PLS-rapporten om den storkøbenhavnske
teaterstøtteordning bliver flittigt brugt som begrundelse for ny teaterlov. Søndag
Aften har sammenholdt PLS-rapporten fra januar 1997 med det aktuelle lovforslag og
folketingspolitikeres udsagn.
Konsulentvirksomheden PLS gennemførte i 1996-97 en
omfattende analyse af teaterstøtteordningen. Det resulterede i rapporten DST-støtteordning
(Se Søndag Aften Arkiv). Denne rapport er en del af
bergundelsen for det forslag til ny teaterlov som folketinget for tiden behandler (Se Enighed om Teaterlov).
I bemærkningerne til lovforslaget om ny
teaterstøtteordning i Storkøbenhavn hedder det, at de foreslåede lovændringer kan
imødekomme en væsentlig del af kritikpunkterne i PLS-rapporten.
Udtrykket væsentlig er selvsagt åbent for mange
fortolkninger. Og naturligvis ville ingen forvente at en konsulentrapport efterfølgende
blot blev vedtaget uændret.
Det helt centrale i PLS-rapporten er at der i DsT-ordningen
er en række kulturpolitiske dilemmaer, som ingen har taget stilling til og som er
nødvendige at debattere inden man finder den rette kulturpolitiske strategi.
PLS-rapporten konklusioner vedrørende disse dilemmaer er
blandt andet:
Alsidigt repertoire og udbud contra kunstnerisk
fokusering og nyudvikling af teaterkunsten
Kvantitet i forhold til kvalitet
Lokalpolitiske ønsker om teatrenes geografiske placering
contra dynamisk teatermiljø og rationel økonomisk optimering og planlægning
Opretholdelse af bestemte bygninger/scener for
teaterdrift contra nyudvikling af teateret og den mest rationelle infrastruktur
Mainstream teater contra eksperimenterende
teatervirksomhed
PLS-rapporten mener, at disse dilemmaer er uløselige, men
at det er nødvendigt med større afklaring i prioriteringerne.
Alsidighed
Kulturministeriet tog PLS-rapportens konklusioner til sig
og udsendte et første udkast til lov til høring, hvori alsidighedsforpligtelsen var
fjernet. Dette blev stærkt kritiseret i teaterkredse.
Lovforslag:
(teatrene skal tilsammen) opføre et
alsidigt og kvalitetspræget repertoire bestående af såvel ældre som nyere dramatiske
værker samt bidrage til fremme af udvikling og nytænkning inden for teaterkunsten. |
PLS-rapporten: Alsidigt repertoire og udbud contra kunstnerisk fokusering og nyudvikling af
teaterkunsten |
Således er det - uden begrundelse - lykkedes at
sammenskrive det væsentligste teaterpolitiske dilemmma, således at der på ingen måde
tages stilling.
Kvantitet eller kvalitet
Dette er et af teaterpolitikkens evige debatemner. I
lovforslaget finder man denne formulering ud af dilemmaet:
Lovforslag:
kvalitetspræget udbud af teaterforestillinger på højest
mulige kunstneriske og teaterhåndværksmæssige niveau til et bredt publikum |
PLS-rapporten: Kvantitet i forhold til kvalitet |
Således undlader man at gå nærmere ind i det centrale
teaterpolitiske dilemma.
Lokalpolitik
En gennemgående og væsentlig kritik i PLS-rapporten er,
at Styrelsen for Det storkøbenhavnske Teaterfællesskab i alt for høj grad arbejder ud
fra lokalpolitiske kriterier og i for ringe grad ud fra kulturpolitiske kriterier.
Lovforslag (bemærkninger):
Det er endvidere en klar forudsætning, at Frederiksborg Amt,
der i dag ikke har noget teater beliggende i Frederiksborg Amt med i DST-ordningen, på et
senere tidspunkt kan få optaget et teater i ordningen, såfremt der i Frederiksborg Amt
etableres et stort teater, der naturligt passer ind i ordningen og der er økonomisk
mulighed herfor. |
PLS-rapporten: Lokalpolitiske ønsker om teatrenes geografiske placering contra dynamisk
teatermiljø og rationel økonomisk optimering og planlægning |
Dette har Kulturministeren konkretiseret ved i Folketingssalen at sige, at
det er Mungo Park, man tænker på.
