CulturCommentar:
Internetsites fyldes op med frames - eller rammer på dansk.
I Søndag Aftens oktober-anmeldelser af danske folkebibliotekers
hjemmesider kritiserede vi mange bibliotekers brug af rammer. Gentofte Bibliotek tog vist prisen i vores kritik.
Mange af de kommentarer vi siden har fået har handlet om netop vores kritik af rammerne.
Vores kritik var først og fremmest bundet i oplevelsen, når vi besøgte
hjemmesiderne. Vi har simpelthen oplevet at rammerne ikke fungerede, at elementer fra
rammerne forblev skjult og derfor at vi ikke kunne orientere os ordentligt på siderne. Vi
har reageret, som man gør, når man irriteres over døde links. Vi forventer at
hjemmesiderne fungerer og at funktionerne er i orden. Rammerne er et særligt problem,
fordi de ses forskelligt afhængigt af skrærmstørrelse og browserversion. Bibliotekerne
synes ikke i tilstrækkeligt omfang at tænke de mange forskellige - og ofte
lavteknoligiske - brugere ind ved designet af hjemmesiderne.
Men diskussionen om rammerne handler også om den offentlige sektors
tilgang til det at lave hjemmesider. Og den handler om danske bibliotekers service til
blinde og svagtseende. De reaktioner vi har fået fra bibliotekers hjemmesidesnedkere
tyder på, at denne målgruppe er ladt helt i stikken ved design af bibliotekernes
hjemmesider.
Der er faktisk en officiel statslig holdning til rammerne. Den er
udtrykt i Forskningsministeriets publikation Netpublikationer fra juni 1997.
Synspunktet fra Forskningsministeriet er, at frames ødelægger muligheden for at se
siderne for de skærmlæsere som blinde og svagtseende kan bruge.
Et kort citat:
"Undersøgelser blandt blinde Internet-brugere i Danmark og udlandet bekræfter,
at det især er anvendelsen af frames, interaktive formularer (forms) og illustrationer
uden forklarende (eller alternativ) tekst, der skaber problemer."
Dette kan ses i sammenhæng med dette korte citat fra en af de reaktioner
vi har fået:
Men at se det rimelige i at vi alle skal opgive frames, javascripts og
hvad der ellers kommer af den slags, for at en enkelt minoritet skal kunne afsøge
internet med deres forældede dos-browsere. Det kan jeg ærlig talt ikke se det rimelige
i. Hvad med andre minoriteter. F.eks. kunne det være et lige så rimeligt krav at alle
hjemmesider fandtes i ihvertfald en engelsk og en fransk version så de allerfleste
indvandrere kunne læse dem.
Vi har i vore anmeldelser ikke taget stilling til denne principielle
diskussion om frames - for vi kan sagtens se det ærgerlige, hvis offentlige hjemmesider
skal blive fremtidens svar på den kedsommelighed vi kender fra Statstidende. Men når man
så bruger frames, skal de gerne kunne fungere - med hvilken som helst browser og hvilken
som helst skrærmstørrelse.
Man kan konstatere, at forskningsministeriet ikke er lykkedes med at få
sine synspunkter ud til bibliotekerne. Det er ikke noget stort krav at stille til
offentligt designede hjemmesider, at de har valgmuligheden mellem rammer og ikke-rammer
ved velkomstbilledet.
Man må også konstatere, at der foreligger et nyt pædagogisk arbejdsfelt
for eksempelvis Danmarks Blindebibliotek og Dansk Blindesamfund. En af pointerne i dansk
handicappolitik har været at give handicappede så lige vilkår som muligt i forhold til
de almindelige brugere - netop ikke blot at behandle handicappede som en hvilken som helst
anden minoritet. Det er helt centralt i handicappolitiken, at man ikke tager udgangspunkt
i kvantiteter men i kvaliteter. Blandt andet derfor har biblioteker investeret store
beløb i lydbøger.
Fra vores side vil vi gerne opfordre bibliotekerne til fortsat at bruge
rammer - men tænk jer dog om: lav alternativ mulighed og check jeres rammer på
forskellige skærmstørrelser og browsere.
Tom Ahlberg
Søndag Aften 1198
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
[Næste artikel]