Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


marts 1999


Regionale kulturforsøg:    Uddrag af evalueringen


Konsulentrapporter kan læses på mange måder. Søndag Aften bringer her vores version med saks og klister.

Hele Nellemann-konsulenternes rapport om de regionale kulturforsøg kan læses enten ved at bestille bogen eller på kulturministeriets web. Kulturministerens pressemeddelelse om rapporten får du ved at klikke her.

Søndag Aftens stærkt forkortede version af rapporten får du nedenfor. Vi nøjes med at bringe korte citater fra rapporten, hovedsageligt af konkluderende art. Vi hævder ikke at vore citater er dækkende for rapporten - læs den selv! Men vi håber at disse citater i højere grad vil indgå i den offentlige debat om de regionale kulturforsøg.

1. Resumé af konklusioner og anbefalinger

1.1. Kulturpolitik

Forsøgene peger på, at såfremt man lægger dele af kulturopgaverne ud til lokalt/regionalt ansvar, opstår der øget behov for strategisk tænkning og planlægning som grundlag for at udøve kulturpolitik. Det gælder ikke mindst, når det drejer sig om tværgående organiseringer.

I relation til politik- og projektorientering ser vi to tendenser. Der, hvor politikerne sætter dagsordenen, øges muligheden for helhedsorienteret planlægning og målorientering.
Der, hvor kulturmiljøerne sætter dagsordenen, ses mere nytænkning og eksperimenteren.
Bliver ansvars- og arbejdsdelingen for skarp her, kan konsekvenserne blive vigende engagement hos hhv. kulturmiljøerne eller lokalpolitikerne.

De forsøgsrelevante kulturinstitutioner har for lidt over halvdelens vedkommende haft positive forventninger til kulturforsøget ved starten. Tre fjerdedele af disse har fået indfriet de positive forventninger. Det er de kulturhistoriske museer og bibliotekerne, der hyppigst angiver, at de ikke har fået de positive forventninger indfriet.

Generelt ser kulturinstitutionerne for lidt over halvdelens vedkommende positivt på kulturforsøget på evalueringstidspunktet.

1.2. Konkrete resultater

De ekstra forsøgsmidler og den generelt øgede bevågenhed på kulturen har været afgørende for det kvalitative løft.

Mange aktiviteter og resultater kunne være iværksat uden forsøg og lovdispensation.

1.3. Økonomi

Det er vanskeligt på nuværende tidspunkt at vurdere, om der i kraft af de forskellige omdisponeringer sker en reel øget ressourceudnyttelse.

1.4. Organisation

Tre ud af fire tværgående forsøg har medført øget kompleksitet i struktur og samspil.

Nogle af regionerne har vist, at der kan ske en øget dynamisering ved netop at gå ind i disse funktioner på en mere aktiv, strategisk og opsøgende måde. Dog vurderer vi, at der ved en evt. uddelegering af opgaver i mere permanent form er behov for, at de pågældende lokale/regionale myndigheder opruster i forhold til faglighed og tværgående kompetencer.

1.5. Armslængden

Armslængdebegrebet anvendes i flæng, og der er behov for klarhed over, hvilke kulturopgaver, der skal armslængdehåndteres, og hvem, der kan varetage funktionen på lokalt/regionalt plan.

Vi vurderer, at fem ud af ni regioner respekterer armslængdeprincippet.

1.6. Anbefalinger vedr. den fremtidige kulturpolitik

Vi anbefaler, at der tages overordnede beslutninger ud fra følgende tre grundprincipper:

  • Drøftelser på basis af kulturpolitik frem for organisation og administration
  • Uddelegering når et område/en opgave er ‘moden’ til det
  • Synlighed om statslige prioriteringer.

Vi anbefaler, at der tages politisk beslutning om en tostrenget model:

  1. Ansvarspræcisering og udlægning af opgaver
    • med minimumskrav og ‘skal-paragraffer’ for alle udlagte opgaver
    • med en organisatorisk differentiering i forhold til storbyamter og flercenteramter.
  2. Frivillige aftaler – som supplerende mulighed
    • i forbindelse med tværkommunalt samarbejde
    • i forbindelse med opgaver, der ikke lægges samlet ud
    • i forbindelse med nationale drift/udviklingsopgaver

3. Kulturpolitik

Alle ni regioner har taget udgangspunkt i lokale/regionale forhold, både hvad angår kulturpolitisk tradition og fysiske forhold.

Seks ud af ni regioner har enten udarbejdet kulturpolitisk plangrundlag eller sat en proces i gang, som skal medvirke til udarbejdelse af et sådant.

Forsøget peger på, at ikke mindst hvor der er tale om en tværgående organisering, er det afgørende at have et kulturpolitisk plangrundlag – kendt og anerkendt af de involverede parter.

