger, læserklubber, spørg bibliotekaren osv. Hvad hindrer folkebibliotekerne i at etablere gratis e-mailkonto til brugere over hele Danmark?

Aktiv brug - især af de interaktive muligheder - kan give bibliotekerne helt nye muligheder for at kommunikere med brugerne og samtidig ikke blot blive manges indgangen til Internet - men også lade Internet blive manges indgang til fremtidens folkebiblioteker.

Søndag Aften 1098

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Næste artikel]

 



Samlet oversigt over
CulturCronikker 1997-2007





 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997- Søndag Aften. All rights reserved.