Farum kommune er den kommune, der bruger flest
penge til kulturen. Vi har set nærmere på, hvad de dog bruger alle disse penge til.
Med 3.000 kr. pr. indbygger til kulturområdet er Farum
helt i top blandt danske kommuner (Se Søndag Aften Arkiv). Og
godt nok er Farum kendt over hele landet, især for en snart årelang tradition for
politiske provokationer og fornyelser i en lang perlerække. Men kulturpolitisk har Farum
ikke et særligt renommé; der er langt fra Holstebro til Farum i flere betydninger.
I forhold til andre kommuner med stort kulturforbrug er der
statistisk set ikke entydige forskelle. Relativt set bruger Farum en mindre andel af
kulturbudgettet til bibliotekerne end top ti-kommunerne i øvrigt, til gengæld bruges
mere til folkeoplysning og musikformål.
Hvor er fyrtårnene?
Set i forhold til en lang række andre kommuner i
hovedstadsområdet, har Farum ikke de markante kulturelle fyrtårne, som giver kommunen
profil udadtil: Trommen i Hørsholm, Portalen i Greve, Musikteatret i Albertslund,
Templet i Lyngby, Mungo Park i Allerød, Taastrup Teater eller Viften i Rødovre.
I Farum vil man mene, at enkelte større udstillinger i
Kulturhuset og Farum Museum giver profil. Det er dog næppe en profil som står lysende
klart for almindeligt kulturinteresserede borgere i hovedstadsområdet.
Set i lyset af manglende fyrtårne, kan Farums
kulturpolitik forekomme anonym. Men grundlaget for kommunernes kulturpolitik har for
såvidt heller ikke været behovet for at etablere fyrtårne. Kommunerne har først og
fremmest til opgave at servicere borgerne og give borgerne mulighed for oplevelser og
fordybelser indenfor eget lokalområde. Derfor bruger danske kommuner samlet set 80
procent af kulturpengene til folkeoplysning og folkebiblioteker.
Farum har valgt en kulturpolitisk strategi, hvor man bygger
kulturelle aktiviteter op nedefra. Man sikrer at tilbuddene er tilstede og forankret for
den egne befolkning inden man sætter reklamefanfarerne igang. Det er en strategi som har
givet stærk lokal opbakning og som har sikret stor politisk konsensus om
kulturpolitikken. Med et rent Venstreflertal kunne Farum have valgt en mere ensidig
kulturpolitik. Men det bliver næppe denne valgperiodes kulturpolitik som bidrager til
skærmydsler ved næste kommunale valgkamp.
Farum har en stor andel almennyttige boliger og iøvrigt er
høj andel flygtninge og indvandrere. Den kulturpolitiske satsning har blandt andet til
formål at tiltrække mere ressourcestærke befolkningsgrupper til kommunen.
Kulturhuset i centrum
Farum Kulturhus er det helt centrale sted i
kulturpolitikken. Kulturhuset, som tidligere kaldtes Paltholmcentret, ligger midt i
kommunen, nær ved indkøbscentre.
Kulturhuset omfatter bibliotek, teatersal, KulturCafe,
musikskole, lokalhistorisk museum, biograf, to gallerier, kreative værksteder og
folkeoplysningsaktiviteter. Kulturhuset har dagligt over 2.000 besøgende. En gang årligt
arrangerer Kulturhuset en udstilling af større format, hidtil største publikumstræffer
var Piet Hein-udstillingen i 1997.
Der er planer om at etablere en egentlig koncert- og
musiksal i kulturhuset. Det vil forudsætte at nogle af de eksisterende aktiviteter
genhuses andre steder i kommunen. Dette er måske den mest følsomme aktuelle kulturdebat.
Alle politisk-administrative parter er dog meget ihærdige med at understrege, at planen
for genhusningen skal være klar inden man konkretiserer planerne for nye
aktiviteter i kulturhuset.
Biblioteket i Kulturhuset
Farum Bibliotek er
den største enkeltaktivitet i Kulturhuset. Her handler den aktuelle debat om ønsket om
at etablere et musikbibliotek. I et udkast til kulturplan, dateret marts 1999, begrundes
behovet for musikbibliotek således:
Farums borgere har ikke mulighed for at benytte sig af
de relativt store musiksamlinger, der befinder sig på musikbiblioteker i andre kommuner i
Frederiksborg Amt, medmindre Farum Kommune selv etablerer et musikbibliotek i tilknytning
til det eksisterende bibliotek. Det er kun en forholdsvis beskeden musiksamling, der skal
etableres i Farum for at løse adgangsbillet til samlingerne i de andre kommuner i amtet.
Måske ikke den mest flatterende begrundelse for at udvide
bibliotekets aktiviteter?
I debatten om et musikbibliotek spores desuden en politisk
uenighed.
Væsentlige dele af bibliotekets virksomhed præges
iøvrigt af aktiviteter for de mange indvandrere i byen.
Immigrantmuseet
Farum Museum er delt i en lang række fysisk adskilte
enheder. Den centrale virksomhed, herunder Immigrantmuseet,
er placeret i Kulturhuset. Men derudover består museet af: Ellegårdssmuseet og
Købmandsmuseet Cornelen i Stavnsholdt samt Kyhnmuseet i den sydlige del af kommunen.
Museet er tæt ved at opnå statsanerkendelse. Ansøgningen
om statsanerkendelse sker med begrundelse i Immigrantmuseet, som varetager en særlig
national kulturarvsforpligtelse. Og i disse år må man tro at der vil blive større fokus
på netop dette museum fra den brede offentlighed, skoler og indvandrerkredse.
Skulpturparken
Det nærmeste Farum iøvrigt kommer på et finkulturelt
fyrtårn er skulpturparken.
Der er afsat godt 1½ mio kr. til et internationalt
skulptursymposium august 1999. 8 internationalt anerkendte kunstnere vil bidrage ved hver
især at skabe en skulptur. Kunstnerne får en rå sten - og vil herefter fremstille
skulpturerne i et intensivt forløb.
I 1997 har kommunen etableret Kumbelhaven med en markant
minipavillon af Bjørn Nørgaard og en labyrint af Piet Hein.
En region ved navn Farum
Kulturpolitisk er Farum først og fremmest
bemærkselsesværdig ved det høje budget. Men i forhold til en lang række
sammenlignelige kommuner, er det tydeligt at man har satset på mindre og lokalt
orienterede aktiviteter. Nogle af disse aktiviteter har grobund til at vokse sig til små
fyrtårne blandt hovedstadsområdets mange andre tilbud. Det er dog helt tydeligt, at
disse aktiviteter vil være vokset organisk ud af den lokale sammenhæng og derfor ikke
vil blive opfattet som fremmedlegemer i kommunen.
I forhold til de højtbesungne regionale kulturforsøg, er
Farum en region i sig selv. Farums kulturinstitutioner har et nært samarbejde med øvrige
kulturinstitutioner i Frederiksborg Amt. Der samarbejdes på kryds og tværs -
kommunegrænsen ses ikke som hindring for samarbejder. Dette svarer glimrende til en af
konklusionerne fra forsøgene med de regionale kulturforsøg - de fleste igangsatte
aktiviteter i forsøgsområderne kan gøres indenfor nuværende lovgivning. Det er hverken
statslige gulerødder eller pisk som har sat Farum igang.