Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


marts 1999


Musikken og maskinstormerne


Den samtidige fremkomst af komprimeringsformatet MP3, den fysiske kopiering på billige CD-brændere og hurtig distribution gennem Internet kan mildest talt kaldes en udfordring.

Pladeindustriens rædselsscenarie siden CD'ens fremkomst er blevet helt aktuel. Nu kan den digitale teknologi bruges til at massefremstille musik med CD-brændere eller distribuere musikken gennem Internet - og komprimeringen gennem MP3-formatet gør det ovenikøbet , hurtigt, billigt og brugervenligt.

Den etablerede pladebranche har først og fremmest reageret som maskinstormere. Som i sidste århundredes industrialisering i England, hvor arbejdere ødelagde de maskiner der kunne gøre dem arbejdsløse, taler pladebranchen samlet imod de teknologiske fremskridt. Af frygt for at miste indtægter, bruger pladeindustrien kræfter på at bekæmpe innovationerne i stedet for at at omdefinere egen rolle og udfordre teknologien med kreative løsninger. På sigt kan man sagtens forestille sig, at MP3 åbner et helt nyt markedsområde for pladeindustrien, fuldstændigt som kassettebåndene.

Nogle eksempler på pladebranchens reaktioner:

  • kunstnere som Billy Idol, Beastie Boys og Public Enemy er af egne pladeselskaber blevet tvunget til at fjerne MP3-filer. Public Enemy tog konsekvensen af dette og opsagde pladekontrakten med Def Jam Records.

  • da den første MP-3 afspiller blev lanceret i efteråret 1998 nedlagde den amerikanske grammofonindustri fogedforbud. En sag man tabte 10 dage senere.

  • Da websiten mp3.com i februar ville indrykke en annonce i branchebladet Grammy, blev annoncen stoppet pga. "produktets kontroversielle natur". En begrundelse man senere måtte undskylde!

  • I dansk TV i februar sagde en advokat for danske IFPI, at det var nær det ulovlige at sælge MP-3 afspilleren.

Det svarer til at forbyde salget af bilmærket Porsche - med begrundelse i at man før eller siden vil overskride hastighedsgrænserne, ellers køber man vel ikke en Porsche?

Musen og elefanten

Spillet om MP3 kommer let til at ligne musens leg med elefanten. Det er nemt at få sympati med den lille, frække nye innovation. Og så længe pladebranchen fastholder den negative attitude, vil MP3 lettere vinde flere tilhængere. MP3 kommer givetvis til at blive gennembruddet for nye virksomheder, nye musikmagasiner, og ikke mindst nye bands. På samme måde som den engelske punkbølge i halvfjerdserne gav nye energiske bands, gav den også nye energiske pladeselskaber. MP3 kan få fuldstændigt samme effekt for en ny generation. De sidste halvtreds års musikhistorie viser en stærk sammenhæng mellem teknologiske forandringer og nye musikalske udtryk.

Den nuværende generation musikforbrugere har i forvejen lært sig kunsten at holde med musen: Apple mod IBM, Netscape mod Microsoft, Linux mod Windows.

CD - hvad er det?

I dag er det vanskeligt, at forestille sig at musikelskere engang nøjedes med at høre en single, hvorefter de tog pladen af, og satte en ny single på. Sansynligvis vil kommende generationer om få år forundres over dengang man satte en CD med 12-15 skæringer på og bagefter satte en ny ind i CD-drevet. Fremtidens musiklytter vil umiddelbart vælge ud fra en liste på  tusindvis af skæringer. Man vil programmere til bestemte stilarter på bestemte tidspunkter, man vil vælge blandt de sange man sidst hørte i 2002, eller skæringer produceret i Abbey Road-studiet, eller alle sange hvor Sanne Salomonsen synger i kor, alle sange hvor New York omtales, saxofoner i refrainet, eller...

Vi kommer altså i høj grad til at opfatter os selv som DJs. Sikkert i kombination med nye musikmagasiners MP3-DJ's og netradio-DJ's. Hver aften kl. 22 vil jeg have dagens mix sammensat af bestemte kilder. Hvis jeg vil høre sangene igen, gemmer jeg dem i mit nærlager.

