Konsulentrapporter kan læses på mange måder. Søndag Aften
bringer her vores version med saks og klister.
Hele Nellemann-konsulenternes rapport om de regionale kulturforsøg kan
læses enten ved at bestille bogen eller på kulturministeriets web. Kulturministerens pressemeddelelse om
rapporten får du ved at klikke her.
Søndag Aftens stærkt forkortede version af rapporten får du nedenfor.
Vi nøjes med at bringe korte citater fra rapporten, hovedsageligt af konkluderende art.
Vi hævder ikke at vore citater er dækkende for rapporten - læs den selv! Men vi håber
at disse citater i højere grad vil indgå i den offentlige debat om de regionale
kulturforsøg.
1. Resumé af konklusioner og anbefalinger
1.1. Kulturpolitik
Forsøgene peger på, at såfremt man lægger dele
af kulturopgaverne ud til lokalt/regionalt ansvar, opstår der øget behov for strategisk
tænkning og planlægning som grundlag for at udøve kulturpolitik. Det gælder ikke
mindst, når det drejer sig om tværgående organiseringer.
I relation til politik- og projektorientering ser vi
to tendenser. Der, hvor politikerne sætter dagsordenen, øges muligheden for
helhedsorienteret planlægning og målorientering.
Der, hvor kulturmiljøerne sætter dagsordenen, ses mere nytænkning og eksperimenteren.
Bliver ansvars- og arbejdsdelingen for skarp her, kan konsekvenserne blive vigende
engagement hos hhv. kulturmiljøerne eller lokalpolitikerne.
De forsøgsrelevante kulturinstitutioner har for
lidt over halvdelens vedkommende haft positive forventninger til kulturforsøget ved
starten. Tre fjerdedele af disse har fået indfriet de positive forventninger. Det er de
kulturhistoriske museer og bibliotekerne, der hyppigst angiver, at de ikke har fået de
positive forventninger indfriet.
Generelt ser kulturinstitutionerne for lidt over
halvdelens vedkommende positivt på kulturforsøget på evalueringstidspunktet.
1.2. Konkrete resultater
De ekstra forsøgsmidler og den generelt øgede bevågenhed på
kulturen har været afgørende for det kvalitative løft.
Mange aktiviteter og resultater kunne være iværksat uden
forsøg og lovdispensation.
1.3. Økonomi
Det er vanskeligt på nuværende tidspunkt at vurdere, om der i
kraft af de forskellige omdisponeringer sker en reel øget ressourceudnyttelse.
1.4. Organisation
Tre ud af fire tværgående forsøg har medført øget
kompleksitet i struktur og samspil.
Nogle af regionerne har vist, at der kan ske en øget
dynamisering ved netop at gå ind i disse funktioner på en mere aktiv, strategisk og
opsøgende måde. Dog vurderer vi, at der ved en evt. uddelegering af opgaver i mere
permanent form er behov for, at de pågældende lokale/regionale myndigheder opruster i
forhold til faglighed og tværgående kompetencer.
1.5. Armslængden
Armslængdebegrebet anvendes i flæng, og der er behov for
klarhed over, hvilke kulturopgaver, der skal armslængdehåndteres, og hvem, der kan
varetage funktionen på lokalt/regionalt plan.
Vi vurderer, at fem ud af ni regioner respekterer
armslængdeprincippet.
1.6. Anbefalinger vedr. den fremtidige kulturpolitik
Vi anbefaler, at der tages overordnede beslutninger ud fra
følgende tre grundprincipper:
- Drøftelser på basis af kulturpolitik frem for organisation og administration
- Uddelegering når et område/en opgave er moden til det
- Synlighed om statslige prioriteringer.
Vi anbefaler, at der tages politisk beslutning om en tostrenget
model:
- Ansvarspræcisering og udlægning af opgaver
- med minimumskrav og skal-paragraffer for alle udlagte opgaver
- med en organisatorisk differentiering i forhold til storbyamter og flercenteramter.
- Frivillige aftaler som supplerende mulighed
- i forbindelse med tværkommunalt samarbejde
- i forbindelse med opgaver, der ikke lægges samlet ud
- i forbindelse med nationale drift/udviklingsopgaver
3. Kulturpolitik
Alle ni regioner har taget udgangspunkt i lokale/regionale
forhold, både hvad angår kulturpolitisk tradition og fysiske forhold.
Seks ud af ni regioner har enten udarbejdet kulturpolitisk
plangrundlag eller sat en proces i gang, som skal medvirke til udarbejdelse af et sådant.
Forsøget peger på, at ikke mindst hvor der er tale om en
tværgående organisering, er det afgørende at have et kulturpolitisk plangrundlag
kendt og anerkendt af de involverede parter.
