Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


april 1999


Teaterlov forsinkes


Forslag om nyt udviklingsråd i Hovedstadsområdet forsinker ny teaterlov om Det storkøbenhavnske Teaterfællesskab.

Der var næppe glædesråb i kulturministeriets gange, da Indenrigsministeriet lancerede forslaget om et udviklingsråd for hovedstadsområdet.

Siden PLS-rapporten om den storkøbenhavnske teaterstøtte udkom januar 1997 (Se Søndag Aften Arkiv) har alle ment at det hastede med ny lov om teatrene. Men loven er blevet forsinket af et antal udefra kommende faktorer: kommunevalg november 1997, et umuligt lovforslag december 1997 (Se Søndag Aften Arkiv), folketingsvalg 1998 (Se Søndag Aften Arkiv), ministerskift 1998 og nu en ny hovedstadsstruktur marts 1999.

Hovedstadens udviklingsråd

Forslaget om nyt udviklingsråd for hovedstadsområdet indebærer, at der skal etableres et samordnet politisk organ for regionen. Det sker som en følge af at talrige forslag til strukturløsning i området er faldet. Det er først og fremmest hensynet til den overordnede planlægning og det kommende Øresundssamarbejde som gør, at der er behov for en samlet politisk samarbejdsstruktur: trafikinvesteringer, overordnet regional planlægning og samarbejdet med det nye Skåne Län. Også på hospitalsområdet er der et stort behov for samarbejde - dette område er dog så politisk ømt, at regeringen ikke tør overlade det til det kommende udviklingsråd men forsøger at sætte tommelskruer på Københavns Amt og Københavns kommune - udenom det kommende udviklingsråd.

For kulturområdet er det først og fremmest væsentligt at lovforslaget indebærer, at rådet skal stå for en række af de kulturtilbud, som alle borgere i hovedstadsområdet er fælles om at nyde godt af. Dette er konkretiseret til

  • Det storkøbenhavnske Teaterfællesskab og
  • Samarbejdet om støtte til museer og større kulturinstitutioner i området

Samarbejdet om museumsstøtte og større kulturinstitutioner omfatter blandt andet støtte til Louisiana, Ny Carlsberg Glyptotek og Zoologisk Have. Opgaver som lå under det hedengange Hovedstadsråd - og som nu skal tilbage i  et kommunalt fællesskab.

Det storkøbenhavnske Teaterfælleskab (tidligere Landsdelsscene) indgik ikke i Hovedstadsrådet - idet Teaterfællesskabet dengang ikke dækkede hele hovedstadsområdet.

Forsinkelser

Som et absolut minimum medfører forslaget om hovedstadens udviklingsråd et behov for at samordne de to lovforslag. Det betyder, at den igangværende udvalgsbehandling om teaterloven forsinkes. Loven om Udviklingsrådet er langt mere politisk kompleks end teaterloven og vil derfor også indebære længere tids politisk debat. Allerede nu har partiet Venstre meldt fra til forslaget om Udviklingsråd.

Alle folketingets partier var klar til at lade teaterloven blive vedtaget inden sommerferien. Loven om udviklingsrådet har så mange parter og interesser, at den med lethed kan kompliceres. Ingen - end ikke Indenrigsministeriet - opfatter udviklingsrådet som en god løsning. Fortalerne opfatter det som et absolut minimum for at få sat strukturændringer i hovedstadsområdet i gang. Man kan heller ikke helt fritage regeringen for taktiske hensyn med lovforslaget - det kan åbne for ny forhandlingslyst om det egentlige formål: ny hovedstadsstruktur.

Loven om udviklingsrådet kan vedtages inden sommerferien. Men den kan også forsinkes kraftigt.

Loven om de storkøbenhavnske teatre skal vedtages inden sommerferien - ellers falder en lang række forudsætninger fra hinanden. Sandsynligvis vil debatten om udviklingsrådet dog være så afklaret, at man inden sommerferien ved om teaterloven skal tage hensyn til udviklingsrådet eller ej.

Mange scenarier 

Såfremt Udviklingsrådet etableres, kan man forestille sig mange - rigtigt  mange - scenarier for, hvordan strukturen for Det storkøbenhavnske Teaterfællesskab skal være.

Det mest simple ville være at tage udgangspunkt i den enighed der faktisk er opnået om struktur for teaterfællesskabet - og i lighed med hospitalsområdet - undtage dette fra Udviklingsrådet. Lovforslaget om Udviklingsrådet giver mulighed for at rådet senere kan udvide sine virkefelter - og det kunne passende være et kulturpolitisk komplekst teaterområde. Såfremt teatrene kommer med i Udviklingsrådet fra starten skal man allerede inden sommerferien igennem en række vanskelige beslutninger for teaterstrukturen.

Der tegner sig dog to hovedmodeller:

Model A: Udviklingsrådet bliver styrelse

Den nuværende rent politisk sammensatte styrelse for Det storkøbenhavnske Teaterfællesskab erstattes af Udviklingsrådet. Det er nemt at gennemføre og beslutte.

Det kan forsvares med:

  • at Udviklingsrådet skal varetage helhedsmæssige politiske beslutninger og netop se bort fra snævre sektorinteresser

  • at Udviklingsrådets medlemmer stort set svarer til den øverste bestyrelse for hedengangne Kulturby 96. Og at netop en del af kritikken efter Kulturby 96 har været at der ikke længere var et overordnet regionalt kultursamarbejde.

  • at lovforslaget om Det storkøbenhavnske Teaterfællesskab indebærer styrkelse af Teaterfællesskabets sekretariat blandt andet gennem ansættelse af en direktør.    