MP3 omtales hyppigt som piratformat. Og   mange websites med MP3-musik overtræder lovgivninger og undgår at give rettighedshaverne de penge de burde have. Men der er også kommet en lang række fuldstændigt legale MP3 websites.

Man kunne i lige så høj grad kalde CD'ere for et piratformat. Det er jo fremkomsten af det digitale CD-format som har muliggjort hele industrier til fremstilling af pirat-CD'er, ofte placeret i østeuropæiske stater og Kina. Fordelen ved den digitale teknologi er muligheden for kopiering. De mest religiøse modstandere mod MP3 burde vende tilbage til vinylen.

Pladeselskaberne kommer

Debatten om MP3 giver givetvis kun en antydning af, hvilke store ændringer der kan komme på musikmarkedet i løbet af få år. De "gammeldags" CD-forretninger kommer til at bestå, men det direkte musiksalg over nettet kommer til at blive det store vækstområde.

Så længe de store pladeselskaber boycotter MP3 vil man ikke legalt kunne hente musik med de store og populære navne. Det giver større og bedre muligheder for de mange piratsider med musik, hvor rettighedshaverne snydes.

Vi har endnu ikke set pladeselskaberne gå på nettet for alvor. Det handler i høj grad om timing. Alle de store pladeselskaber er klar til omfattende lanceringer på Internet, direkte salg på nettet - også af MP3-musik. Men så længe det nuværende almindelige CD-marked er så givtigt, er der heller ikke nogen grund til for megen hastværk. De nuværende markeder er så at sige gode nok for aktionærerne.

Teknologien til at sikre mod uforholdsmæssig stor piratkopiering eksisterer også. Ser man på det sammenlignelige softwaremarked, så har man endnu ikke udviklet totalt kopisikrede applikationer, men man har dog lagt så mange "vandmærker", datobegrænsninger og andet ind, at producenterne har store og stabile indtægter - trods omfattende piratkopiering.

Pladeselskaberne vil til enhver til forsøge at mindske risikoen for piratkopiering. Men man er fuldt ud bevidst om at der altid vil være en omfattende piratkopiering.

Man kan derfor forvente, at de store pladeselskaber indenfor et eller to år vil lancere salg af MP3-sange over nettet. Der vil blive lagt kopibegrænsninger ind i sangene. Og sangene vil kunne downloades mod betaling. For kunderne bliver det en hurtig og nem måde at få musik. For pladeselskaberne bliver man fri for nogle af mellemhandlerne og får mere direkte kundekontakt. De vil sikre at der fra start laves omfattende registreringer af kunderne og især deres musikvaner.

Timingen hænger i høj grad sammen med, hvornår man opfatter at markedet er stort nok. MP3-formatets gennembrud i offentlighed og blandt brugere i 98/99 er med til at fremskynde lanceringen.

MP3, MP4, MP?

Man kan se pladeselskabernes reaktioner imod MP3 som konservatisme. Men man kan også se det som afprøvning om medierne og musikbrugerne er villige til at ofre opmærksomhed (og ikke mindst penge) på de nye produkter. MP3 har bestået offentlighedsprøven, på samme måde som CD'en bestod prøven sidst i 80'erne - mens MiniDisc'en og DAT-båndet ikke klarede skærene. De er forblevet marginalprodukter rettet mod små markeder.

For producenterne af musik-hardware indebærer det hurtige MP3-gennembrud en vanskelighed i at få det nye DVD-format bredt tilstrækkeligt ud. Hvad vil du først investere i: en afspiller der kan have fem gange så meget indhold eller en afspiller hvor indholdet fylder en tiendedel? På massemarkedet risikerer producenterne at DVD's kvaliteter i forhold til MP3 vil fremstå som laserDisc versus CD. DVD for connaisseurs, MP3 til den almindelige forbruger.

Vi spår, at single-CD'en i løbet af få år vil blive lige så sjælden som  7" vinylsinglen.

