Kulturministeriet og biblioteksstyrelsen arbejder for tiden med
forberedelserne til regeringens lovforslag om bibliotekernes rolle i informationssamfundet
(UBIS-betænkningen). Oplægget skal både tilpasses et kommende flertal i folketinget og
kommunernes økonomiske muligheder.
Den første - og indtil nu - eneste offiecielle markering af det kommende
lovforslag kom fra kulturministeren ved en tale ved Kommunernes Landsforenings konference
29.-30. oktober 1998.
Ved Kommunernes Landsforenings konference den 29.-30. oktober sagde
kulturministeren bl.a.:
Vi må indføre det udvidede biblioteksbegreb! Medierne skal
ligestilles, den frie låneret skal gælde alle materialer uanset medium. Dette vil
naturligvis koste penge og økonomien i dette skal vi forhandle om.
Det kan under ingen omstændigheder accepteres at de nye medier
skal finansieres ved yderligere udhulning af bogkøbet.
Samtidigt vil jeg eprsonligt kæmpe hårdt for, at bevare det
fundamentale princip, at det er gratis at gå på biblioteket og benytte de materialer,
der er der og gratis låne dem med hjem. Og jeg kan ikke befri mig for den forestilling,
at når vi ligestiller medierne, så skal vi ikke tage betaling for nogle medier og lade
andre være til fri afbenyttelse. Dette ville være et yderst problematisk signal!
Kulturministerens tale er således et klart signal om hensigterne med den
kommende lovgivning. (Du kan læse mere om det politiske spil om
UBIS her).
Krav til egenindtjening
I samme tale stillede kulturministeren dette konkrete krav til
bibliotekernes indtjening:
Over en årrække bør bibliotekerne øge deres egenindtjening
fra at udgøre de nuværende 5% af budgetterne til at nå op på 10%. På landsplan taler
vi om godt 100 millioner kr.
Med disse 100 millioner i nye indtægter til bibliotekerne, har ministeren
skaffet 1/3 af det samlede finansieringsbehov for at gennemføre ambitionerne fra
UBIS-betænkningen.
Samtidigt er der givet en slags indrømmelse til de folketingspartier som
vil kræve brugerbetaling. Når kulturministeren påstår at hun kan fordoble
bibliotekernes indtægter uden egentlig brugerbetaling, vil de der argumenterer for
lånerafgifter etc. være i defensiven. De vil blive mødt med argumentet: hvorfor
kræve afgift på hvert udlån, når vi skaffer pengene på andre måder.
Egenindtægter hvordan
Kulturministeren uddybede kravet om egenindtjening således:
Hvad kan bibliotekerne gøre for at forøge deres indtægter,
vil mange spørge. De kan tage højere gebyrer, de kan lægge sig i selen for at skaffe
sig entreindtægt ved at lave arrangementer fra børneteater til debat- og
foredragsarrangementer, de kan lave biblioteksbutik med en mere offensiv salgsstrategi end
hidtil set.
Man kan også tænke sig, at kravet om øget egenindtjening kan
være et incitament til at udvikle nye ydelser. I mine drøftelser med
biblioteksorganisationerne om biblioteksloven blev jeg for eksempel præsenteret for en
ídé, der lød: "Lej en bibliotekar". Tanken var, at en bibliotekar kan bruges
til at skabe orden i firmaets elektroniske dokumenter, foreslå modeller for lagring eller
undervise i udnyttelsen af internettets informationsressourcer. Det er en fremragende
idé, som også vil kunne profilere bibliotekar-professionen på fornem vis.
Blandt kulturministerens ideer er det kun forslaget om at øge gebyrerne
som i realiteten kan øge bibliotekernes egenindtægter. Dette er i forvejen
bibliotekernes største indtægtskilde. Ifølge en analyse til UBIS-betænkningen om
brugerbetaling og folkebiblioteker udgør dette 71% af bibliotekernes nuværende indtægter.
Der kan indtil en vis tolerencegrænse skrues op for denne indtægtskilde. I løbet af
firserne og halvfemserne har kommunerne allerede hævet gebyrer og afgifter kraftigt.