Generelt kan læses en øget bevågenhed blandt de lokale og regionale politikere. Denne er mest markant i de fem gamle forsøgsregioner.

De forsøgsrelevante kulturinstitutioner har for lidt over halvdelens vedkommende haft positive forventninger til kulturforsøget ved starten af dette.

Tre fjerdedele af disse har fået indfriet de positive forventninger. De kulturhistoriske museer og bibliotekerne angiver hyppigst, at de ikke har fået de positive forventninger indfriet.

På evalueringstidspunktet er kulturinstitutionerne for lidt over halvdelens vedkommende tilfredse med kulturforsøget.

3.2. Lokale/regionale holdninger og holdningsændringer

Det lokalpolitiske system

Generelt kan læses en øget bevågenhed blandt de lokale og regionale politikere.

Fire ud af de fem ‘gamle’ regioner melder alle om øget bevågenhed hos såvel politikere som embedsmænd.

Tre ud af de fire nye regioner vurderer, at der ikke er sket en nævneværdig ændring i den lokalpolitiske bevågenhed på kulturen i forsøgsperioden.

3.3. Kulturmiljøernes holdning og forventninger til forsøget

Overordnet viser det sig, at lidt over halvdelen af kulturinstitutionerne havde en positiv holdning til forsøget, da det startede. Den generelle holdning til forsøget ved evalueringstidspunktet er på samme niveau, men der sker en del forskydning mellem kulturmiljøerne og mellem regionerne.

Set i sammenhæng med bibliotekernes generelt meget positive og engagerede indstilling ved forsøgsstart må vi vurdere, at forsøget ikke har levet op til forventningerne på biblioteksområdet.

3.4. Sammenfatning og perspektivering

Når vi ser på kulturmiljøernes holdninger til forsøget overordnet, viser det sig, at lidt over halvdelen af regionernes kulturmiljøer er positive over for de regionale kulturforsøg.

Ses på opdeling i forhold til kulturområder gælder, at der ikke er et tydeligt mønster. Dog er der tendens til, at de mindst positive institutioner er bibliotekerne og de kulturhistoriske museer.

4. Resultater

Forsøget har haft en klar befordrende virkning på initiativ, resultatorientering og kvalitet i regionens kulturliv.

Regionerne har skabt resultater i forhold til deres placering i generationsmodellen og i strukturmodellen.

Mange aktiviteter kunne være iværksat uden forsøg og lovdispensation.

De mest markante forsøgstiltag er strukturomlægninger på museumsområdet, styrkelse af især den rytmiske musik samt nye styrings- og samarbejdsredskaber mellem institutioner og forvaltning (flerårige kontrakter og faglige evalueringer).

4.5. Sammenfatning og perspektivering

Langt de fleste af resultaterne vurderes til at kunne være gennemført også uden forsøg og lovdispensationer. De eneste resultater, der er lavet med lovdispensationerne som forudsætning, er de flerårige kontrakter på musik- og museumsområderne; museumsomlægningerne i Vestsjælland og Odense, samt de tre forskellige modeller for regionale spillesteder i hhv. Vestsjælland, Sønderjylland og Storstrøm.

5. Økonomi

Der er kommet flere penge til kulturen i forsøgsregionerne.

Regionerne har tilført yderligere midler til de forsøgsaktiviteter, som er indeholdt i forsøgsaftalerne – primært hentet fra regionernes samlede kulturbudgetter.

Der er kommet mere og anderledes kultur i regionerne. Det gælder i forhold til omdisponeringer inden for især museumsområdet, samt opprioritering af særlige delområder og åbne projektpuljer.

Den økonomiske og kulturfaglige dispositionsfrihed er således udnyttet, primært i sidste halvdel af forsøget, og her i stigende grad.

Det er vanskeligt på nuværende tidspunkt at vurdere om der i kraft
af de forskellige omdisponeringer sker en reel øget ressourceudnyttelse

5.4. Sammenfatning og perspektivering

Samlet set er der i forsøgsperioden tilført ekstra kulturmidler til forsøgsregionerne både i form af statslige bevillinger og i mere begrænset omfang via regionale og lokale midler.

Hvorvidt de samlede ekstramidler er udtryk for en permanent forøgelse af de pågældende regioners kulturliv, stiller vi os imidlertid tvivlende overfor. Vi vurderer, at det kan vise sig vanskeligt for regionerne at fastholde det høje aktivitetsniveau efter forsøget, naturligvis afhængigt af hvilke beslutninger og konsekvenser, der tages fra centralt niveau vedr. den fremtidige kulturpolitik.

6. Organisation

Der er ikke sket nogen markante ændringer i roller og samspil på centralt niveau – hverken i ministeriet eller for råd og nævn. De statslige råd og nævn har ikke været aktivt opsøgende i forhold til regionerne.

