Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


april 1999


Enighed om teaterlov


Trods mange meningsforskelle er der bred tilfredshed om ny teaterlov for Det storkøbenhavnske Teaterfællesskab.

Det eneste uløste spørgsmål i debatten om teaterloven er Rialto Teatrets fortsatte eksistens.

Men de politiske partiers markering til fordel for Rialto Teatret er dog så entydige, at dette teater sagtens kan juble, når man vælger at holde jubilæumsfest i april 1999.

Siden kulturministeren og fem amtsborgmestre i september 1998 nåede frem til en fremtidig teaterstruktur uden Rialto Teatret har den teaterpolitiske debat handlet om Rialto. Blandt andet derfor er dette det eneste punkt, som folketingets partier vælger at kritisere kulturministeren for.

Kulturministeren har forsøgt at give ansvaret for Rialtos videre skæbne videre til Frederiksberg kommune. Men det er gjort så sent i forløbet og efter så mange forsikringer om at Rialto var værd at bevare, at Frederiksberg med sindsro kan se passivt til, mens Folketinget må finde løsningen for Rialto.

Det store svaghedstegn ved forslaget om at lukke Rialto er, at ingen har kunnet argumentere for forslaget. Rialto Teatret har nærmest kæmpet imod blind makker. Det eneste argument har været at et teater måtte lade livet for at give tilstrækkeligt gode vilkår for øvrige teatre. En sandhed som kan forstås og følges af alle som deltager i det politisk-administrative spil om teaterøkonomierne. Men det er slet ikke et argument som kan sælge varen: at lukke et teater. De øvrige teatre i fællesskabet - som kunne have en økonomisk interesse i at der var et teatre mindre - har endda bakket op om Rialto.

Når teaterloven på et tidspunkt vedtages, vil Rialto givetvis figurere som et af de teatre, der indgår fra starten af den fremtidige ordning. Derved vil Staten kunne frigøre sig fra fremtidige diskussioner om teaterlukninger.

Rialto vil stadig have problemer

Rialtos problemer vil dog ikke være overstået med dette. I overlevelsesdebatten har Rialtos tilskud på 3,7 mio været fremhævet som et lille beløb, som man må kunne finde. Den politiske fiksering på 3,7 mio kr. kan blive et tveægget sværd for Rialto, idet teatrets reelle økonomiske behov er større. Teatret lever konstant på kanten af røde tal. Kun en særdeles pertentlig økonomisk styring og velvilje fra Teaterfællesskabet har sikret Rialtos hidtidige overlevelse. Det er intentionerne med Rialto som åben scene, at teatret skal have fortsat udvikling og fungere dynamisk for hele hovedstadens teaterliv. Dette vil kræve et årligt tilskud som er nærmere de 5 end de nuværende 4 mio kr.

Udviklingspulje fjernes

Det oplagte sted at finde penge til at redde Rialto Teatret er på den pulje som kulturministeren foreslår som udviklingspulje. Her er afsat 7,5 mio kr. Og en del partier har kritiseret denne pulje, begrundet i at teatrene af sig selv skal gennemføre fornyelse og udvikling.

Pengene til udviklingspuljen er fundet ved at begrænse det samlede tilskud til teatrene. De enkelte teatre vil umiddelbart få en oplevelse af, at de skal leve op til nuværende kvalitet for færre penge og kan opnå hidtidigt budget ved omfattende fornyelse.

Kulturministeriets forslag om etablering af en særlig Udviklingspulje for teatrene i Teaterfællesskabet er i øvrigt i tankevækkende modstrid med for eksempel Opgavekommissionens kritik af brugen af puljesystemer til at styre den offentlige økonomi.

Manko: 10 mio

Teaterfællesskabets økonomiske trængsler vil dog ikke være overstået ved dette.

Teaterloven giver en række økonomiske merudgifter, som skal hentes et eller andet sted:

  • Rialto Teatret 3,7 mio muligvis 5 mio.

  • Helårstilskud til Østre Gasværk, realistisk 5-6 mio.

  • Ny direktør for Teaterfællesskabet 0,7 mio

  • Huslejestigninger Det ny Teater 0,5 mio.