Denne udvikling kan fortsættes og forstærkes. Men kun indtil en uvis tolerencegrænse.
For høje bøder vil skræmme nogle brugere væk fra bibliotekerne. Og formodningen vil
typisk være, at man skræmmer B-holdet væk - altså de mennesker som først og fremmest
er målgruppen i satsningen på nye medier.
Men bibliotekerne vil med sikkerhed fortsætte bestræbelserne på at
effektivisere indkrævning af bøder og erstatninger. Og bødetaksterne vil givetvis også
stige langt mere end pristalsreguleringen.
Entreindtægter
Der foreligger ikke nogen opgørelser over bibliotekernes arrangementer og
entreer. I dag hentes der ikke væsentlige indtægter på disse områder. Konsekvensen af
entreer vil med stor sandsynlighed være et stort frafald i antallet deltagere.
Bibliotekerne ser som regel disse arrangementer som en del af markedsføringen. Og dette
vil i givet fald falde bort.
Men selv om man forestiller sig en effektiv gennemførsel af
kulturministerens forslag, vil indtægtsstigningen blive så lille, at det end ikke ville
kunne bidrage til mange bække små men derimod blive en dråbe i havet.
Biblioteksbutik
En øget kommerciel virksomhed er allerede en klar tendens. Og i
bibliotekskredse er iderigdommmen allerede begyndt at blomstre efter kulturministerens
tale: frimærker, postkort, julekalendere, buskort mv er blandt de ideer der for tiden
kreeres ideer om.
Man kan sagtens forestille sig biblioteker indrettet som de moderne
posthuse. Det vil dog stille en del krav til indretning og endnu større krav til
omstilling af personale til at engagere sig i salg af varer - kun fire bøger i dag,
så har du også plads til en stor pakke kuverter. Her skal du se månedens tilbud...
Biblioteksbutikker vil være en udfordring og være med til at ændre
billedet af biblioteket. De positive vil tale for at fjerne støvet fra hylderne og være
imødekommende overfor kunderne, de negative vil tale for at fastholde det centrale i
virksomheden og undgå det ufolkelige kommercielle.
Denne diskussion foregår i forvejen i bibliotekssektoren. Med
kulturministerens udmelding vil flere engagere sig i debatten. Men selv hvis man ser bort
fra den indgroede modstand mod markedsmæssige tiltag på bibliotekerne, vil
biblioteksbutikker kunne give små bække i det samlede indtægtskrav på 100 millioner
kr.
Lej en bibliotekar
De store indtægter ved "lej en bibliotekar" ville kunne komme,
hvis der var et overskud af personale på bibliotekerne. Som personalepresset er i dag -
og bliver med nye udvidede biblioteksopgaver - er den eneste reelle indtægt forskellen
mellem udlejningspris og lønnen. Der er altså kun en marginal gevinst at hente.
Virksomheder der har et større og længerevarende behov vil givetvis hellere selv
ansætte personale til markedsniveauet end leje personale. Og korttidsudlejning af
bibliotekarer vil ofte forudsætte forudgående kontraktforhandlinger mv.
Derfor er de reelle indtægter ved "lej en bibliotekar" meget
små.
Gevinsterne ved "lej en bibliotekar" kan dog ikke kun gøres op
i rede penge. Kulturministeren forestiller sig at det kan forbedre bibliotekernes image.
Men gevinsten vil i langt højere grad kunne hentes i form af personaleudvikling og
efteruddannelse. Den inspiration bibliotekarer kan hente udenfor bibliotekerne kan være
med til at stille nye krav og mål for bibliotekernes placering i samfundet. "Lej en
bibliotekar" kan således være med til at forstærke tendenserne til nytænkning i
bibliotekerne.
Mange bække små giver en lille å
Samlet set må man konkludere, at kulturministerens idekatalog ikke vil
kunne forøge bibliotekernes indtægter væsentligt. Kun forslaget om højere gebyrer vil
batte i regnskaberne.