For forbrugerne tilbagestår dog et grundlæggende spørgsmål om tillid. Hvor lang tid holder så MP3-formatet? Hvor hurtigt bliver det overhalet? Og kan man forvente sig, at fremtidige musikformatet bliver bagudrettet kompatible med de foregående - altså kan en fremtidig "MP4" også spille MP3-musik?

Alle der kender til kompatiblitetsproblemer med computersoftware vil med rette kunne tvivle. Man vil være fuldstændigt afhængig af om (det vi idag kalder) pladebranchen fortsat formår at enes om bestemte standarder.

Musikforbrugerne har siden lanceringen af CD-formatet været udsat for hyppige lanceringer af nye medier. Der er således en naturlig skepsis blandt musikforbrugerne. Når MP3's afløser bliver lanceret, må man forestille sig, et omfattende krav om at musikkøberen køber rettigheden til at høre musikken - uanset hvilket format det ligger i. Det er i princippet det man kender fra "opgraderingspriser" på computersoftware. Men den der køber Madonnas næste udgivelse i MP3-formatet, vil ikke finde sig i at betale en opgraderinsgpris for at få udgivelsen i MPX.

Umiddelbart vil det være lettest at håndtere for pladeselskaberne, hvis den fremtidige betaling bliver for retten til at høre musikken - på samme måde som når man i dag køber en  CD. Men man kan også forestille sig mange andre betalingsformer: betaling for hver gang man hører et bestemt stykke musik eller aftaler som minder om lejeaftaler, indenfor en bestemt tidsperiode kan man høre musikken ubegrænset.

Og man kan forestille sig mere omfattende betalingsordninger á la den danske båndkopiafgift. Udvides båndkopiafgiften til også at omfatte blanke CD-medier og harddiske, så har man i realiteten redskabet til at sikre rettighedshaverne. Canada har fra 1. januar i år indført båndkopiafgift, så denne løsning kunne måske få international opbakning i løbet af nogle år.

Musikerne ind på scenen

Men debatten præges også af, at en ny slags aktører har blandet sig i striden om fremtidens musikindtægter: musikerne selv. 

Almindeligvis opleves pladekontrakten mellem musiker og pladeselskab som en ansættelse, musikere oplever det som at de ansættes/accepteres/godkendes af pladeselskabet. Men de mange musikeres virkelyst på nettet, frihedstrang til at bestemme over eget materiale etc. viser, at ansættelsesfortegnet er ved at skifte. Spørgsmålet er ikke længere, hvilket pladeselskab der gerne vil hyre Public Enemy, men derimod hvilket pladeselskab Public Enemy vil hyre til at distribuere musikken. 

Man kan derfor forvente, at flere musikere - især musikere med etablerede varenavne selv vil etablere websites med egne betalingssystemer. Musikerne vil på denne måde få langt større kontrol over deres eget produkt. Forbrugerne vil opleve at de er i tættere kontakt med musikerne. Og musikmarkedet som helhed vil blive langt mere differentieret end det vi kender idag. Kombineret salg af musik, koncertbilleter, merchandising etc. vil blive meget mere uoverskueligt end det er i dag. De sidste ti års udvikling med mange mix af den samme sang og med samme band er blot en antydning af det kommende voldsomt differentierede marked.

Dette vil dog på ingen måde overflødiggøre de store pladeselskaber. Der vil fortsat være behov for markedsføring og udvikling af musik. Allerede inden Internet har der været en udvikling i retning af selvstændiggørelse for de store globale artistnavne. Denne udvikling forstærkes givetvis gennem nettets distributionsmusligheder.

Fremtidens pladeselskaber vil være blandt de som formår at tilpasse dette mere differentierede marked og som bliver i stand til at acceptere at musikerne og musikeejede selskaber sidder med en stor del af magten.

Søndag Aften 0399

Læs også:

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Næste artikel]

 



Samlet oversigt over
CulturCronikker 1997-2007





 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997- Søndag Aften. All rights reserved.