Den rytmiske musik skal accepteres som en kunstnerisk genre på lige fod med
andre. Derfor fremsætter Statens Musikråd et omfattende lovforslag om at sikre støtte
til den danske rytmiske musik via finansloven.
Støtten skal, ifølge forslaget, ikke gå direkte til musikerne, men tildeles de
spillesteder, musikerne fortrinsvis benytter over det ganske land.
Støtten skal gives som et tilskud på 50% af musikernes minimumstarif pr. arrangement.
De andre 50% forudsættes bevilget af amt eller kommunale myndigheder. De enkelte
spillesteders programpolitik skal undergå en kvalitetsvurdering af et særligt
spillestedsudvalg.
Som en overbygning på disse lokalt funderede spillesteder tænkes etableret en
overbygning på op imod 20 storby- og regionale spillesteder med Copenhagen Jazz House i
spidsen. Disse spillesteder finansieres for tre år ad gangen på kontraktlige vilkår.
Denne overbygning tænkes ifølge forslaget implementeret over en 4-års periode med
ekstra 5 steder om året.
Desuden foreslår Statens Musikråd, at der afsættes en uddannelses- og kursuspulje,
for at spillestedernes personale og ledelse kan leve op til de kvalitetskrav, ordningen
stiller til drift og programlægning samt en særlig investeringspulje, der kan hjælpe
spillestederne op til standard.
Forslaget vil ialt koste 68½ mio. kr., der foreslås afsat som en særlig konto på
finansloven.
Modellen kan eventuelt igangsættes allerede fra 1999 ved midler fra Tips og Lotto.
Flot opbakning
Musikrådets forslag bygger på grundige undersøgelser og sonderinger i brede dele af
de rytmiske musikmiljøer.
Musikrådet og andre interesserede havde under en høring den 30. november i
Landstingssalen på Christiansborg lejlighed til at drøfte forslaget med de fremmødte
kulturpolitiske ordførere fra SF, Venstre, Socialdemokratiet, Enhedslisten og de
Konservative og de Radikale samt repræsentanter fra kommunerne og Amtsrådsforeningen.
Desuden deltog kulturministeren.
Der var meget stor opbakning bag forslaget - eller som kulturministeren udtrykte det,
"en rygvind på en 6-7 sekundmeter". Eneste væsentlige forbehold er den samlede
økonomi. Musikrådets økonomiske vurdering er særdeles realistisk, men de politiske
signaler tyder på langt mindre beløb.
Diskussionerne blandt folketingets partier handler i høj grad om, hvor hurtigt
ændringerne skal igennem. Kulturministeren forestiller sig, at det igangværende
spillestedsforsøg kan forlænges med øget støtte indtil år 2000.
SF ønsker vedtaget et pålæg om, at et lovforslag om den rytmiske musik under alle
omstændigheder skal fremsættes inden den 1. marts 1999. De øvrige partier, bortset fra
Enhedslisten, foretrak at bruge den fornødne tid på at iværksætte hele modellen i
stedet for at vedtage halve løsninger i utide.
Socialdemokratiet garanterede, at støtten til den rytmiske musik ikke ville påvirke
støtten til de klassiske landsdelsorkestre. Deres antal skal bevares uændret.
Fra kommunal og amtslig side blev fremsat ønske om lempelige krav til spillestederne
og begrænset central kontrol. Til gengæld kappedes Århus og København om at påvise
den største lokale offervilje overfor den rytmiske musik. København har også en
konkurrence kørende i Øresundsregionen.
Det forekommer at være afgørende for forslagets videre konsekvenser, at den centrale
kvalitetsvurdering fastholdes i modellen, hvis ordningen, med at lade kunstnerstøtten
fordele via spillestederne, på nogen måde skal tilgodese den eksperimenterende og
nyskabende musik. I forvejen kunne det være nødvendigt med en positiv forfordeling af
denne "smalle musik" i lighed med den, der kendes fra de smalle,
kvalitetsbetonede forfatterskaber på biblioteksområdet, når biblioteksafgiften bliver
fordelt.
National eller kvalitet
Musikrådet betoner, at støtten er rettet imod dansk musik og danske musikere.
Muligvis vil det i praksis være vanskeligt at administrere en sådan sondring. F.eks. ved
ensembler af blandet nationalitet, der ikke er sjældne på jazzområdet. Hvis det
overhovedet er politisk ønskeligt med en sådan kulturprotektionisme, kan man spørge,
hvordan den er i overensstemmelse med EU's bestemmelser.
Sammenligner man med støtten til den klassiske musik er der ikke den nationale
betoning. Støtten gives ud fra orkestres hjemsted, hvor man optræder og en række
kvalitetskriterier. Ingen ville finde på at blande musikernes nationalitet ind i
støttediskussionen til for eksempel landsdelsorkestrene. Derimod tages der på det
klassiske område klart hensyn til komponisternes nationalitet - synspunktet er altså, at
de vigtige danske elementer er i selve kompositionen ikke i fremførelsen.
Musikrådets forslag er kommet på et tidspunkt og med en styrke som gør at det i
større eller mindre udstrækning vil blive vedtaget af folketinget.
Søndag Aften
1298
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
[Næste artikel]