Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


februar 1999


Må pædofile have telefon?


CulturCommentar:

Dansk udbyders stop for legal pædofil hjemmeside flytter grænserne for ytringsfriheden.

Andetsteds kan vi berette om en dansk udbyder, som har lukket for en pædofil hjemmeside. Politiet mente ikke der var ulovligt indhold på hjemmesiden, det mente den danske udbyder - uden dog at foretage anmeldelse til politiet.

I disse år afprøves grænserne for ytringsfriheden på Internet. I tilfældet med den pædofile hjemmeside er det de almindelige foreningsvilkår, der er sat på prøve. Og i de kommende år vil vi sikkert se lignende lukninger af hjemmesider for andre grupper som forholder sig ekstremt og på grænsen af det kriminelle i forhold til den almindelige samfundsholdning. Men den danske retstilstand har hidtil haft foreningsfriheden som udgangspunkt - indtil man ved domstole kunne afprøve en forenings medlemmers mere eller mindre kollektive brud på straffeloven.

Den danske udbyder har været udsat for et pres fra personer, som mente at den pædofile side var upassende og krænkende.Og selv om der intet ulovligt er ved hjemmesiden er den krænkende for mange. De samme personer har nu fortsat klagearbejdet ved at henvende sig til hjemmesidens nye, amerikanske udbyder.

En privat virksomhed er naturligvis i sin gode ret til at afvise kunder af etiske årsager. Ingen ville for eksempel kunne anfægte en virksomhed med religiøs baggrund at udelukke aborttilhængere. I det konkrete tilfælde er det dog ikke sket ud fra etiske begrundelser, men derimod med henvisning til påstået ulovlighed. Mener man, at kunder bryder straffeloven, skal man anmelde dette til politiet. Lukningen er simpelthen uprofessionelt gjort. Både fordi det ikke fremgår af udbyderens retningslinjer, at der ikke må være sider der forsvarer pædofili og fordi man ikke anmelder påstået ulovlighed til politiet.

Sidens indhold argumenterer grovkornet og unuanceret for de pædofiles sag.Og hvis pædofile føler sig mishandlet i den offentlige debat, må de som angribes på den pædofile side også føle sig groft krænket.

Foreningen Red Barnet har af gode årsager ikke brudt sig om de pædofiles hjemmeside. Men Red Barnet har indtaget den holdning, at den traditionelle og liberale danske retstilstand også gælder Internet.

Red Barnet har samtidigt den opfattelse, at det er bedre, at pædofiles aktiviteter og diskussioner sker åbent på Internet end at de trænges ud på gedulgte Internetstier.

I fremtiden kan man forvente, at denne slags hjemmesidelukninger bliver gjort mere professionelt. Og man må forestille sig, at mange udbydere af etiske årsager vil afvise grupper som agerer udenfor den almindelige konsensus (andre sexuelt orienterede miljøer, ekstreme politiske organisationer, kriminelle grupperinger). Dette er allerede tendensen i USA og Canada. Men,  hvis markedstendensen blandt udbydere bliver at udelukke de farlige hjemmesider, har samfundsfællesskabet et alvorligt problem. Så vil vi ikke længere kunne garantere ytringsfriheden indenfor det nuværende moralkodeks. Og Internet tegner mere og mere til at blive kommunikationscentret, hvortil knyttes en række gamle teknologier som radio, fjernsyn og telefon.

Den danske retstilstand på Internet varetages bedst af politiet. Opmærksomme borgere kan anmelde børneporno eller andre ulovligheder til politiet. Politiet er de eneste som kan sikre en relevant straf for lovovertrædelser. Unaset om det er den gamle verden eller Internet.

Tom Ahlberg

Ansvh. redaktør

Læs også:
Døre lukkes for pædofiles legale web

Søndag Aften 0299

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Næste artikel]

 



Samlet oversigt over
CulturCronikker 1997-2007





 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997- Søndag Aften. All rights reserved.