Imod denne løsning taler:

  • at Udviklingsrådets medlemmer (typisk amtsborgmestre) vil have for lidt tid og derfor ikke vil kunne engagere sig i teatrene i samme grad som en styrelse med mere teaterpoltisk engagerede medlemmer. Teaterpolitiske spørgsmål vil blive betragtet som helt sekundære i forhold til trafikinvesteringer og regionplaner.

  • at en vigtig brik i teaterlovforslaget er PLS-konsulenternes forslag om at teaterfaglige personer skal indgå i styrelsen. Dette er af kulturministeren nævnt som en af de helt centrale pointer i lovforslaget.

  • at Kulturministeriet derved vil miste den sidste indflydelse i spillet

Model B: Styrelse som udvalg

Den anden hovedmodel er at styrelsen for Teaterfællesskabet betragtes som underudvalg eller bestyrelse for en selvejende institution. Det er der intet formelt til hinder for. Man kan både forestille sig det som en institution som udelukkende fungerer på Udviklingsrådets præmisser og som en institution som fungerer efter aftale mellem kulturministeriet og Udviklingsrådet.

Fordelene ved denne løsning er:

  • at man fastholder en teaterengageret styrelse

  • at man får teaterfaglige medlemmer ind i styrelsen

  • afspejling af de reelle magtforhold omkring teaterstrukturen: forløbet frem til det aktuelle lovforslag viser tydeligt dette. De overordnede forhandlinger har været mellem amtsborgmestre og kulturminister helt udenom teaterfællesskabets styrelse.

Ulemperne ved denne løsning vil være:

  • En svagere styrelse, som ofte skal spørge "hjemme" hos amtsborgmesteren og som derved vil blive underkendt af Udviklingsrådet.

  • For mange politiske aktører på for mange niveauer. Teatrene vil få svært ved at vide, hvem de skal agere i forhold til.

  • at styrelsen vil savne det helhedsmæssige syn på regionen og øvrig kulturpolitik. Hvis styrelsens primære driftsopgave er teatre, vil museerne forsvinde ligesom tværregionale initiativer som eksempelvis Kulturbro 2000 vil enten forsvinde eller dreje i retning af øget teaterstøtte.

Direktør søges

Enigheden om teaterloven har været så stor, at Teaterfællesskabet har kunnet opslå stillingen som direktør for Teaterfællesskabet. Det er sket på forventet efterbevilling, nemlig i sikker tro på at teaterloven vil blive vedtaget.

Udover den forsinkelse som forslaget om Udviklingsråd medfører, skal ansøgere nu også forholde sig i blinde til, hvilken politisk ledelse de skal referere til.

Grundlæggende er det de samme kvalifikationer der kræves af en direktør for Teaterfællesskabet uanset overordnet politisk struktur.

En model med selve Udviklingsrådet som styrelse vil dog i realiteten give direktøren langt større beføjelser i frihedsgrader i den daglige styring af teaterområdet. Alene Udviklingsrådets magre tid til teaterdebatter giver dette. Samtidigt vil fraværet af teaterfaglige medlemmer i en styrelse stille krav om større teaterfaglig kompetence hos direktøren.

Det aktuelle stillingsopslag ville have været udformet anderledes, såfremt Teaterfællesskabet og de kommunale parter havde kendt forslaget inden man udformede opslaget.

Loven om Udviklingsrådet er tænkt til ikrafttræden 1. januar 2000. Også dette giver et problem. Udviklingsrådets medlemmer (som man allerede idag kan gisne meget præcist om) vil næppe affinde sig med at arve en direktør ansat efter lovens vedtagelse men inden lovens iværksættelse. Og hvis Teaterfællesskabet udskyder ansættelse af direktør til efter 1. januar 2000 får denne ingen indflydelse på proceduren omkring og selve ansættelsen af de næste fire års teaterdirektører.

Ikke gordiske knuder, men...

Debatten om de storkøbenhavnske teatre har gennem årene haft mange teaterpolitiske og geografiske komplikationer. Bortset fra debatten om Rialto-teatret så det for en gangs skyld ud til at der var konsensus om en ny lov.

Ved folketingets førstebehandling af lovforslaget om Det storkøbenhavnske Teaterfællesskab, ønskede en del af partiernes ordførere, at lovarbejdet blev udsat og behandlet sammen med det teaterkyndige udvalg som er nedsat af hensyn til primært egnsteatre og små storbyteatre. Kulturministeren afviste dette med begrundelse i, at den nuværende ordning ikke blot kan forlænges yderligere et år. Så vil forudsætningerne være bristet for en række af de nuværende teaterdirektører. Men hvis stridighederne omkring Udviklingsrådet fører til at teaterloven udskydes, vil dette ønske kunne fremføres med betydelig styrke af partierne. Og så vil mere end tre års lovforberedelse være spildt.

Der er ikke noget at sige til det, hvis parterne omkring teaterfællesskabet og kulturministeriet bander timingen fra indenrigsministeriet langt væk. Vel er det problemer der kan løses, men det er ikke nemme konklusioner der skal drages. Risikoen for at strukturen for de københavnske teatre skal debatteres igen om få år er overhængende.

Læs også:
Enighed om teaterlov
Vi bruger også...konsulenter
Arkiv: Folketingsvalg udskyder love
Arkiv: Hastværk med teaterlov
Arkiv: Afgørende valg for københavnske teatre

Søndag Aften 0499

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Næste artikel]

 



Samlet oversigt over
CulturCronikker 1997-2007





 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997- Søndag Aften. All rights reserved.