UBIS:
Alle er tilsyneladende enige om målsætningen for bibliotekerne i
informationssamfundet. UBIS-betænkningen står nærmest uimodsagt i den offentlige debat.
Tilbage står først og fremmest debatten om pengene.
Da UBIS-betænkningen udkom november 1997 stod diskussionen om nye medier
imod de "gamle" (bogen) helt centralt. Samtidig blev den gentagne debat om
gratisprincippet vakt til live igen.
Et år senere er alle tilsyneladende enige om at bibliotekerne skal spille
en central rolle i informationsudviklingen. Og med kulturministerens nej til
brugerbetaling, tror ingen længere på væsentlige indhug i den frie og lige adgang til
bøger og andre medier på bibliotekerne.
Tilbage står først og fremmest debatten om regningen for de initiativer
der kommer i forlængelse af UBIS-betænkningen.
Og måske også - inden regningen skal betales - en diskussion om hvor
stor regningen for UBIS bliver.
Måske 300 måske 400
I UBIS-betænkningen er de årlige udgifter opgjort til 300 mio kr.
foruden en engangsinvestering på 100 mio kr. Disse tal er dog behæftet med nogen
usikkerhed - og vil i sidste ende blive besluttet som en del af den politiske
konstruktion.
Vurderingen af denne pris er særdeles vigtig, for at få et reelt indtryk
af om målene hænger sammen med pengene til at nå målene.
I sagens natur kan man ikke foretage en præcis vurdering af udgifterne
til det udvidede biblioteksbegreb. De tal man opererer med må derfor blive bedste
mands bedste skøn. Problemet er blot, hvilke præmisser dette skøn skal baseres
på.
Meget tyder på, at UBIS-betænkningen klart har undervurderet
omkostningerne til håndtering af de nye materialer. En uofficiel beregning foretaget for Søndag
Aften tyder på at de samlede merudgifter til håndtering vil løbe op i 75 mio
kr. årligt.
I beregningerne er der heller ikke fuldt ud taget højde for merudgifter
til personale, herunder uddannelse.
Ligesom der vil være - dog i småtingsafdelingen - øgede udgifter til
IT-apparatur.
Nok så væsentligt er spørgsmålet om man i beregningen skal tage
udgangspunkt i at en del kommuner har investeret i et udvidet biblioteksbegreb inden
UBIS-arbejdet gik igang. Kulturministeriet vil hævde, at det kun er UBIS-merudgifter der
skal inddrages i forhandlingen. Kommunernes Landsforening vil hævde, at de kommuner som
allerede har satset på nye medier i bibliotekerne har gjort det som en del af del hårde
prioritering mellem andre og måske nu mere forsømte områder.
Inden regeringen fremlægger lovforslaget om UBIS, vil kulturministeriet
og KL forhandle sig frem til fælles opfattelse af udgiftsbehovet. I denne forhandling vil
Kulturministeriet have en naturlig interesse i at begrænse beløbet - uden at det bliver
så lille at bibliotekerne mister de økonomiske incitamenter til at gå igang.
Kommunernes Landsforening vil have den modsatte interesse: at beløbet vurderes så højt
som muligt, så kommunerne får mest muligt råderum - men samtidigt at beløbet ikke
bliver så stort at der kan opstå tvivl om folketingets opbakning bag den samlede
økonomi.
I forhandlingssammenhæng er det således i mindre grad de konkrete tal
der er afgørende. Man vil blot nødigt i en situation, hvor der kan stilles alvorlige
spørgsmålstegn ved de økonomiske præmisser. I forhandlingen mellem kulturministeriet
og KL er det afgørende at finde et magisk beløb, som kan samle politisk
opbakning og engagement i bibliotekssektoren.
Her er UBIS-rapportens 300 millioner et bud, som sikkert vil være i
nærheden af slutresultatet.
Finansieringsplanen
Regeringens plan for finansieringen af UBIS består af flere elementer:
konkrete udvidelser af udviklingspuljer og centralbiblioteker
øgede muligheder for kommunerne til at bruge penge til bibliotekerne
omprioriteringer i kommunerne
øgede indtægter på bibliotekerne
Statens forpligtelser
I første halvår af 1999 vil kulturministeriet fremlægge lovforslag om
UBIS-betænkningen. Man kan forvente at lovforslaget vil indholde en række
tilkendegivelser om bibliotekernes rolle i informationssamfundet og deres lokale
forankring, hensyn til særlige befolkningsgrupper m.v. Kulturministeren har desuden klart
signaleret, at bibliotekernes Udviklingspulje (statslig støtteordning) skal udvides og at
der skal ofres flere penge på centralbibliotekerne.