Samlet set er der altså tale om merudgifter i størrelsesordenen 10-12 mio kr. Ud over dette er der behov for bygningsforbedringer. Selv hvis man helt fjerner den foreslåede udviklingspulje vil Teaterfællesskabets budget ikke holde vand. Det er her værd at bemærke sig, at PLS-rapporten ikke pegede på muligheder for rationaliseringer eller besparelser.

Tværtimod siger rapporten:

hvis man ønsker, at ordningens bidrag til udvikling af teaterkunsten i væsentlig grad skal forøges eller teaterkvaliteten højnes, må der enten afsættes flere midler eller ske en indskrænkning i antallet af teatre/scener under ordningen

Med den entydige politiske afvisning af at lukke et teater, er der faktisk kun muligheden for at øge pengestrømmen tilbage, hvis man skal styrke kvaliteten. Debatten om det aktuelle lovforslag giver ikke grund til at tro at der vil komme flere penge.

Konsekvensen af dette vil være, at teatrene i Teaterfællesskabet vil have en økonomi og kvalitet svarende til i dag. Mange teatre vil fortsat hænge i en tynd økonomi. Lovforslaget rydder - tiltrængt - op i en række upraktiske elementer i ordningen. Derfor kan teatrene tilslutte sig forslaget og derfor har teatrenes bestyrelser travlt med at få vedtaget lovforslaget.

Men når Rialto kommer tilbage i ordningen og Udviklingspuljen reduceres til uigenkendelighed, så er loven blot en oprydning.

Og historien...kort

I snart 25 år har den organisatoriske ramme for en række større institutionsteatre i hovedstadsområdet været omfattet af stor polemik. Det startede i 1975 som Den storkøbenhavnske Landsdelsscene for at redde et antal kriseramte teatre. Landsdelsscenen blev genstand for talrige teaterpolitiske debatter, blandt andet udelukningen af teatre (Boldhusteatret og Fiolteatret),et stærkt omstridt politisk-administrativt styringsinstrument (belægningsprocenter) og konstante underskud.

Det førte til en omfattende omorganiseringen i 1991 symboliseret ved navneskiftet til Det storkøbenhavnske Teaterfællesskab og teaterpolitisk omdiskuteret idet en tidligere underskudsdækning af teatrene blev erstattet af etablering af selvstændige teatervirksomheder med faste støttebeløb. Markedskræfterne blev dermed anerkendt som kulturpolitisk brugbart styringsredskab.

Under Teaterfællesskabet er to teatre lukket (ABC og AmagerScenen). Der har været store vanskeligheder i at få strukturen med selvstændige teaterbestyrelser til at fungere under de givne lovvilkår, ligesom der har været stor tvivl om kompetencen for styrelsen for Teaterfællesskabet. Det sidste glimrende eksemplificeret ved at Teaterfællesskabet i realiteten ikke har været inddraget i det lovforberedende arbejde, men har haft særdeles vanskeligt ved overhovedet at følge med i, hvad andre aftalte om fællesskabets struktur og hvilke teatre det skal omfatte.

I 1996 enedes man (kulturministeriet og amterne) om at igangsætte en konsulentundersøgelse af Teaterfællesskabet. PLS-konsulenterne fremlagde deres rapport januar 1997 (Se Søndag Aften Arkiv).

Denne rapport har siden været udgangspunktet for lovarbejdet. (Se Vi bruger også...konsulenter).

Køreplanen

Det er hensigten at den nye Teaterlov skal vedtages i Folketinget inden sommerferien. Inden 1. august skal en direktør for Teaterfælleskabet være ansat.

Herefter skal der udformes opslag til ansøgninger om teatrenes næste fire års periode. Senest foråret 2000 skal Styrelsen for Teaterfællesskabet have indgået aftaler med direktører for de seks (eller 7) teatre. Disse har herefter et år til at forberede sæson 2001/2002 som vil blive den første sæson i den ændrede ordning.

Læs også:
Teaterlov forsinkes
Vi bruger også...konsulenter
Arkiv: Folketingsvalg udskyder love
Arkiv: Hastværk med teaterlov
Arkiv: Afgørende valg for københavnske teatre

Søndag Aften 0499

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Næste artikel]

 



Samlet oversigt over
CulturCronikker 1997-2007





 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997- Søndag Aften. All rights reserved.