Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


december 1998


Tænk på et tal
...og du har bibliotekernes indtægter i 2005.


En vigtig del af folketingets kommende beslutning om UBIS vil være at pålægge bibliotekerne øget egenindtjening. Ingen kan sige noget fornuftigt om, hvordan bibliotekernes indtjening er eller gøres op. Egenindtægter hvordan

Egenindtjening idag

Indtægter i forhold til udgifter

Ministeren uenig med UBIS

Stikprøve på enkelte biblioteker

 

 

 

 

 

 

Kulturministeriet og biblioteksstyrelsen arbejder for tiden med forberedelserne til regeringens lovforslag om bibliotekernes rolle i informationssamfundet (UBIS-betænkningen). Oplægget skal både tilpasses et kommende flertal i folketinget og kommunernes økonomiske muligheder.

Den første - og indtil nu - eneste offiecielle markering af det kommende lovforslag kom fra kulturministeren ved en tale ved Kommunernes Landsforenings konference 29.-30. oktober 1998.

Ved Kommunernes Landsforenings konference den 29.-30. oktober sagde kulturministeren bl.a.:

Vi må indføre det udvidede biblioteksbegreb! Medierne skal ligestilles, den frie låneret skal gælde alle materialer uanset medium. Dette vil naturligvis koste penge og økonomien i dette skal vi forhandle om.

Det kan under ingen omstændigheder accepteres at de nye medier skal finansieres ved yderligere udhulning af bogkøbet.

Samtidigt vil jeg eprsonligt kæmpe hårdt for, at bevare det fundamentale princip, at det er gratis at gå på biblioteket og benytte de materialer, der er der og gratis låne dem med hjem. Og jeg kan ikke befri mig for den forestilling, at når vi ligestiller medierne, så skal vi ikke tage betaling for nogle medier og lade andre være til fri afbenyttelse. Dette ville være et yderst problematisk signal!

Kulturministerens tale er således et klart signal om hensigterne med den kommende lovgivning. (Du kan læse mere om det politiske spil om UBIS her).

Krav til egenindtjening

I samme tale stillede kulturministeren dette konkrete krav til bibliotekernes indtjening:

Over en årrække bør bibliotekerne øge deres egenindtjening fra at udgøre de nuværende 5% af budgetterne til at nå op på 10%. På landsplan taler vi om godt 100 millioner kr.

Med disse 100 millioner i nye indtægter til bibliotekerne, har ministeren skaffet 1/3 af det samlede finansieringsbehov for at gennemføre ambitionerne fra UBIS-betænkningen.

Samtidigt er der givet en slags indrømmelse til de folketingspartier som vil kræve brugerbetaling. Når kulturministeren påstår at hun kan fordoble bibliotekernes indtægter uden egentlig brugerbetaling, vil de der argumenterer for lånerafgifter etc. være i defensiven. De vil blive mødt med argumentet: hvorfor   kræve afgift på hvert udlån, når vi skaffer pengene på andre måder.

Egenindtægter hvordan

Kulturministeren uddybede kravet om egenindtjening således:

Hvad kan bibliotekerne gøre for at forøge deres indtægter, vil mange spørge. De kan tage højere gebyrer, de kan lægge sig i selen for at skaffe sig entreindtægt ved at lave arrangementer fra børneteater til debat- og foredragsarrangementer, de kan lave biblioteksbutik med en mere offensiv salgsstrategi end hidtil set.

Man kan også tænke sig, at kravet om øget egenindtjening kan være et incitament til at udvikle nye ydelser. I mine drøftelser med biblioteksorganisationerne om biblioteksloven blev jeg for eksempel præsenteret for en ídé, der lød: "Lej en bibliotekar". Tanken var, at en bibliotekar kan bruges til at skabe orden i firmaets elektroniske dokumenter, foreslå modeller for lagring eller undervise i udnyttelsen af internettets informationsressourcer. Det er en fremragende idé, som også vil kunne profilere bibliotekar-professionen på fornem vis.