Den vigtigste statslige indsats vil dog komme i forbindelse med de årlige
forhandlinger med Kommunernes Landsforening - normalt i maj måned. Her skal de såkaldte
DUT-beløb aftales. (DUT står for Det Udvidede Totalbudget og er den ramme kommunerne
får til at agere i). En stort ekstra beløb i DUT til kommunerne, vil give
kommunerne råd (og forpligtelse) til at udvide bibliotekssektoren. Et (for) lille beløb
vil give kommunerne så stramme tøjler, at bibliotekerne vil stå vanskeligt i
kommunernes budgetdebatter efteråret 1999. Derved bliver det kommende års
DUT-forhandling den vigtigste kulturpolitiske debat i 1999. Glem alt om finansloven -
kulturpolitikken besluttes af KL og finansministeriet.
Tre parter skal betale
Kulturministeriets oplæg vil være at der er tre parter som skal betale
lige meget hver: staten (via DUT), kommunerne og bibliotekerne. UBIS-regningen sætter man
til 300 millioner
Det kommunerne ikke henter ind via DUT skal de prioritere i egen
virksomhed. Og bibliotekerne skal øge sine indtægter med 100 millioner.
I folketinget vil denne tredeling have gode muligheder. Det er en
væsentlig forøgelse af bibliotekernes budgetter, men den betales først og fremmest
af kommunerne selv. Og debatten om brugerbetaling kan man så lande på, at
bibliotekerne har forpligtet sig til at skaffe egne (nye) indtægter på 100 millioner.
Hvis presset fra højre side af folketingssalen bliver stærkt, vil kulturministeren
givetvis lade sig forpligte til at vende tilbage om 4-5 år med analyse af om
bibliotekerne nu har været flinke nok til at skaffe indtægterne. (Andet sted i Søndag
Aften kan du læse vores vurdering af det realistiske i disse 100 millioner i øgede
egenindtægter til bibliotekerne).
Taktisk snilde
Centrale bibliotekskredse vurderer kulturministeriets oplæg til deling af
udgifterne særdeles godt. Uden kravet om øgede indtægter på bibliotekerne, ville
forårets UBIS-debat i alt for høj grad handle om brugerbetaling. Og samtidigt kan kravet
om øgede indtægter faktisk tilskynde mange biblioteker til at tage flere
indtægtsgivende initiatiativer.
Venstrefløjen vil få svært ved at stille meget offensive krav. Og
højrefløjen må finde sig i ikke at få brugerbetaling. Så det politiske håndværk ser
ud til at være klaret til UG.
Problemer består
Men en række problemer vil bestå efter folketingets behandling af UBIS.
Først og fremmest er UBIS-regningen sat for lavt. Det vil give stramme budgetdebatter i
kommuner og på biblioteker.
Bibliotekernes indtægter vil heller ikke stige på samme måde som
kulturministeren lægger op til. Det faktiske beløb vil stige, men en stor del af
bibliotekernes øgede indtægter vil være "luftpenge", som slet ikke er udtryk
for en ny, mere kommerciel tænkning på bibliotekerne.
Da UBIS-betænkningen udkom var en væsentlig diskussion bøgerne i
forhold til andre medier, blandt andet markeret gennem uenighederne i UBIS-udvalget. Der
er nu lagt op til en slags konsensus om ligestilling mellem medierne - der skal ikke tages
betaling for nogen af delene. Og med udsigt til stramme budgetdiskussioner på
bibliotekerne, vil det blive nødvendigt at skære blandt de nuværende aktiviteter på
bibliotekerne. Bogens stærke forsvarere vil således ende med at få ret: nye medier
kommer ind i stedet for bogen, fordi der ikke ofres tilstrækkeligt med penge på
UBIS-betænkningen.
Dette ville ikke være anderledes med fjernelse af gratisprincippet. Den
samme økonomiske naturlov, der får kulturministeriet til at undervurdere
UBIS-udgifterne, ville få samme ministerium til at overvurdere indtægter ved afgifter
på musikudlån m.v.
Nu vil folketingets behandling af UBIS-lovforslaget og forårets
DUT-forhandlinger afgøre bibliotekernes muligheder for at leve op til UBIS-betænkningen.
DUT-forhandlingerne vil blive helt afgørende for tempoet i bibliotekernes investeringer i
nye medier - og for presset på bogkontiene. Og resultatet vil blive lanceret som om
bogkontiene ikke rammes.
Læs også:
Tænk på et tal
CulturCronik:Charlotte Egholm og
Henrik Jochumsen: Brugerbetaling og folkebiblioteker - nuancer og kulturpolitiske
perspektiver
Debat om brugerbetaling og folkebiblioteker
Søndag Aften
1298
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
[Næste artikel]