Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


april 1999


Kulturregion Farum


Farum kommune er den kommune, der bruger flest penge til kulturen. Vi har set nærmere på, hvad de dog bruger alle disse penge til.

Med 3.000 kr. pr. indbygger til kulturområdet er Farum helt i top blandt danske kommuner (Se Søndag Aften Arkiv). Og godt nok er Farum kendt over hele landet, især for en snart årelang tradition for politiske provokationer og fornyelser i en lang perlerække. Men kulturpolitisk har Farum ikke et særligt renommé; der er langt fra Holstebro til Farum i flere betydninger.

I forhold til andre kommuner med stort kulturforbrug er der statistisk set ikke entydige forskelle. Relativt set bruger Farum en mindre andel af kulturbudgettet til bibliotekerne end top ti-kommunerne i øvrigt, til gengæld bruges mere til folkeoplysning og musikformål.

Hvor er fyrtårnene?

Set i forhold til en lang række andre kommuner i hovedstadsområdet, har Farum ikke de markante kulturelle fyrtårne, som giver kommunen profil  udadtil: Trommen i Hørsholm, Portalen i Greve, Musikteatret i Albertslund, Templet i Lyngby, Mungo Park i Allerød, Taastrup Teater eller Viften i Rødovre.

I Farum vil man mene, at enkelte større udstillinger i Kulturhuset og Farum Museum giver profil. Det er dog næppe en profil som står lysende klart for almindeligt kulturinteresserede borgere i hovedstadsområdet.

Set i lyset af manglende fyrtårne, kan Farums kulturpolitik forekomme anonym. Men grundlaget for kommunernes kulturpolitik har for såvidt heller ikke været behovet for at etablere fyrtårne. Kommunerne har først og fremmest til opgave at servicere borgerne og give borgerne mulighed for oplevelser og fordybelser indenfor eget lokalområde. Derfor bruger danske kommuner samlet set 80 procent af kulturpengene til folkeoplysning og folkebiblioteker.

Farum har valgt en kulturpolitisk strategi, hvor man bygger kulturelle aktiviteter op nedefra. Man sikrer at tilbuddene er tilstede og forankret for den egne befolkning inden man sætter reklamefanfarerne igang. Det er en strategi som har givet stærk lokal opbakning og som har sikret stor politisk konsensus om kulturpolitikken. Med et rent Venstreflertal kunne Farum have valgt en mere ensidig kulturpolitik. Men det bliver næppe denne valgperiodes kulturpolitik som bidrager til skærmydsler ved næste kommunale valgkamp.

Farum har en stor andel almennyttige boliger og iøvrigt er høj andel flygtninge og indvandrere. Den kulturpolitiske satsning har blandt andet til formål at tiltrække mere ressourcestærke befolkningsgrupper til kommunen.

Kulturhuset i centrum

Farum Kulturhus er det helt centrale sted i kulturpolitikken. Kulturhuset, som tidligere kaldtes Paltholmcentret, ligger midt i kommunen, nær ved indkøbscentre. 

Kulturhuset omfatter bibliotek, teatersal, KulturCafe, musikskole, lokalhistorisk museum, biograf, to gallerier, kreative værksteder og folkeoplysningsaktiviteter. Kulturhuset har dagligt over 2.000 besøgende. En gang årligt arrangerer Kulturhuset en udstilling af større format, hidtil største publikumstræffer var Piet Hein-udstillingen i 1997.

Der er planer om at etablere en egentlig koncert- og musiksal i kulturhuset. Det vil forudsætte at nogle af de eksisterende aktiviteter genhuses andre steder i kommunen. Dette er måske den mest følsomme aktuelle kulturdebat. Alle politisk-administrative parter er dog meget ihærdige med at understrege, at planen for genhusningen skal være klar inden man  konkretiserer planerne for nye aktiviteter i kulturhuset.

Biblioteket i Kulturhuset

Farum Bibliotek er den største enkeltaktivitet i Kulturhuset. Her handler den aktuelle debat om ønsket om at etablere et musikbibliotek. I et udkast til kulturplan, dateret marts 1999, begrundes behovet for musikbibliotek således:

Farums borgere har ikke mulighed for at benytte sig af de relativt store musiksamlinger, der befinder sig på musikbiblioteker i andre kommuner i Frederiksborg Amt, medmindre Farum Kommune selv etablerer et musikbibliotek i tilknytning til det eksisterende bibliotek. Det er kun en forholdsvis beskeden musiksamling, der skal etableres i Farum for at løse adgangsbillet til samlingerne i de andre kommuner i amtet.

Måske ikke den mest flatterende begrundelse for at udvide bibliotekets aktiviteter?

I debatten om et musikbibliotek spores desuden en politisk uenighed.

Væsentlige dele af bibliotekets virksomhed præges iøvrigt af aktiviteter for de mange indvandrere i byen.

Immigrantmuseet

Farum Museum er delt i en lang række fysisk adskilte enheder. Den centrale virksomhed, herunder Immigrantmuseet,   er placeret i Kulturhuset. Men derudover består museet af: Ellegårdssmuseet og Købmandsmuseet Cornelen i Stavnsholdt samt Kyhnmuseet i den sydlige del af kommunen.

Museet er tæt ved at opnå statsanerkendelse. Ansøgningen om statsanerkendelse sker med begrundelse i Immigrantmuseet, som varetager en særlig national kulturarvsforpligtelse. Og i disse år må man tro at der vil blive større fokus på netop dette museum fra den brede offentlighed, skoler og indvandrerkredse.

Skulpturparken

Det nærmeste Farum iøvrigt kommer på et finkulturelt fyrtårn er skulpturparken.

Der er afsat godt 1½ mio kr. til et internationalt skulptursymposium august 1999. 8 internationalt anerkendte kunstnere vil bidrage ved hver især at skabe en skulptur. Kunstnerne får en rå sten - og vil herefter fremstille skulpturerne i et intensivt forløb.

I 1997 har kommunen etableret Kumbelhaven med en markant minipavillon af Bjørn Nørgaard og en labyrint af Piet Hein.

En region ved navn Farum

Kulturpolitisk er Farum først og fremmest bemærkselsesværdig ved det høje budget. Men i forhold til en lang række sammenlignelige kommuner, er det tydeligt at man har satset på mindre og lokalt orienterede aktiviteter. Nogle af disse aktiviteter har grobund til at vokse sig til små fyrtårne blandt hovedstadsområdets mange andre tilbud. Det er dog helt tydeligt, at disse aktiviteter vil være vokset organisk ud af den lokale sammenhæng og derfor ikke vil blive opfattet som fremmedlegemer i kommunen. 

I forhold til de højtbesungne regionale kulturforsøg, er Farum en region i sig selv. Farums kulturinstitutioner har et nært samarbejde med øvrige kulturinstitutioner i Frederiksborg Amt. Der samarbejdes på kryds og tværs - kommunegrænsen ses ikke som hindring for samarbejder. Dette svarer glimrende til en af konklusionerne fra forsøgene med de regionale kulturforsøg - de fleste igangsatte aktiviteter i forsøgsområderne kan gøres indenfor nuværende lovgivning. Det er hverken statslige gulerødder eller pisk som har sat Farum igang.

Søndag Aften 0499

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Næste artikel]

 



Samlet oversigt over
CulturCronikker 1997-2007





 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997- Søndag Aften. All rights reserved.