Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


november 1998


Sæbeoperaernes sæbeopera


Den engelske operadebat går fra skandale til skandale.

Royal Opera House - som er bosiddende i Covent Garden i London - er en operainstitution som er en virkelighedens sæbeopera i luksusudgave. Skandalerne afløser hinanden, og det ser ikke ud som om vi nærmer os finalen endnu.

Økonomiske overskridelser er noget næsten alle operahuse i verden kæmper med i større eller mindre omfang. Opera er verdens dyreste kunstart - og økonomien er derefter.

Det som irriterer englænderne, og særligt den nye labourregering, er den totale nonchalance som ledelsen ved operahuset i en række år har vist overfor de økonomiske realiteter. Kombineret med en eksklusiv holdning til operakunsten har de ment det som en selvfølge at myndighederne - og derved skatteborgerne - skal betale for gildet og overskridelserne. Mens de samtidigt  fastholder den eksklusive holdning med at holde "proletarerne" ude fra operahuset.

Opera for de eksklusive

Covent Garden er nemlig et operahus for de eksklusive. De ønsker ikke nyt publikum til forestillingerne, som tit bliver til rene selskabeligheder. bestyrelsen har været sammensat af private venner, nærmest som en lille vennekreds, hvis eneste fortrin var at de kunne hoste op med nogle hundrede tusinde pund, når der var behov for det.

Denne eksklusive holdning har præget næsten alle aktiviteter ved operaen. Det har været vigtigere at have et fornemt sted, hvor fornemme mennesker kunne mødes, end at have en scene, hvor operakunsten var i højsædet. Dertil kom en eksklusiv prispolitik, som nok skulle forstå at holde masserne ude.

Gennem de sidste år har den engelske nationalopera i Coliseum dels overtaget meget af den kunstneriske hegemoni, som det kongelige operahus tidligere havde, dels sat forestillinger op, som har været mere sprudlende, vitale og kunstnerisk kvalitetsstærke end det man oplever i Covent Garden. Nogen gange til en tiendedel i billetpris.

Med sans for underholdning

Kulturkomiteen i Underhuset besluttede i december 1997 at opfordre hele bestyrelsen ved det kongelige operahus til at trække sig. Opfordringen blev begrundet med bestyrelsens "inkompetance og uduelighed". Der rettes også skarp kritik mod  det engelske Arts Council, som har været for slippe med kontrol af bevillingerne til operahuset.

Bestyrelsen trak sig. I stedet kom en ledelse med finansbaggrund og mest indsigt i underholdningsindustrien.

Skandalerne fortsatte

Men skandalerne ville ikke tage ende ved englændernes mest fornemme operahus. Kulturkomiteens beslutning kom efter at den nye labour-regering etablerede et udvalg for at finde ut af alt rod ved operaen, som de skadefro medier kalder operaernes sæbeopera.

Stikordene er: masser af  aflyste forestillinger, økonomiske problemer, hyppige udskiftninger i ledelsen, intriger, og det som den nye regering ikke kan leve med: arrogance overfor offentlighet og det almindelige publikum.

Forslag om privatisering

I en rapport til kulturministeriet foreslås at Royal Opera House Covent Garden bliver privatiseret. Det foreslås for at undgå at skattebetalerne stadig skal betale ekstraregningerne for ødselhed og inkompetancen ved det fornemste engelske operahus.

Man er inspireret af  Metropolitan-operaen i New York. Metropolitan støttes af private sponsorer og har en meget aktiv venneforening på over 100.000 medlemmer. De modtager offentlig støtte på ca. 10 000 kr. pr. forestilling, et latterlig lille beløb - set med nordiske øjne. Til sammenligning modtager Covent Garden næsten hundrede gange mere af det offentlige.

Ifølge Sunday Times udtaler lederen for Underhusets kulturkomite, at en privatisering vil føre til en ansvarlig ledelse som ikke kan basere sig på at skattebetalerne til enhver tid vil hjælpe dem gennem vanskelighederne.

Ironisk nok er det Labour-regeringens håb, at en privatisering vil føre til at operakunsten vil blive mere tilgængelig for de almindelige borgere, at billettprisene vil falde og at den herskende klasses privilegier i det prestigefyldte operahus en gang for alle vil blive brudt.

Dermed skrinlægges også tanken om at sammenlægge The Royal Opera House og The English National Opera i Colisseum. Hverken denne, de skotske og walisiske nationaloperaer eller Opera North, bliver berørt af denne omstilling.

Haitink går

Senest har musikchefen for The Royal Opera House Covent Garden, Bernard Haitink, bebudet sin afgang. Dette er måske det væste slag i al den modgang som har ramt den krisebefængte engelske opera i de seneste år.

Covent Garden har været lukket siden denne sommer på grund af ombygning. Meningen var at det skulle genåbne i december 1999.

Alle fyres

Bestyrelsen gav for nogle uger siden besked til alle ansatte om at de blev opsagt fra nytårsskiftet. Alle kontrakter skulle gennemgås og genforhandles med en ren tavle. Virksomheden skulle indstilles totalt i hele 1999 frem til åbningen i december og fra da af skulle 1/3 af planlagte aktiviteter skæres og kun 2/3 af de som i dag arbejder i operahuset kunne regne med at komme tilbage.

Det var dette dystre budskab, som fik Haitink til at tage sin beslutning. Han mener det er helt uforsvarlig at lade et ensemble og et orkester på dette niveau, gå uden kunstneriske opgaver i så lang tid.

Dødeligt for et ensemble

"Lukningen af operaen i et år er dødelig", siger han til Sunday Times. Han anklager bestyrelsen for mangel på respekt for den kunstneriske indsats.

Haitink har sendt et usædvanligt skarpt brev til kulturminister Chris Smith : "Ønsker De et internationalt operakompagni eller ikke? Hvis De siger nej, så lad os nedlægge hele butikken, for det vi har nu er ingenting. Siger De ja. så må De få det til at fungere.'

I London er man stadig skuffet over at Mariss Jansons valgte symfoniorkesteret i Pittsburgh framfor London Philharmonic, som han har vært fast gæstedirigent for i flere år. Med Bernard Haitinks afgang mister metropolen sin mest betydningsfulde musikpersonlighet.

Fra Kulturspeilet

Læs også: Britiske operaer i klemme

Søndag Aften 1198

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Næste artikel]

 



Samlet oversigt over
CulturCronikker 1997-2007





 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997- Søndag Aften. All rights reserved.