Generelt kan læses en øget bevågenhed blandt de lokale og
regionale politikere. Denne er mest markant i de fem gamle forsøgsregioner.
De forsøgsrelevante kulturinstitutioner har for lidt over
halvdelens vedkommende haft positive forventninger til kulturforsøget ved starten af
dette.
Tre fjerdedele af disse har fået indfriet de positive
forventninger. De kulturhistoriske museer og bibliotekerne angiver hyppigst, at de ikke
har fået de positive forventninger indfriet.
På evalueringstidspunktet er kulturinstitutionerne for lidt over
halvdelens vedkommende tilfredse med kulturforsøget.
3.2. Lokale/regionale holdninger og holdningsændringer
Det lokalpolitiske system
Generelt kan læses en øget bevågenhed blandt de lokale og
regionale politikere.
Fire ud af de fem gamle regioner melder alle om øget
bevågenhed hos såvel politikere som embedsmænd.
Tre ud af de fire nye regioner vurderer, at der ikke er sket en
nævneværdig ændring i den lokalpolitiske bevågenhed på kulturen i forsøgsperioden.
3.3. Kulturmiljøernes holdning og forventninger til forsøget
Overordnet viser det sig, at lidt over halvdelen af
kulturinstitutionerne havde en positiv holdning til forsøget, da det startede. Den
generelle holdning til forsøget ved evalueringstidspunktet er på samme niveau, men der
sker en del forskydning mellem kulturmiljøerne og mellem regionerne.
Set i sammenhæng med bibliotekernes generelt meget positive og
engagerede indstilling ved forsøgsstart må vi vurdere, at forsøget ikke har levet op
til forventningerne på biblioteksområdet.
3.4. Sammenfatning og perspektivering
Når vi ser på kulturmiljøernes holdninger til forsøget
overordnet, viser det sig, at lidt over halvdelen af regionernes kulturmiljøer er
positive over for de regionale kulturforsøg.
Ses på opdeling i forhold til kulturområder gælder, at der
ikke er et tydeligt mønster. Dog er der tendens til, at de mindst positive institutioner
er bibliotekerne og de kulturhistoriske museer.
4. Resultater
Forsøget har haft en klar befordrende virkning på initiativ,
resultatorientering og kvalitet i regionens kulturliv.
Regionerne har skabt resultater i forhold til deres placering i
generationsmodellen og i strukturmodellen.
Mange aktiviteter kunne være iværksat uden forsøg og
lovdispensation.
De mest markante forsøgstiltag er strukturomlægninger på
museumsområdet, styrkelse af især den rytmiske musik samt nye styrings- og
samarbejdsredskaber mellem institutioner og forvaltning (flerårige kontrakter og faglige
evalueringer).
4.5. Sammenfatning og perspektivering
Langt de fleste af resultaterne vurderes til at kunne være
gennemført også uden forsøg og lovdispensationer. De eneste resultater, der er lavet
med lovdispensationerne som forudsætning, er de flerårige kontrakter på musik- og
museumsområderne; museumsomlægningerne i Vestsjælland og Odense, samt de tre
forskellige modeller for regionale spillesteder i hhv. Vestsjælland, Sønderjylland og
Storstrøm.
5. Økonomi
Der er kommet flere penge til kulturen i forsøgsregionerne.
Regionerne har tilført yderligere midler til de
forsøgsaktiviteter, som er indeholdt i forsøgsaftalerne primært hentet fra
regionernes samlede kulturbudgetter.
Der er kommet mere og anderledes kultur i regionerne. Det gælder
i forhold til omdisponeringer inden for især museumsområdet, samt opprioritering af
særlige delområder og åbne projektpuljer.
Den økonomiske og kulturfaglige dispositionsfrihed er således
udnyttet, primært i sidste halvdel af forsøget, og her i stigende grad.
Det er vanskeligt på nuværende tidspunkt at vurdere om der i
kraft
af de forskellige omdisponeringer sker en reel øget ressourceudnyttelse
5.4. Sammenfatning og perspektivering
Samlet set er der i forsøgsperioden tilført ekstra kulturmidler
til forsøgsregionerne både i form af statslige bevillinger og i mere begrænset omfang
via regionale og lokale midler.
Hvorvidt de samlede ekstramidler er udtryk for en permanent
forøgelse af de pågældende regioners kulturliv, stiller vi os imidlertid tvivlende
overfor. Vi vurderer, at det kan vise sig vanskeligt for regionerne at fastholde det høje
aktivitetsniveau efter forsøget, naturligvis afhængigt af hvilke beslutninger og
konsekvenser, der tages fra centralt niveau vedr. den fremtidige kulturpolitik.
6. Organisation
Der er ikke sket nogen markante ændringer i roller og samspil
på centralt niveau hverken i ministeriet eller for råd og nævn. De statslige
råd og nævn har ikke været aktivt opsøgende i forhold til regionerne.
