Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


december 1998


Et spil om luftpenge


UBIS:

Alle er tilsyneladende enige om målsætningen for bibliotekerne i informationssamfundet. UBIS-betænkningen står nærmest uimodsagt i den offentlige debat. Tilbage står først og fremmest debatten om pengene.

Da UBIS-betænkningen udkom november 1997 stod diskussionen om nye medier imod de "gamle" (bogen) helt centralt. Samtidig blev den gentagne debat om gratisprincippet vakt til live igen.

Et år senere er alle tilsyneladende enige om at bibliotekerne skal spille en central rolle i informationsudviklingen. Og med kulturministerens nej til brugerbetaling, tror ingen længere på væsentlige indhug i den frie og lige adgang til bøger og andre medier på bibliotekerne.

Tilbage står først og fremmest debatten om regningen for de initiativer der kommer i forlængelse af UBIS-betænkningen.

Og måske også - inden regningen skal betales - en diskussion om hvor stor regningen for UBIS bliver.

Måske 300 måske 400

I UBIS-betænkningen er de årlige udgifter opgjort til 300 mio kr. foruden en engangsinvestering på 100 mio kr. Disse tal er dog behæftet med nogen usikkerhed - og vil i sidste ende blive besluttet som en del af den politiske konstruktion.

Vurderingen af denne pris er særdeles vigtig, for at få et reelt indtryk af om målene hænger sammen med pengene til at nå målene.

I sagens natur kan man ikke foretage en præcis vurdering af udgifterne til det udvidede biblioteksbegreb. De tal man opererer med må derfor blive bedste mands bedste skøn. Problemet er blot, hvilke præmisser dette skøn skal baseres på.

Meget tyder på, at UBIS-betænkningen klart har undervurderet omkostningerne til håndtering af de nye materialer. En uofficiel beregning foretaget for Søndag Aften tyder på at de samlede merudgifter til håndtering vil løbe op i 75 mio kr. årligt.

I beregningerne er der heller ikke fuldt ud taget højde for merudgifter til personale, herunder uddannelse.

Ligesom der vil være - dog i småtingsafdelingen - øgede udgifter til IT-apparatur.

Nok så væsentligt er spørgsmålet om man i beregningen skal tage udgangspunkt i at en del kommuner har investeret i et udvidet biblioteksbegreb inden UBIS-arbejdet gik igang. Kulturministeriet vil hævde, at det kun er UBIS-merudgifter der skal inddrages i forhandlingen. Kommunernes Landsforening vil hævde, at de kommuner som allerede har satset på nye medier i bibliotekerne har gjort det som en del af del hårde prioritering mellem andre og måske nu mere forsømte områder.

Inden regeringen fremlægger lovforslaget om UBIS, vil kulturministeriet og KL forhandle sig frem til fælles opfattelse af udgiftsbehovet. I denne forhandling vil Kulturministeriet have en naturlig interesse i at begrænse beløbet - uden at det bliver så lille at bibliotekerne mister de økonomiske incitamenter til at gå igang. Kommunernes Landsforening vil have den modsatte interesse: at beløbet vurderes så højt som muligt, så kommunerne får mest muligt råderum - men samtidigt at beløbet ikke bliver så stort at der kan opstå tvivl om folketingets opbakning bag den samlede økonomi.

I forhandlingssammenhæng er det således i mindre grad de konkrete tal der er afgørende. Man vil blot nødigt i en situation, hvor der kan stilles alvorlige spørgsmålstegn ved de økonomiske præmisser. I forhandlingen mellem kulturministeriet og KL er det afgørende at finde et magisk beløb, som kan samle politisk opbakning og engagement i bibliotekssektoren.

Her er UBIS-rapportens 300 millioner et bud, som sikkert vil være i nærheden af slutresultatet.

Finansieringsplanen

Regeringens plan for finansieringen af UBIS består af flere elementer:

  • konkrete udvidelser af udviklingspuljer og centralbiblioteker

  • øgede muligheder for kommunerne til at bruge penge til bibliotekerne

  • omprioriteringer i kommunerne

  • øgede indtægter på bibliotekerne

Statens forpligtelser

I første halvår af 1999 vil kulturministeriet fremlægge lovforslag om UBIS-betænkningen. Man kan forvente at lovforslaget vil indholde en række tilkendegivelser om bibliotekernes rolle i informationssamfundet og deres lokale forankring, hensyn til særlige befolkningsgrupper m.v. Kulturministeren har desuden klart signaleret, at bibliotekernes Udviklingspulje (statslig støtteordning) skal udvides og at der skal ofres flere penge på centralbibliotekerne.