Blandt kulturministerens ideer er det kun forslaget om at øge gebyrerne som i realiteten kan øge bibliotekernes egenindtægter. Dette er i forvejen bibliotekernes største indtægtskilde. Ifølge en analyse til UBIS-betænkningen om brugerbetaling og folkebiblioteker udgør dette 71% af bibliotekernes nuværende indtægter. Der kan indtil en vis tolerencegrænse skrues op for denne indtægtskilde. I løbet af firserne og halvfemserne har kommunerne allerede hævet gebyrer og afgifter kraftigt. Denne udvikling kan fortsættes og forstærkes. Men kun indtil en uvis tolerencegrænse. For høje bøder vil skræmme nogle brugere væk fra bibliotekerne. Og formodningen vil typisk være, at man skræmmer B-holdet væk - altså de mennesker som først og fremmest er målgruppen i satsningen på nye medier.

Men bibliotekerne vil med sikkerhed fortsætte bestræbelserne på at effektivisere indkrævning af bøder og erstatninger. Og bødetaksterne vil givetvis også stige langt mere end pristalsreguleringen.

Entreindtægter

Der foreligger ikke nogen opgørelser over bibliotekernes arrangementer og entreer. I dag hentes der ikke væsentlige indtægter på disse områder. Konsekvensen af entreer vil med stor sandsynlighed være et stort frafald i antallet deltagere. Bibliotekerne ser som regel disse arrangementer som en del af markedsføringen. Og dette vil i givet fald falde bort.

Men selv om man forestiller sig en effektiv gennemførsel af kulturministerens forslag, vil indtægtsstigningen blive så lille, at det end ikke ville kunne bidrage til mange bække små men derimod blive en dråbe i havet.

Biblioteksbutik

En øget kommerciel virksomhed er allerede en klar tendens. Og i bibliotekskredse er iderigdommmen allerede begyndt at blomstre efter kulturministerens tale: frimærker, postkort, julekalendere, buskort mv er blandt de ideer der for tiden kreeres ideer om.

Man kan sagtens forestille sig biblioteker indrettet som de moderne posthuse. Det vil dog stille en del krav til indretning og endnu større krav til omstilling af personale til at engagere sig i salg af varer - kun fire bøger i dag, så har du også plads til en stor pakke kuverter. Her skal du se månedens tilbud...

Biblioteksbutikker vil være en udfordring og være med til at ændre billedet af biblioteket. De positive vil tale for at fjerne støvet fra hylderne og være imødekommende overfor kunderne, de negative vil tale for at fastholde det centrale i virksomheden og undgå det ufolkelige kommercielle.

Denne diskussion foregår i forvejen i bibliotekssektoren. Med kulturministerens udmelding vil flere engagere sig i debatten. Men selv hvis man ser bort fra den indgroede modstand mod markedsmæssige tiltag på bibliotekerne, vil biblioteksbutikker kunne give små bække i det samlede indtægtskrav på 100 millioner kr.

Lej en bibliotekar

De store indtægter ved "lej en bibliotekar" ville kunne komme, hvis der var et overskud af personale på bibliotekerne. Som personalepresset er i dag - og bliver med nye udvidede biblioteksopgaver - er den eneste reelle indtægt forskellen mellem udlejningspris og lønnen. Der er altså kun en marginal gevinst at hente. Virksomheder der har et større og længerevarende behov vil givetvis hellere selv ansætte personale til markedsniveauet end leje personale. Og korttidsudlejning af bibliotekarer vil ofte forudsætte forudgående kontraktforhandlinger mv.

Derfor er de reelle indtægter ved "lej en bibliotekar" meget små.

Gevinsterne ved "lej en bibliotekar" kan dog ikke kun gøres op i rede penge. Kulturministeren forestiller sig at det kan forbedre bibliotekernes image. Men gevinsten vil i langt højere grad kunne hentes i form af personaleudvikling og efteruddannelse. Den inspiration bibliotekarer kan hente udenfor bibliotekerne kan være med til at stille nye krav og mål for bibliotekernes placering i samfundet. "Lej en bibliotekar" kan således være med til at forstærke tendenserne til nytænkning i bibliotekerne.

