Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


januar 1999


Intro:   Kulturpolitik á la McDanmark


Søndag Aften har denne gang valgt at sætte fokus på det kommende års vigtige debat om strukturen i fremtidens danske kulturpolitik. Efter flere års tilløb, skal der snart træffes beslutninger om staten skal give flere kulturopgaver til kommunerne.

I december 1998 kom Opgavekommissionen med betænkningen om fremtidens fordeling af opgaver mellem staten og kommunerne. Til marts offentliggør kulturministeriet evalueringen af de såkaldte regionale kulturforsøg. Disse to dokumenter kommer til at være det formelle udgangspunkt for debatten. Du kan læse mere om disse dokumenter i vores korte opsummeringer.

Månedens cronik er skrevet af professor Jørn Langsted, Århus Universitet. Cronikken sætter den danske debat om strukturen i kulturpolitikken i sammenhæng med en række globale tendenser symboliseret ved Jihad og McWorld.

Her på siderne vil vi gerne lægge op til debat om de regionale kulturforsøg - inden evalueringen sætter sine konklusioner og dagsorden for debatten.

Når den officielle evaluering offentliggøres i marts, vil der ikke blive sat spørgsmålstegn ved en række af de politisk centrale temaer forud for iværksættelsen af de regionale kulturforsøg. Blandt andet fordi forsøgene blev lanceret af daværende kulturminister som irreversible. Den officielle dagsorden er altså ikke at sætte spørgsmålstegn ved for eksempel hvad regioner er  - i dansk målestok.

Det er påfaldende at blandt ni emneområder der skal belyses i evalueringen handler de 7 om hvordan bureakratiet fungerer, 1 om den politiske armslængde og kun 1 om kvaliteten af den udlagte kultur.

Svaret på evalueringsspørgsmålet om den politiske armslængde kan ikke andet end blive negativt. Halvdelen af regionerne har haft vanskeligheder ved at håndtere armslængdeprincippet. Ikke just befordrende for udlægning - selv om det ville være relevant at samtidigt få en vurdering af folketingets evne til at holde armslængde fra for eksempel bevillinger til konkrete museer.

Men evalueringen vil givetvis - ligesom opgavekommissionen - fastholde det rationelle administrative syn på kulturens placering: desto færre kokke, desto bedre. I debatten om den offentlige sektor, sættes der stort set ikke spørgsmålstegn ved denne påstand - bortset fra Jørn Langsteds cronik!

Men,hvis meningen med de regionale kulturforsøg blot var at afskaffe automatikken i støtten til museerne fra Statens Museumsnævn - hvorfor har man så ikke bare gjort det - og styrket nogle kvalitative kriterier. Når kulturministeriet er blevet presset af forskellige gulerodsprincipper og refusionsordninger: hvorfor har man så ikke glædet sig over, at refusionerne faktisk opfylder deres formål: nemlig at sætte flere initiativer igang på de forskellige felter. Og hvis man mener at man har sejret sig ihjel på enkeltområder som for eksempel musikskolerne, så kan man jo diskutere dette konkret med de kommunale parter. Det behøver man ikke store forsøg for at eftervise.

De regionale kulturforsøg er tydeligvis hentet ud af et administrativt paradigme. Kan kultursektoren få debatten til at handle om kulturpolitik? Fra vores beskedne del af dette univers, vil vi i hvert fald gøre vores til at få den egentlige kulturpolitiske debat frem.

  • Hvad er danske regioner?
  • Er demokratisering af kunsten stadig et offentligt anliggende?
  • Handler kvalitetsdebatten kun om at få det ypperste frem?
  • Skal kunstnerne bruge politikerne til andet end at skaffe penge?
  • Har den kommunale kulturpolitik noget at bestille i det europæiske billede?
  • Og mange mange andre spørgsmål

Derfor er vi glade for at vi har fået tilsagn fra blandt andre Peter Duelund (forsker, ophavsmand til begrebet regionale kulturforsøg), Kjeld Løfting (formand Dansk Kunstnerråd), Esben Møller Christensen (stadsbibliotekar i Skive) samt Jørn Langsted om at deltage i debatten. Men alle er velkomne til at blande sig i de kommende måneders debat her på siderne.

God læse- og debatlyst.

Læs også:
Man kalder det regioner
Som brødre vi dele - kommunerne får det hele
Jihad, McWorld og regionale kulturforsøg

Søndag Aften 0199

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Næste artikel]

 



Samlet oversigt over
CulturCronikker 1997-2007





 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997- Søndag Aften. All rights reserved.