Den vigtigste statslige indsats vil dog komme i forbindelse med de årlige forhandlinger med Kommunernes Landsforening - normalt i maj måned. Her skal de såkaldte DUT-beløb aftales. (DUT står for Det Udvidede Totalbudget og er den ramme kommunerne får til at agere i). En stort ekstra beløb i DUT til kommunerne,  vil give kommunerne råd (og forpligtelse) til at udvide bibliotekssektoren. Et (for) lille beløb vil give kommunerne så stramme tøjler, at bibliotekerne vil stå vanskeligt i kommunernes budgetdebatter efteråret 1999. Derved bliver det kommende års DUT-forhandling den vigtigste kulturpolitiske debat i 1999. Glem alt om finansloven - kulturpolitikken besluttes af KL og finansministeriet.

Tre parter skal betale

Kulturministeriets oplæg vil være at der er tre parter som skal betale lige meget hver: staten (via DUT), kommunerne og bibliotekerne. UBIS-regningen sætter man   til 300 millioner

Det kommunerne ikke henter ind via DUT skal de prioritere i egen virksomhed. Og bibliotekerne skal øge sine indtægter med 100 millioner.

I folketinget vil denne tredeling have gode muligheder. Det er en væsentlig forøgelse af bibliotekernes budgetter, men den betales først og fremmest   af kommunerne selv. Og debatten om brugerbetaling kan man så lande på, at bibliotekerne har forpligtet sig til at skaffe egne (nye) indtægter på 100 millioner. Hvis presset fra højre side af folketingssalen bliver stærkt, vil kulturministeren givetvis lade sig forpligte til at vende tilbage om 4-5 år med analyse af om bibliotekerne nu har været flinke nok til at skaffe indtægterne. (Andet sted i Søndag Aften kan du læse vores vurdering af det realistiske i disse 100 millioner i øgede egenindtægter til bibliotekerne).

Taktisk snilde

Centrale bibliotekskredse vurderer kulturministeriets oplæg til deling af udgifterne særdeles godt. Uden kravet om øgede indtægter på bibliotekerne, ville forårets UBIS-debat i alt for høj grad handle om brugerbetaling. Og samtidigt kan kravet om øgede indtægter faktisk tilskynde mange biblioteker til at tage flere indtægtsgivende initiatiativer.

Venstrefløjen vil få svært ved at stille meget offensive krav. Og højrefløjen må finde sig i ikke at få brugerbetaling. Så det politiske håndværk ser ud til at være klaret til UG.

Problemer består

Men en række problemer vil bestå efter folketingets behandling af UBIS. Først og fremmest er UBIS-regningen sat for lavt. Det vil give stramme budgetdebatter i kommuner og på biblioteker.

Bibliotekernes indtægter vil heller ikke stige på samme måde som kulturministeren lægger op til. Det faktiske beløb vil stige, men en stor del af bibliotekernes øgede indtægter vil være "luftpenge", som slet ikke er udtryk for en ny, mere kommerciel tænkning på bibliotekerne.

Da UBIS-betænkningen udkom var en væsentlig diskussion bøgerne i forhold til andre medier, blandt andet markeret gennem uenighederne i UBIS-udvalget. Der er nu lagt op til en slags konsensus om ligestilling mellem medierne - der skal ikke tages betaling for nogen af delene. Og med udsigt til stramme budgetdiskussioner på bibliotekerne, vil det blive nødvendigt at skære blandt de nuværende aktiviteter på bibliotekerne. Bogens stærke forsvarere vil således ende med at få ret: nye medier kommer ind i stedet for bogen, fordi der ikke ofres tilstrækkeligt med penge på UBIS-betænkningen.

Dette ville ikke være anderledes med fjernelse af gratisprincippet. Den samme økonomiske naturlov, der får kulturministeriet til at undervurdere UBIS-udgifterne, ville få samme ministerium til at overvurdere indtægter ved afgifter på musikudlån m.v.

Nu vil folketingets behandling af UBIS-lovforslaget og forårets DUT-forhandlinger afgøre bibliotekernes muligheder for at leve op til UBIS-betænkningen. DUT-forhandlingerne vil blive helt afgørende for tempoet i bibliotekernes investeringer i nye medier - og for presset på bogkontiene. Og resultatet vil blive lanceret som om bogkontiene ikke rammes.

Læs også:
Tænk på et tal

CulturCronik:Charlotte Egholm og Henrik Jochumsen: Brugerbetaling og folkebiblioteker - nuancer og kulturpolitiske perspektiver

Debat om brugerbetaling og folkebiblioteker

Søndag Aften 1298

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Næste artikel]

 



Samlet oversigt over
CulturCronikker 1997-2007





 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997- Søndag Aften. All rights reserved.