Derimod vil alene debatten om de øvrige ideer være med til at udvikle og
modernisere bibliotekerne. Kulturministerens idekatalog skal således i højere grad ses
som en rettesnor for kommende initiativer og kreativitet. Samtidig er der en løftet
pegefinger: hvis I ikke gør noget ved det, vil vi diskutere brugerbetaling igen.
Egenindtjening idag
En af vanskelighederne i diskussionen om en øget egenindtjening er, at
der ikke eksisterer autoriserede opgørelser over bibliotekernes egenindtjening i dag.
Forud for UBIS-betænkningen gennemførte Kommunernes Landsforening,
Kulturministeriet og Biblioteksstyrelsen en analyse af Folkebibliotekernes økonomi
1980-1995.
I denne analyse er bibliotekernes egenindtjening gjort op til knapt 100
mio kr i 1995. Det er disse 100 millioner der bruges som udgangspunkt for ministerens
udsagn om fordobling af indtægterne, så det giver nye 100 mio kr.
Nogle udvalgte indtægtstal fra denne analyse:
År |
1980 |
1985 |
1990 |
1995 |
Faktiske indtægter mio kr. |
19.125 |
34.180 |
60.438 |
96.715 |
Indtægter mio kr. i 1995-priser |
42.301 |
50.262 |
70.057 |
98.710 |
En grov fremskrivning af denne stigning i egenindtægter ville i faktiske
indtægter føre til at målsætningen om yderligere 100 millioner kr. i egenindtægter er
nået i 2002.
Målt i 1995-priser og ud fra stigningstakten siden 1985, vil kravet om
yderligere 100 millioner kr i egenindtægt være nået i år 2005.
Man kan altså hævde, at bibliotekerne allerede har så kraftige
stigninger i egne indtægter, at ambitionen om yderligere 100 millioner kr. vil være
opnået i år 2005. Indenfor den sidste tiårs periode er muligheden for at sælge
kasserede bøger den eneste som direkte er foranlediget af et politisk initiativ og
beslutning. Derudover har der naturligvis været en række politiske incitamenter og
initiativer, som har øget bibliotekernes indtjening.
Alene de opfordringer der nu ligger fra politisk side, vil føre til
øgede indtægter - foruden de nye indtægtsmuligheder indførslen af det udvidede
biblioteksbegreb vil give.
Indtægter i forhold
til udgifter
Men indtægterne kan ikke blot gøres op uafhængigt af udgifterne. En del
af de øgede indtægter er forbundet med øgede udgifter. Indtægternes andel af
folkebibliotekernes samlede udgifterne har udviklet sig således:
År |
1980 |
1985 |
1990 |
1995 |
Indtægters andel af udgifter |
1,8 procent |
2,2 procent |
3,2 procent |
4,7 procent |
Denne kraftige stigning hænger i høj grad sammen med at
folkebibliotekerne har haft en nedgang i bruttoudgifterne siden 1980 målt i 1995-priser.
Halvdelen af differencen fra de 1,8 procent i 1980 til 4,7 procent i 1995 kan
forklares ud fra denne stagnation i udgifterne.
Ministeren uenig med UBIS
Men tallene kan vendes og drejes på mange andre måder. I
UBIS-betænkningen foretages også vurderinger af de totale indtægtsmuligheder. Her
siges:
Det vil med andre ord sige, at på trods af de andre landes
mere liberale holdning til samt længerevarende traditioner for brugerbetaling, finder man
hverken markante nye former for brugerbetaling eller en udbredelse, der er
væsensforskellig fra danske forhold. Eneste undtagelse herfra er Holland, der har en
større indtjening, men hvor man til gengæld også kan tage vederlag for såvel de
enkelte udlån som for selve lånerkortet.
Med andre ord: hvis egenindtjeningen skal ændres væsentligt, skal der
brugerbetaling til. Danske biblioteker vil ikke - ifølge UBIS-betænkningen - kunne nå
over 6-8% egenindtjening medmindre man afskaffer væsentlige dele af
gratisprincippet.
Kulturministerens bud på 10% egenindtjening kan altså ikke understøttes
af UBIS-betænkningen.
Stikprøve på
enkelte biblioteker
Til brug for UBIS-betænkning blev udført en konsulentstikprøve af 7
udvalgte folkebiblioteker og deres egenindtjening i 1995.
