Sverige:
Svensk undersøgelse viser, at materialekontoen på bibliotekerne
stiger, selv om man investerer i nye bygninger.
Nye biblioteker koster dyrt. Derfor må bibliotekerne spare på andre
konti. Dette er et helt almindeligt krav ved store satsninger på biblioteker, så de
samlede ændringer bliver "omkostningsneutrale".
Dette er dog en sandhed med modifikationer. I hvert fald, hvis man tager
udgangspunkt i en undersøgelse offentliggjort af fagbladet Svensk
Bokhandel.
Fagbladet har sammen med Sveriges Kulturråd undersøgt de 27 svenske
komuner som byggede nye biblioteker i perioden 1980 til 1996. I 67 procent af kommunerne
øgede eller fastholdt man de hidtidige materialebudgetter. Mange steder har man desuden
udvidet den ugentlige åbningstid. I stedet for den økonomiske nulløsnings-logik, synes
logikken at være, at når man endelig investerer i et nyt bibliotek, så skal man også
kunne være indholdet bekendt.
Et eksempel er Malmös nye bibliotek - tegnet af Henning Larsen.
Biblioteket kostede 250 millioner svenske kroner plus ekstra omkostninger på 18
millioner. Derudover har MAlmö øget materialekontoen med godt 1 million kr og
personalebudgettet med knapt 3 millioner kr.. Åbningstiderne er udvidet fra 44 til 57
timer ugentligt.
Stabil materialekonto
Det svenske Statens Kulturråd oplyser til
Søndag Aften, at den endnu ikke offentliggjorte 97-statistik for bibliotekerne viser
uændrede tal. Indtil 1990 stod materialekontoen for 16-17 procent af
biblioteksudgifterne, i løbet af de første år i 90'erne faldt dette til det nu stabile
niveau på 12-13 procent. Halvdelen af faldet skyldes bogmomsen siden 1990.
I faktiske tal er materialekontoen faldet fra 373 millioner i 1990 til 355
millioner i 1997. Korrigeres for bogmoms og inflation er der tale om en faktisk stigning i
materialebudgetter på 3-4 procent.
Dette er først og fremmest bemærkelsesværdigt fordi der i de samme år
er brugt langt flere penge til huslejer, både nye lejemål men også tekniskee
budgetændringer for at værdisætte kommunale lejemål der tidligere stod til 0 kr.
Men det er også værd at bemærke, at Sverige i 90'erne har været
igennem kraftige offentlige nedskæringer (hvilket blandt andet førte til det store
socialdemokratiske valgnederlag). Bibliotekerne har tilsyneladende overlevet disse
nedskæringer - ligesom materialekontoen - som ellers kunne være hurtig og nem at skære
i - har overlevet med positiv udgang.
Udlånstallene har også været stigende i løbet af 90'erne, fra 8,4
udlån per indbygger i 1994 til 9,2 i 1996.
I de sidste to år er det kun et fåtal svenske kommuner som har skåret i
materialekontoen. En af grundene til dette er en statslig tilskudspolitik. Den store
læsekampagne for børn og unge giver kun tilskud til kommuner som mindst fastholder
hidtidigt materialebudget. I 1998 er dette tilskud fordelt til 266 af Sveriges 288
kommuner.
Søndag Aften
1098
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
[Næste artikel]