Tre ud af fire tværgående forsøg har medført øget
kompleksitet i struktur og samspil. De øvrige forsøg har ikke medført væsentlige
ændringer i roller og samspil.
7. Armslængdeprincip
Fem ud af ni regioner har respekteret armslængdeprincippet via
råd og udvalg med indstillingsret.
7.4. Vurdering af regionernes armslængdehåndtering
Vi vurderer, at fem regioner har respekteret
armslængdeprincippet. Det er regionerne: København, Salling-Fjends, 4 by-samarbejdet,
Vestsjælland og Sønderjylland.
Vi vurderer videre, at de øvrige fire regioner ikke, eller kun
delvist, har levet op til overholdelse af armslængdeprincippet. Det gælder Århus,
Odense, Frederiksberg og Storstrøm.
8. Perspektiver og anbefalinger
8.3. Anbefalinger
Ud fra en samlet betragtning med afsæt i forsøgsresultaterne
anbefaler vi en tostrenget model:
- Uddelegering af de opgaver, der er modne til at blive udlagt med en
præcis ansvarsfordeling på én, højst to myndigheder og med lovbundne krav til
opgavevaretagelsen.
- Frivillige aftaler herudover med mulighed for at udvide det lokale/regionale engagement
og råderum (inden for faste kriterier og kontrakter).
Der har undervejs i forsøget været en tendens til, at
diskussionerne har kredset om administrative fordelingspolitiske interesser og muligheder,
fremfor at se på det reelle kulturfaglige og kulturpolitiske indhold.
1. Ansvarspræcisering og udlægning af opgaver
Vi anbefaler udlægning af visse opgaver efter en struktur, der
indebærer strukturel differentiering, således at opgaver lægges forskelligt ud,
afhængigt af om det vedrører et flercenteramt (som f.eks. Vestsjælland, Storstrøm og
Sønderjylland) eller et storbyamt, dvs. amter, der er karakteriseret ved én stor by (som
f.eks. Århus og Odense). Princippet indebærer ligeledes, at nabokommunerne til
storbyerne indgår som kommunerne i flercenteramterne.
Musik
- Musikskolerne lægges ud til primærkommunerne som eneste område.
- Musikalsk grundkursus (MGK) og symfoniorkestre/basisensembler udlægges til hhv.
storbykommuner og flercenteramter. Det samme gælder koncertstøtte til foreninger, skoler
og kirker.
- Rytmisk musik lægges ud til storbykommunerne. Den resterende del af opgaven placeres i
statsligt regi i første omgang, og afventer beslutninger vedr. spillestedsforsøg og
-lovgivning. Frivillige aftaler kunne være relevante her.
Museer
- De kulturhistoriske museer lægges ud til storbykommuner. I flercenteramterne udlægges
museerne både til amter og kommuner, som får hvert sit ansvarsområde. De enkelte
ansvarsområder opdeles således, at primærkommunerne varetager basisdriften samt nyere
tids historie og formidling, mens amterne varetager arkæologi, bevaring og andre
overordnede specialer, herunder forskning.
- Kunstmuseerne lægges ud til storbykommuner og flercenteramter. Frivillige aftaler kunne
være relevante her, f.eks. i forbindelse med nogle af de mellemstore bykommuner.
Teater
- Abonnementsordning i forbindelse med at teaterforeningerne udlægges til amterne, dog
til storbykommunerne hvor disse har teaterforeninger.
- Små storbyteatre og egnsteatre udlægges til storbykommunerne. Den resterende del af
opgaven bevares i statsligt regi i første omgang, og afventer beslutninger vedr.
udvalgsarbejde om teatrenes situation. Vi anbefaler generelt, at man fjerner sig fra de
automatiske principper. Frivillige aftaler kunne være relevante her.
- Diverse administrative ordninger og tilskudsopgaver bør vurderes specifikt med henblik
på forenkling og fornyet dynamik.
2. Frivillige aftaler
Udover den skitserede uddelegering, anbefaler vi forskellige
muligheder for frivillige aftaler:
- Flyttemuligheder i forhold til den faste struktur
- Kontraktsamarbejde om opgaver, der ikke lægges ud
- Kontraktsamarbejde om drift/udvikling af nationale kulturopgaver
Flyttemuligheder i forhold til den skitserede struktur
Etableres der tværkommunale samarbejdsaftaler mellem f.eks. flere egnscentre, kan disse
overgå til principperne for en storbykommune under forudsætning af, at de lever
op til nærmere definerede kriterier som f.eks. en fungerende arbejdsdeling på
institutionsniveau og en etableret samarbejdsorganisation på politisk/administrativt
niveau på tværs af kommunerne.