Søndag Aften har gennemført en tilsvarende
stikprøve på 9 udvalgte folkebiblioteker i 1997. Vi har ikke udvalgt bibliotekerne ud
fra repræsentative kriterier.
Vore kriterier har bestået i et eller flere af disse elementer:
bibliotekerne er store - og har derfor vægt i det samlede billede
bibliotekerne har store egenindtægter ifølge
folkebiblioteksstatistikken
bibliotekerne er langt fremme i IT-udvikling
bibliotekerne kan svare hurtigt og behøver ingen rykkere (!)
De ni biblioteker skal have tak for hurtige svar.
Vi har valgt at bruge samme definition på brugerbetaling, som er benyttet
i Brugerbetaling og folkebiblioteker (Danmarks Biblioteksskole, 1996).
Ved brugerbetaling forstås en direkte pengebetaling fra
biblioteksbrugeren til biblioteket som betaling for en serviceydelse...Brugerbetaling
omfatter alle andre indtjeningsformer end de offentligt finansierede.
Ud fra denne definition bliver andelen brugerbetaling på de enkelte
biblioteker i 1997:
|
Samlede udgifter |
Brugerbetaling |
Herlev |
19.021 |
531 |
2,8% |
Horsens |
23.971 |
627 |
2,6% |
København |
179.584 |
9.046 |
5,0% |
Køge |
19.530 |
582 |
3,0% |
Lyngby-Taarbæk |
35.362 |
1.232 |
3,5% |
Næstved |
18.489 |
481 |
2,6% |
Rødovre |
24.494 |
534 |
2,2% |
Skive |
15.966 |
815 |
5,1% |
Århus |
113.958 |
5.012 |
4,4% |
Total |
450.375 |
18.860 |
4,2% |
Note: Samlede udgifter: bruttodriftsudgifter i 1997 i 1.000
kr. ifølge folkebiblioteksstatistikken 1997.
Brugerbetaling: baseret på svar fra de enkelte biblioteker til Søndag Aften. 1997
i 1.000 kr.
Egenindtjeningen varierer altså fra godt 2 procent af udgifterne til 5
procent. Dette svarer nogenlunde til variationen i den refererede 1995-undersøgelse.
Gennemsnitligt er brugerbetalingen på samme niveau som i 1995-undersøgelsen. Men
der er ikke sket nogen positiv udvikling i egenindtjeningens andel af
bruttoudgifterne i de to år.
Andelen af egenindtægter som stammer fra gebyrer og erstatninger er
mellem 66 og 76 procent i Søndag Aftens stikprøve. Gennemsnittet er samme 71 procent som
i 95-stikprøven.
I 95-stikprøven stod salget af kasserede bøger for 7 procent af
indtægterne. I Søndag Aftens stikprøve varierer det fra 3 til 14 procent. Et vejet
gennemsnit giver dog kun godt 4 procent. Alle de medvirkende biblioteker har dog ikke
leveret tal til denne del af sammenligningen.
Som helhed tyder det altså på status quo siden 1995.
Tænk på et tal
Som helhed må man konstatere, at der ikke er talmæssigt belæg for
kulturministerens udspil med 100 millioner i øgede egenindtægter. Indtægterne kan
forøges - og vil blive det efter kulturministerens udmelding.
Det politiske pres - skaf flere indtægter ellers kommer den egentlige
brugerbetaling - vil fastholdes for at få bibliotekerne til at omstille sig og tænke
mere merkantilt.
Bibliotekarer risikerer at bruge tid og kræfter på en række kreative
økonomiske ideer, som slet ikke batter i det samlede regnskab. Den eneste holdbare
indtægt vil givetvis fortsat være gebyrer og bøder.
Læs også:
Et spil om luftpenge
CulturCronik:Charlotte Egholm og Henrik
Jochumsen: Brugerbetaling og folkebiblioteker - nuancer og kulturpolitiske
perspektiver
Debat om brugerbetaling og folkebiblioteker
Søndag Aften 1298
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
[Næste artikel]