Mange bække små giver en lille å

Samlet set må man konkludere, at kulturministerens idekatalog ikke vil kunne forøge bibliotekernes indtægter væsentligt. Kun forslaget om højere gebyrer vil batte i regnskaberne.

Derimod vil alene debatten om de øvrige ideer være med til at udvikle og modernisere bibliotekerne. Kulturministerens idekatalog skal således i højere grad ses som en rettesnor for kommende initiativer og kreativitet. Samtidig er der en løftet pegefinger: hvis I ikke gør noget ved det, vil vi diskutere brugerbetaling igen.

Egenindtjening idag

En af vanskelighederne i diskussionen om en øget egenindtjening er, at der ikke eksisterer autoriserede opgørelser over bibliotekernes egenindtjening i dag.

Forud for UBIS-betænkningen gennemførte Kommunernes Landsforening, Kulturministeriet og Biblioteksstyrelsen en analyse af Folkebibliotekernes økonomi 1980-1995.

I denne analyse er bibliotekernes egenindtjening gjort op til knapt 100 mio kr i 1995. Det er disse 100 millioner der bruges som udgangspunkt for ministerens udsagn om fordobling af indtægterne, så det giver nye 100 mio kr.

Nogle udvalgte indtægtstal fra denne analyse:

År 1980 1985 1990 1995
Faktiske indtægter mio kr. 19.125 34.180 60.438 96.715
Indtægter mio kr. i 1995-priser 42.301 50.262 70.057 98.710

En grov fremskrivning af denne stigning i egenindtægter ville i faktiske indtægter føre til at målsætningen om yderligere 100 millioner kr. i egenindtægter er nået i 2002.

Målt i 1995-priser og ud fra stigningstakten siden 1985, vil kravet om yderligere 100 millioner kr i egenindtægt være nået i år 2005.

Man kan altså hævde, at bibliotekerne allerede har så kraftige stigninger i egne indtægter, at ambitionen om yderligere 100 millioner kr. vil være opnået i år 2005. Indenfor den sidste tiårs periode er muligheden for at sælge kasserede bøger den eneste som direkte er foranlediget af et politisk initiativ og beslutning. Derudover har der naturligvis været en række politiske incitamenter og initiativer, som har øget bibliotekernes indtjening. 

Alene de opfordringer der nu ligger fra politisk side, vil føre til øgede indtægter - foruden de nye indtægtsmuligheder indførslen af det udvidede biblioteksbegreb vil give.

Indtægter i forhold til udgifter

Men indtægterne kan ikke blot gøres op uafhængigt af udgifterne. En del af de øgede indtægter er forbundet med øgede udgifter. Indtægternes andel af folkebibliotekernes samlede udgifterne har udviklet sig således:

År 1980 1985 1990 1995
Indtægters andel af udgifter 1,8 procent 2,2 procent 3,2 procent 4,7 procent

Denne kraftige stigning hænger i høj grad sammen med at folkebibliotekerne har haft en nedgang i bruttoudgifterne siden 1980 målt i 1995-priser.   Halvdelen af differencen fra de 1,8 procent i 1980 til 4,7 procent i 1995 kan forklares ud fra denne stagnation i udgifterne.

Ministeren uenig med UBIS

Men tallene kan vendes og drejes på mange andre måder. I UBIS-betænkningen foretages også vurderinger af de totale indtægtsmuligheder. Her siges:

Det vil med andre ord sige, at på trods af de andre landes mere liberale holdning til samt længerevarende traditioner for brugerbetaling, finder man hverken markante nye former for brugerbetaling eller en udbredelse, der er væsensforskellig fra danske forhold. Eneste undtagelse herfra er Holland, der har en større indtjening, men hvor man til gengæld også kan tage vederlag for såvel de enkelte udlån som for selve lånerkortet.

Med andre ord: hvis egenindtjeningen skal ændres væsentligt, skal der brugerbetaling til. Danske biblioteker vil ikke - ifølge UBIS-betænkningen - kunne nå over 6-8% egenindtjening medmindre man afskaffer væsentlige dele af   gratisprincippet.

Kulturministerens bud på 10% egenindtjening kan altså ikke understøttes af UBIS-betænkningen.

