Forslag om nyt udviklingsråd i Hovedstadsområdet
forsinker ny teaterlov om Det storkøbenhavnske Teaterfællesskab.
Der var næppe glædesråb i kulturministeriets
gange, da Indenrigsministeriet lancerede forslaget om et
udviklingsråd for hovedstadsområdet.
Siden PLS-rapporten om den storkøbenhavnske teaterstøtte
udkom januar 1997 (Se Søndag Aften Arkiv) har alle ment
at det hastede med ny lov om teatrene. Men loven er blevet forsinket af et antal udefra
kommende faktorer: kommunevalg november 1997, et umuligt lovforslag december 1997 (Se Søndag Aften Arkiv), folketingsvalg 1998 (Se Søndag Aften Arkiv), ministerskift 1998 og nu en ny
hovedstadsstruktur marts 1999.
Hovedstadens udviklingsråd
Forslaget om nyt
udviklingsråd for hovedstadsområdet indebærer, at der skal etableres et samordnet
politisk organ for regionen. Det sker som en følge af at talrige forslag til
strukturløsning i området er faldet. Det er først og fremmest hensynet til den
overordnede planlægning og det kommende Øresundssamarbejde som gør, at der er behov for
en samlet politisk samarbejdsstruktur: trafikinvesteringer, overordnet regional
planlægning og samarbejdet med det nye Skåne Län. Også på hospitalsområdet
er der et stort behov for samarbejde - dette område er dog så politisk ømt, at
regeringen ikke tør overlade det til det kommende udviklingsråd men forsøger at sætte
tommelskruer på Københavns Amt og Københavns kommune - udenom det kommende
udviklingsråd.
For kulturområdet er det først og fremmest væsentligt at
lovforslaget indebærer, at rådet skal stå for en række af de kulturtilbud,
som alle borgere i hovedstadsområdet er fælles om at nyde godt af. Dette er
konkretiseret til
- Det storkøbenhavnske Teaterfællesskab og
- Samarbejdet om støtte til museer og større kulturinstitutioner i området
Samarbejdet om museumsstøtte og større
kulturinstitutioner omfatter blandt andet støtte til Louisiana, Ny Carlsberg
Glyptotek og Zoologisk Have. Opgaver som lå under det hedengange Hovedstadsråd - og som
nu skal tilbage i et kommunalt fællesskab.
Det storkøbenhavnske Teaterfælleskab (tidligere
Landsdelsscene) indgik ikke i Hovedstadsrådet - idet Teaterfællesskabet dengang ikke
dækkede hele hovedstadsområdet.
Forsinkelser
Som et absolut minimum medfører forslaget om
hovedstadens udviklingsråd et behov for at samordne de to lovforslag. Det betyder, at den
igangværende udvalgsbehandling om teaterloven forsinkes. Loven om Udviklingsrådet er
langt mere politisk kompleks end teaterloven og vil derfor også indebære længere tids
politisk debat. Allerede nu har partiet Venstre meldt fra til forslaget om Udviklingsråd.
Alle folketingets partier var klar til at lade teaterloven
blive vedtaget inden sommerferien. Loven om udviklingsrådet har så mange parter og
interesser, at den med lethed kan kompliceres. Ingen - end ikke Indenrigsministeriet -
opfatter udviklingsrådet som en god løsning. Fortalerne opfatter det som et absolut
minimum for at få sat strukturændringer i hovedstadsområdet i gang. Man kan heller ikke
helt fritage regeringen for taktiske hensyn med lovforslaget - det kan åbne for ny
forhandlingslyst om det egentlige formål: ny hovedstadsstruktur.
Loven om udviklingsrådet kan vedtages inden sommerferien.
Men den kan også forsinkes kraftigt.
Loven om de storkøbenhavnske teatre skal vedtages inden
sommerferien - ellers falder en lang række forudsætninger fra hinanden. Sandsynligvis
vil debatten om udviklingsrådet dog være så afklaret, at man inden sommerferien ved om
teaterloven skal tage hensyn til udviklingsrådet eller ej.
Mange scenarier
Såfremt Udviklingsrådet etableres, kan man forestille sig
mange - rigtigt mange - scenarier for, hvordan strukturen for Det storkøbenhavnske
Teaterfællesskab skal være.
Det mest simple ville være at tage udgangspunkt i den
enighed der faktisk er opnået om struktur for teaterfællesskabet - og i lighed med
hospitalsområdet - undtage dette fra Udviklingsrådet. Lovforslaget om Udviklingsrådet
giver mulighed for at rådet senere kan udvide sine virkefelter - og det kunne passende
være et kulturpolitisk komplekst teaterområde. Såfremt teatrene kommer med i
Udviklingsrådet fra starten skal man allerede inden sommerferien igennem en række
vanskelige beslutninger for teaterstrukturen.
Der tegner sig dog to hovedmodeller:
Model A: Udviklingsrådet bliver styrelse
Den nuværende rent politisk sammensatte styrelse for Det
storkøbenhavnske Teaterfællesskab erstattes af Udviklingsrådet. Det er nemt at
gennemføre og beslutte.
Det kan forsvares med:
at Udviklingsrådet skal varetage helhedsmæssige
politiske beslutninger og netop se bort fra snævre sektorinteresser
at Udviklingsrådets medlemmer stort set svarer til den
øverste bestyrelse for hedengangne Kulturby 96. Og at netop en del af kritikken efter
Kulturby 96 har været at der ikke længere var et overordnet regionalt kultursamarbejde.
at lovforslaget om Det storkøbenhavnske
Teaterfællesskab indebærer styrkelse af Teaterfællesskabets sekretariat blandt andet
gennem ansættelse af en direktør.
