Der er kommet flere pengene til kulturen,
skriver Nelleman-konsulenterne i rapporten om de regionale kulturforsøg. Søndag Aften
har foretaget en sammenlignende tekstanalyse mellem den offentliggjorte Nelleman-rapport
om de regionale kulturforsøg - og det ikke-offentliggjorte udkast. Heri hed det: forsøgene
har således ikke medført en egentlig opprioritering.
I december 98 forelå Nelleman-konsulenternes udkast til
evaluering af de regionale kulturforsøg. Dette udkast har siden været drøftet med
kulturministerium og involverede kommuner inden den endelige rapport kunne offentliggøres
den 1. marts.
Søndag Aften har sammenlignet udkastet med den endelige
version. De to versioner adskiller sig først og fremmest i at der er foretaget sproglige
forbedringer og præciseringer. Men på en række punkter, er der også foretaget
ændringer som har politisk betydning.
Her er uddrag fra de to tekster sat op overfor
hinanden:
|
Udkast december 1998 |
Offentliggjort marts 1999 |
Rapportens titel |
De regionale kulturforsøg |
Det regionale kulturforsøg |
|
Kommentar: en pudsig ændring efter at
forsøget/-ene hidtil konsekvent er blevet omtalt i flertal |
Om politikernes holdning |
Det er vores vurdering, at såfremt de overordnede forsøgsmål
vedrørende helhedsorientering og målretning skal forfølges, er det nødvendigt med et
relativt stort engagement på de politisk/administrative plan |
(udgået) |
Om borgernes holdning |
Generelt har forsøgene ikke haft den store bevågenhed blandt
borgerne, specielt ikke i storbykommunerne. Meget peger på, at det er
hensigtsmæssigt at skabe en platform for at sikre løbende dialog mellem politikere og
kulturfolk. |
(hele afsnittet om borgerne udgået) |
Resultatmønstre |
Det konstateres, at kultursektoren må tage sig selv mere
alvorligt, når der planlægges på det konkrete plan. Kulturen må i lighed med andre
sektorer foretage strategiske analyser af sig selv f.eks. med hensyn til
styrker/svagheder, mulighedes/trusler, samt af konkurrenterne: markedet overfor
kulturopgaverne. |
(udgået) |
Økonomi |
Ja, der er kommet flere penge til kulturen i forsøgsregionerne,
men samlet set er realvæksten på niveau med realvæksten for kommunale serviceopgaver
generelt. |
Samlet set er der i forsøgsperioden tilført ekstra kulturmidler
til forsøgsregionerne både i form af statslige forsøgs- og udviklingsmidler og i mere
begrænset omfang via regionale og lokale midler. |
Dispositionsfrihed |
Nej, den økonomiske og kulturfaglige dispositionsfrihed er ikke
udnyttet i nævneværdig grad. |
Den økonomiske og kulturfaglige dispositionsfrihed er udnyttet,
primært i sidste halvdel af forsøget, og her i stigende grad. |
Organisation |
Tre ud af fire tværgående forsøg har på forskellig vis
dobbeltadministration og dobbelte muligheder. Det vil sige, de forskellige parter i en
sådan tværgående forsøgsledelse kan spille på to heste: fællesskabets og (hvis det
ikke giver resultat) egen organisation. |
(udgået) |
Armslængde |
Vi vurderer, at fem ud af ni regioner respekterer
armslængdeprincippet og balancen mellem det politiske ansvar og den kulturfaglige og
kunstneriske sagkundskab og frihed. |
Vi vurderer, at fem ud af ni regioner respekterer
armslængdeprincippet. |
Flere penge? |
Kulturbudgetterne i forsøgsregionerne under ét er steget. Ved at
korrigere for den gennemsnitlige inflationsrate i forsøgsårene (2,1% om året) må vi
også konkludere, at der er tale om en realvækst. Denne er størst i perioden 1996-97,
hvorefter den falder til ca. omkring det halve niveau i efterfølgende forsøgsår.