Tre ud af fire tværgående forsøg har medført øget kompleksitet i struktur og samspil. De øvrige forsøg har ikke medført væsentlige ændringer i roller og samspil.

7. Armslængdeprincip

Fem ud af ni regioner har respekteret armslængdeprincippet via råd og udvalg med indstillingsret.

7.4. Vurdering af regionernes armslængdehåndtering

Vi vurderer, at fem regioner har respekteret armslængdeprincippet. Det er regionerne: København, Salling-Fjends, 4 by-samarbejdet, Vestsjælland og Sønderjylland.

Vi vurderer videre, at de øvrige fire regioner ikke, eller kun delvist, har levet op til overholdelse af armslængdeprincippet. Det gælder Århus, Odense, Frederiksberg og Storstrøm.

8. Perspektiver og anbefalinger

8.3. Anbefalinger

Ud fra en samlet betragtning med afsæt i forsøgsresultaterne anbefaler vi en tostrenget model:

  • Uddelegering af de opgaver, der er ‘modne’ til at blive udlagt – med en præcis ansvarsfordeling på én, højst to myndigheder og med lovbundne krav til opgavevaretagelsen.
  • Frivillige aftaler herudover med mulighed for at udvide det lokale/regionale engagement og råderum (inden for faste kriterier og kontrakter).

Der har undervejs i forsøget været en tendens til, at diskussionerne har kredset om administrative fordelingspolitiske interesser og muligheder, fremfor at se på det reelle kulturfaglige og kulturpolitiske indhold.

1. Ansvarspræcisering og udlægning af opgaver

Vi anbefaler udlægning af visse opgaver efter en struktur, der indebærer strukturel differentiering, således at opgaver lægges forskelligt ud, afhængigt af om det vedrører et flercenteramt (som f.eks. Vestsjælland, Storstrøm og Sønderjylland) eller et storbyamt, dvs. amter, der er karakteriseret ved én stor by (som f.eks. Århus og Odense). Princippet indebærer ligeledes, at nabokommunerne til storbyerne indgår som kommunerne i flercenteramterne.

Musik

  • Musikskolerne lægges ud til primærkommunerne – som eneste område.
  • Musikalsk grundkursus (MGK) og symfoniorkestre/basisensembler udlægges til hhv. storbykommuner og flercenteramter. Det samme gælder koncertstøtte til foreninger, skoler og kirker.
  • Rytmisk musik lægges ud til storbykommunerne. Den resterende del af opgaven placeres i statsligt regi i første omgang, og afventer beslutninger vedr. spillestedsforsøg og -lovgivning. Frivillige aftaler kunne være relevante her.

Museer

  • De kulturhistoriske museer lægges ud til storbykommuner. I flercenteramterne udlægges museerne både til amter og kommuner, som får hvert sit ansvarsområde. De enkelte ansvarsområder opdeles således, at primærkommunerne varetager basisdriften samt nyere tids historie og formidling, mens amterne varetager arkæologi, bevaring og andre overordnede specialer, herunder forskning.
  • Kunstmuseerne lægges ud til storbykommuner og flercenteramter. Frivillige aftaler kunne være relevante her, f.eks. i forbindelse med nogle af de mellemstore bykommuner.

Teater

  • Abonnementsordning i forbindelse med at teaterforeningerne udlægges til amterne, dog til storbykommunerne hvor disse har teaterforeninger.
  • Små storbyteatre og egnsteatre udlægges til storbykommunerne. Den resterende del af opgaven bevares i statsligt regi i første omgang, og afventer beslutninger vedr. udvalgsarbejde om teatrenes situation. Vi anbefaler generelt, at man fjerner sig fra de automatiske principper. Frivillige aftaler kunne være relevante her.
  • Diverse administrative ordninger og tilskudsopgaver bør vurderes specifikt med henblik på forenkling og fornyet dynamik.

2. Frivillige aftaler

Udover den skitserede uddelegering, anbefaler vi forskellige muligheder for frivillige aftaler:

  • Flyttemuligheder i forhold til den faste struktur
  • Kontraktsamarbejde om opgaver, der ikke lægges ud
  • Kontraktsamarbejde om drift/udvikling af nationale kulturopgaver

Flyttemuligheder i forhold til den skitserede struktur
Etableres der tværkommunale samarbejdsaftaler mellem f.eks. flere egnscentre, kan disse overgå til principperne for en storbykommune – under forudsætning af, at de lever op til nærmere definerede kriterier som f.eks. en fungerende arbejdsdeling på institutionsniveau og en etableret samarbejdsorganisation på politisk/administrativt niveau på tværs af kommunerne.

Søndag Aften 0399

Læs også:

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Næste artikel]

 



Samlet oversigt over
CulturCronikker 1997-2007





 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997- Søndag Aften. All rights reserved.