Imod denne løsning taler:
at Udviklingsrådets medlemmer (typisk amtsborgmestre)
vil have for lidt tid og derfor ikke vil kunne engagere sig i teatrene i samme grad som en
styrelse med mere teaterpoltisk engagerede medlemmer. Teaterpolitiske spørgsmål vil
blive betragtet som helt sekundære i forhold til trafikinvesteringer og regionplaner.
at en vigtig brik i teaterlovforslaget er
PLS-konsulenternes forslag om at teaterfaglige personer skal indgå i styrelsen. Dette er
af kulturministeren nævnt som en af de helt centrale pointer i lovforslaget.
at Kulturministeriet derved vil miste den sidste
indflydelse i spillet
Model B: Styrelse som udvalg
Den anden hovedmodel er at styrelsen for
Teaterfællesskabet betragtes som underudvalg eller bestyrelse for en selvejende
institution. Det er der intet formelt til hinder for. Man kan både forestille sig det som
en institution som udelukkende fungerer på Udviklingsrådets præmisser og som en
institution som fungerer efter aftale mellem kulturministeriet og Udviklingsrådet.
Fordelene ved denne løsning er:
at man fastholder en teaterengageret styrelse
at man får teaterfaglige medlemmer ind i styrelsen
afspejling af de reelle magtforhold omkring
teaterstrukturen: forløbet frem til det aktuelle lovforslag viser tydeligt dette. De
overordnede forhandlinger har været mellem amtsborgmestre og kulturminister helt udenom
teaterfællesskabets styrelse.
Ulemperne ved denne løsning vil være:
En svagere styrelse, som ofte skal spørge
"hjemme" hos amtsborgmesteren og som derved vil blive underkendt af
Udviklingsrådet.
For mange politiske aktører på for mange niveauer.
Teatrene vil få svært ved at vide, hvem de skal agere i forhold til.
at styrelsen vil savne det helhedsmæssige syn på regionen og øvrig
kulturpolitik. Hvis styrelsens primære driftsopgave er teatre, vil museerne forsvinde
ligesom tværregionale initiativer som eksempelvis Kulturbro 2000 vil enten forsvinde
eller dreje i retning af øget teaterstøtte.
Direktør søges
Enigheden om teaterloven har været så stor, at
Teaterfællesskabet har kunnet opslå stillingen som direktør for Teaterfællesskabet.
Det er sket på forventet efterbevilling, nemlig i sikker tro på at teaterloven vil blive
vedtaget.
Udover den forsinkelse som forslaget om Udviklingsråd
medfører, skal ansøgere nu også forholde sig i blinde til, hvilken politisk ledelse de
skal referere til.
Grundlæggende er det de samme kvalifikationer der kræves
af en direktør for Teaterfællesskabet uanset overordnet politisk struktur.
En model med selve Udviklingsrådet som styrelse vil dog i
realiteten give direktøren langt større beføjelser i frihedsgrader i den daglige
styring af teaterområdet. Alene Udviklingsrådets magre tid til teaterdebatter giver
dette. Samtidigt vil fraværet af teaterfaglige medlemmer i en styrelse stille krav om
større teaterfaglig kompetence hos direktøren.
Det aktuelle stillingsopslag ville have været udformet
anderledes, såfremt Teaterfællesskabet og de kommunale parter havde kendt forslaget
inden man udformede opslaget.
Loven om Udviklingsrådet er tænkt til ikrafttræden 1.
januar 2000. Også dette giver et problem. Udviklingsrådets medlemmer (som man allerede
idag kan gisne meget præcist om) vil næppe affinde sig med at arve en direktør
ansat efter lovens vedtagelse men inden lovens iværksættelse. Og hvis
Teaterfællesskabet udskyder ansættelse af direktør til efter 1. januar 2000 får denne
ingen indflydelse på proceduren omkring og selve ansættelsen af de næste fire års
teaterdirektører.
Ikke gordiske knuder, men...
Debatten om de storkøbenhavnske teatre har gennem årene
haft mange teaterpolitiske og geografiske komplikationer. Bortset fra debatten om
Rialto-teatret så det for en gangs skyld ud til at der var konsensus om en ny lov.
Ved folketingets førstebehandling af lovforslaget om Det
storkøbenhavnske Teaterfællesskab, ønskede en del af partiernes ordførere, at
lovarbejdet blev udsat og behandlet sammen med det teaterkyndige udvalg som er nedsat af
hensyn til primært egnsteatre og små storbyteatre. Kulturministeren afviste dette med
begrundelse i, at den nuværende ordning ikke blot kan forlænges yderligere et år. Så
vil forudsætningerne være bristet for en række af de nuværende teaterdirektører. Men
hvis stridighederne omkring Udviklingsrådet fører til at teaterloven udskydes, vil dette
ønske kunne fremføres med betydelig styrke af partierne. Og så vil mere end tre års
lovforberedelse være spildt.
Der er ikke noget at sige til det, hvis parterne omkring
teaterfællesskabet og kulturministeriet bander timingen fra indenrigsministeriet
langt væk. Vel er det problemer der kan løses, men det er ikke nemme konklusioner der
skal drages. Risikoen for at strukturen for de københavnske teatre skal debatteres igen
om få år er overhængende.