Er realvæksten større end den almindelige kommunale/amtskommunale udgiftsudvikling på
serviceområderne? Samlet set er svaret nej. Ifølge Finansministeriets opgørelser er
realvæksten i den samlede kommunale servicesektors udgifter 2,0%, både i perioden
1996-97 og 1997-98. Vurderes realvæksten i kulturforsøgene under ét i forhold hertil,
kan det konkluderes, at man i forsøgsregionerne blot har holdt stigningstakten for den
kommunale servicesektor under ét. Forsøgene har således ikke medført en egentlig
opprioritering på bekostning af andre udgiftsområder - men man har
undgået nedprioriteringer i budgetmæssig forstand. |
Der er kommet flere penge til kulturen i forsøgsområderne.
Regionerne har tilført yderligere midler til de forsøgsaktiviteter, som er indeholdt i
forsøgsaftalerne - primært hentet fra regionernes samlede kulturbudgetter.(alle
sammenligninger med kommunernes øvrige udgiftsudvikling er udgået) |
Organisation - det lokale/regionale niveau |
øget bureaukrati |
øget kompleksitet |
Organisation - de tværgående forsøg |
I midtvejsmålingen hævdede flere forskellige parter i Storstrøm,
især i kulturmiljøerne, at der var skabt et for stort bureaukrati, en kolos på
lerfødder. Denne holdning er blødt op fra de forskellige adspurgte, og det er en generel
vurdering, at kolossen er blevet mindre tung i sidste halvdel af forsøget. |
Fra kulturmiljøerne har der været nogen skepsis i første halvdel
af forsøget i forhold til strukturen, hvor institutioner, foreninger mv. oplevede
struktur og samspil som uigennemskuelig og langsommelig. Der er imidlertid sket en klar
holdningsændring i sidste halvdel af forsøget. |
En del af ovenstående ændringer kan nærmest
kategoriseres som sproglige forskønnelser. Det almindeligt brugte udtryk bureaukrati
- som også blev anvendt af kunsulentfirmaet ved Midtvejsrapporterne - skal åbenbart
omskrives til kompleksitet.
Det er dog påfaldende at enkelte vurderingskriterier er
faldet helt ud - eksempelvis borgernes holdning. Det helt primære formål med
forsøgene, at få kunsten tættere til borgerne, bliver derfor ikke belyst gennem
evalueringen.
Det er bemærkselsesværdigt, at vurderingen af udnyttelsen
af dispositionsfriheden kan ændres så radikalt som det ses i de to tekster. Ligesom
ændringen i vurderingen af forsøgenes økonomiske konsekvenser, må siges at have stor
betydning.
Både dispositionsfriheden og de øgede penge til
kulturregionerne har været nævnt i dagspressen som positive resultater af det/de
regionale kulturforsøg.
Nogle af ændringerne kan naturligvis skyldes, at
der har været faktuelle fejl i materialet forud for decemberudkastet.
Armslængde for konsulenter
Det reelle problem er dog, at der har været så tæt
kontakt mellem evaluator og kulturministerium/berørte kommuner, at det udefra set er
umuligt at vurdere baggrunden for ændringerne.
Relationen mellem konsulentvirksomheder og offentlige
opdragsgivere er i et gråzoneområde. Opdragsgiver har naturligvis andre hensigter med
konsulentarbejdet end blot at få leveret en neutral beskrivelse af tilstande.
Konsulentvirksomheder kan ofte mistænkes for et ønske om at få yderligere opgaver for
det offentlige.
Der savnes tydelige og offentlige retningslinjer for
kommunikationen mellem offentlige opdragsgivere og konsulentvirksomheder - eksempelvis en
udvidelse af kravene til åbenhed i forvaltningen. Hvis al skriftlig kommunikation foruden
mødereferater var tilgængeligt for offentligheden, ville konsulentvirksomheder kunne
optræde mere neutrale.
Der er behov for fastlæggelse af armslængdeprincipper for
konsulentopgaver for offentlige institutioner. Det ville frigøre konsulenter for
mistanker om bestilt arbejde. Og det ville tvinge offentlige myndigheder til i
højere grad at melde rent ud med hensigter - i stedet for at gemme sig bag konsulenters
neutralitet.