Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


oktober 1998


Fjern kulturens tipspenge


CulturCronik:

KNASTØRRE OASER

en monolog i munden på titusind stemmer

 Af Janus Kodal 

Med sin finger holdt hun min næse lidt til siden så hun bedre kunne komme til at kysse mig. Men køen var også lang den dag. Numrene løftede sig kun langsomt op imod det magiske 67, vi havde trukket for at aflevere Bruce Chatwins notesbøger. Ved 62 ville jeg hellere hjem i seng og ved 65 åbnede etagerne over os deres last, og bogstaverne trillede som sand ud af bøgerne.

Det var nogen der havde en ide om at placere en højttaler i hvert af de store "skydeskår" der er det afgørende indtryk, når man kommer indenfor dørene i Københavns Hovedbibliotek. At give alle disse spøgelsesøjne lyd, til de bristede af basrytmen og slap meddelelserne ud.

Bøgernes fængsel? - af og til er der udgang en måneds tid, de rigtigt farlige skal hjem og runde biblioteket hver 14. dag og checke at ingen har ændret på oplysningerne om indholdet i deres stregkoder. Drømmene og oplysningerne. Ideerne og instruktionerne, vredesudbrud og skønsang. De står side om side og tier for at blive taget med hjem. Længsel efter at komme ned i hendes pose, hende med de bløde hænder og champagnefarvede øjne. Om hun stjæler eller låner mig, bare at komme med hjem og hun sidder med mig i hånden og der kommer te og kage og senere falder hun i søvn med mig ovenpå.

Der var en gang vi skulle spille og læse op på 1. sal. Da vi havde stillet gearet op gik vi hen i det mørke af de hjørner der vender ud mod Krystalgade. For at komme helt ind i hjørnet og åbne et vindue måtte vi igennem en lille labyrint af meget sjældent udlånte bøger. Det var fag- og årsbøger af en slags. Bibliotekaren havde overladt os til os selv og vi stod og kiggede ud af vinduet og tændte en joint. Tænk at se gnisterne flyve fra dette store hus. Hold kæft mand - der er flere hundrede kopier af hver bog, det er let at samle et nyt bibliotek i et andet hus. Og hvem startede branden? Søren Pind gik en aften og fejede bandende alle de selvhorende bogstaver sammen i stueetagen. Vi kan ikke have det hor i offentlige bygninger, sagde han, og fnyste, at sådan noget måtte man da ha folk til. Så lod han endelig cigarfimpen falde i bunken og hans øjne lyste op. Så skal det fandme være slut med at holde varmestue for de arbejdssky. Nu skal de en gang for alle få deres fattige røve på komedie...

Det er ofte svært at spore overraskelse i en bibliotekars ansigt, men de første der så det sørgelige syn var ikke udlandsdanskere, derimod var det de otte indenlandsudlændinge, som mødte kl 6 for at gøre biblioteket rent. De gik hjem og lagde sig til at sove uden at føle mere. En gruppe bibliotekarer gik på café og spiste brunch. Alle var glade for at holde fri. Forfatterne var også glade. De ville alligevel ikke have deres bøger stående på biblioteket mere. Vi vil ha flere penge, havde de råbt og marcheret. Lejetropper for hvilken som helst fransk ide i sorte, idelige støvler. Fagfolk, ha! Slaver af penne, der er ingen der vil have biblioteket mere. En gang var her vand, nu er her aske. Spis den.

©Janus Kodal, oktober 1998

Søndag Aften 1098

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Næste artikel]

 



Samlet oversigt over
CulturCronikker 1997-2007





 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997- Søndag Aften. All rights reserved.