Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


oktober 1998


Flere penge til bøger


Sverige:

Svensk undersøgelse viser, at materialekontoen på bibliotekerne stiger, selv om man investerer i nye bygninger.

Nye biblioteker koster dyrt. Derfor må bibliotekerne spare på andre konti. Dette er et helt almindeligt krav ved store satsninger på biblioteker, så de samlede ændringer bliver "omkostningsneutrale".

Dette er dog en sandhed med modifikationer. I hvert fald, hvis man tager udgangspunkt i en undersøgelse offentliggjort af fagbladet Svensk Bokhandel.

Fagbladet har sammen med Sveriges Kulturråd undersøgt de 27 svenske komuner som byggede nye biblioteker i perioden 1980 til 1996. I 67 procent af kommunerne øgede eller fastholdt man de hidtidige materialebudgetter. Mange steder har man desuden udvidet den ugentlige åbningstid. I stedet for den økonomiske nulløsnings-logik, synes logikken at være, at når man endelig investerer i et nyt bibliotek, så skal man også kunne være indholdet bekendt.

Et eksempel er Malmös nye bibliotek - tegnet af Henning Larsen. Biblioteket kostede 250 millioner svenske kroner plus ekstra omkostninger på 18 millioner. Derudover har MAlmö øget materialekontoen med godt 1 million kr og personalebudgettet med knapt 3 millioner kr.. Åbningstiderne er udvidet fra 44 til 57 timer ugentligt.

Stabil materialekonto

Det svenske Statens Kulturråd oplyser til Søndag Aften, at den endnu ikke offentliggjorte 97-statistik for bibliotekerne viser uændrede tal. Indtil 1990 stod materialekontoen for 16-17 procent af biblioteksudgifterne, i løbet af de første år i 90'erne faldt dette til det nu stabile niveau på 12-13 procent. Halvdelen af faldet skyldes bogmomsen siden 1990.

I faktiske tal er materialekontoen faldet fra 373 millioner i 1990 til 355 millioner i 1997. Korrigeres for bogmoms og inflation er der tale om en faktisk stigning i materialebudgetter på 3-4 procent.

Dette er først og fremmest bemærkelsesværdigt fordi der i de samme år er brugt langt flere penge til huslejer, både nye lejemål men også tekniskee budgetændringer for at værdisætte kommunale lejemål der tidligere stod til 0 kr.   

Men det er også værd at bemærke, at Sverige i 90'erne har været igennem kraftige offentlige nedskæringer (hvilket blandt andet førte til det store socialdemokratiske valgnederlag). Bibliotekerne har tilsyneladende overlevet disse nedskæringer - ligesom materialekontoen - som ellers kunne være hurtig og nem at skære i - har overlevet med positiv udgang.

Udlånstallene har også været stigende i løbet af 90'erne, fra 8,4 udlån per indbygger i 1994 til 9,2 i 1996.

I de sidste to år er det kun et fåtal svenske kommuner som har skåret i materialekontoen. En af grundene til dette er en statslig tilskudspolitik. Den store læsekampagne for børn og unge giver kun tilskud til kommuner som mindst fastholder hidtidigt materialebudget. I 1998 er dette tilskud fordelt til 266 af Sveriges 288 kommuner.

Søndag Aften 1098

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Næste artikel]

 



Samlet oversigt over
CulturCronikker 1997-2007





 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997- Søndag Aften. All rights reserved.