Stikprøve på enkelte biblioteker

Til brug for UBIS-betænkning blev udført en konsulentstikprøve af 7 udvalgte folkebiblioteker og deres egenindtjening i 1995.

Søndag Aften har gennemført en tilsvarende stikprøve på 9 udvalgte folkebiblioteker i 1997. Vi har ikke udvalgt bibliotekerne ud fra repræsentative kriterier.

Vore kriterier har bestået i et eller flere af disse elementer:

  • bibliotekerne er store - og har derfor vægt i det samlede billede

  • bibliotekerne har store egenindtægter ifølge folkebiblioteksstatistikken

  • bibliotekerne er langt fremme i IT-udvikling

  • bibliotekerne kan svare hurtigt og behøver ingen rykkere (!)

De ni biblioteker skal have tak for hurtige svar.

Vi har valgt at bruge samme definition på brugerbetaling, som er benyttet   i Brugerbetaling og folkebiblioteker (Danmarks Biblioteksskole, 1996).

Ved brugerbetaling forstås en direkte pengebetaling fra biblioteksbrugeren til biblioteket som betaling for en serviceydelse...Brugerbetaling omfatter alle andre indtjeningsformer end de offentligt finansierede.

Ud fra denne definition bliver andelen brugerbetaling på de enkelte biblioteker i 1997:

Samlede udgifter

Brugerbetaling

Herlev

19.021

531

2,8%

Horsens

23.971

627

2,6%

København

179.584

9.046

5,0%

Køge

19.530

582

3,0%

Lyngby-Taarbæk

35.362

1.232

3,5%

Næstved

18.489

481

2,6%

Rødovre

24.494

534

2,2%

Skive

15.966

815

5,1%

Århus

113.958

5.012

4,4%

Total

450.375

18.860

4,2%

Note: Samlede udgifter: bruttodriftsudgifter i 1997 i 1.000 kr. ifølge folkebiblioteksstatistikken 1997.
Brugerbetaling: baseret på svar fra de enkelte biblioteker til Søndag Aften. 1997 i 1.000 kr.

Egenindtjeningen varierer altså fra godt 2 procent af udgifterne til 5 procent. Dette svarer nogenlunde til variationen i den refererede 1995-undersøgelse. Gennemsnitligt er brugerbetalingen på  samme niveau som i 1995-undersøgelsen. Men der er  ikke sket nogen positiv udvikling i egenindtjeningens andel af bruttoudgifterne i de to år.

Andelen af egenindtægter som stammer fra gebyrer og erstatninger er mellem 66 og 76 procent i Søndag Aftens stikprøve. Gennemsnittet er samme 71 procent som i 95-stikprøven.

I 95-stikprøven stod salget af kasserede bøger for 7 procent af indtægterne. I Søndag Aftens stikprøve varierer det fra 3 til 14 procent. Et vejet gennemsnit giver dog kun godt 4 procent. Alle de medvirkende biblioteker har dog ikke leveret tal til denne del af sammenligningen.

Som helhed tyder det altså på status quo siden 1995.

Tænk på et tal

Som helhed må man konstatere, at der ikke er talmæssigt belæg for kulturministerens udspil med 100 millioner i øgede egenindtægter. Indtægterne kan forøges - og vil blive det efter kulturministerens udmelding.

Det politiske pres - skaf flere indtægter ellers kommer den egentlige brugerbetaling - vil fastholdes for at få bibliotekerne til at omstille sig og tænke mere merkantilt.

Bibliotekarer risikerer at bruge tid og kræfter på en række kreative økonomiske ideer, som slet ikke batter i det samlede regnskab. Den eneste holdbare indtægt vil givetvis fortsat være gebyrer og bøder.

Læs også:

Et spil om luftpenge

CulturCronik:Charlotte Egholm og Henrik Jochumsen: Brugerbetaling og folkebiblioteker - nuancer og kulturpolitiske perspektiver

Debat om brugerbetaling og folkebiblioteker

Søndag Aften 1298

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Næste artikel]

 



Samlet oversigt over
CulturCronikker 1997-2007





 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997- Søndag Aften. All rights reserved.