Bygninger
Lovforslag (bemærkninger):
Ved lovens ikrafttræden omfattes følgende teatre af loven:
Betty Nansen Teatret, Dr. Dantes Aveny, Folketeatret, Gladsaxe Teater, Nørrebros Teater,
Østre Gasværk og Det Ny Teater.
Fremover er det Styrelsen, der skal træffe beslutning om
hvilke teaterbygninger indenfor hovedstadsområdet, der skal optages i DST-ordningen.
|
PLS-rapporten: Opretholdelse af bestemte bygninger/scener for teaterdrift contra nyudvikling
af teateret og den mest rationelle infrastruktur |
Lovforslaget - og ikke mindst debatten om lovforslaget - handler
udelukkende om teaterbygninger. Der tænkes etableret en særlig udviklingspulje til at
sikre fornyelse, fornyelse er således en særlig aktivitet ikke en fast bestanddel af
teatrenes virksomhed.
Mainstream eller eksperiment
Det er en evig teaterpolitisk debat om man skal støtte de bredt
appelerende forestillinger eller eksperimenterende forestillinger.
Lovforslag (bemærkninger):
en repertoiremæssig spændvidde fra det eksperimenterende og
fornyende til det mere traditionelle teater |
PLS-rapporten: Mainstream teater contra eksperimenterende teatervirksomhed |
Det aktuelle lovforslag fastholder således at teatrene i DsT-ordningen
skal kunne det hele.
Spørgsmål uden svar
En række af ovenstående PLS-spørgsmål vil man ikke
kunne svare på i en lovtekst. Det er dog bemærkselsesværdigt, at lovteksten i alle
spørgsmål går udenom den varme grød. Det betyder, at der ikke skabes nogen dynamik til
at komme videre i en udviklingsproces der vedrører disse spørgsmål. Svarene vil stå
lige så ubesvarede ved næste lovrevision.
Og gennemgående er svarene bekræftende i forhold til den
hidtidige teaterpolitik. Da lovforslaget ikke tager stilling til de kulturpolitiske
spørgsmål, må konklusionen være, at loven ikke skal ændres af kulturpolitiske
årsager. Men derimod for at foretage en række nødvendige forbedringer af styringen af
teatrene og teaterfællesskabet.
Lovforslagets konklusioner kan polemisk fortolkes således:
Forpligtelsen til alsidighed giver tilfredsstillende
nyudvikling
Den nuværende brede publikumsbredde giver
tilfredsstillende kvalitet
Styrelsen for DsT skal fortsat diskutere kulturpolitik ud
fra lokalpolitiske og ikke kulturpolitiske holdninger
Der er allerede idag en passende blanding af mainstream
og eksperimenterende teater
PLS-rapporten har en meget stærk gennemgående kritik af,
at der ofte tænkes mere lokalpolitik end kulturpolitik. Netop derfor må man sige, at
lovforslagets bemærkninger om et fremtidigt teater i Frederiksborg Amt er overordentligt
problematisk. Derved er den lokalpolitiske debat fastholdt. At kulturministeren desuden
nævner et bestemt teater, giver anledning til at spørge til armslængdeprincippet. Der
er mindst en håndfuld andre teatre (Taastrup, CafeTeatret, Dansescenen, Kanonhallen,
Mamutteatret og sikkert flere endnu) som kunstnerisk set lige så vel kunne indgå i
ordningen.
Hvad blev der af kulturpolitikken?
PLS-rapporten lægger op til en række væsentlige
kulturpolitiske debatter. Sådanne debatter føres blandt andet af folketingets
kulturpolitiske ordførere.
Derfor kan det have en vis interesse at se, hvad de
kulturpolitiske ordførere sagde under folketingets 1. behandling af lovforslaget:
Konservative
PLS Consults rapport fra 1997 anbefalede jo forskellige
rationaliseringer og styrkelser, der for en stor del nu er blevet implementeret, og som i
hvert fald foreslås implementeret af ministeren. Og det er ændringer, som vi varmt kan
anbefale i Det Konservative Folkeparti - ændringer i struktur, ændringer i direktion.
Dansk Folkeparti
Rapporten fra PLS Consult konkluderer da også, at systemet burde
rationaliseres og omorganiseres
Enhedslisten
PLS Consult har peget på en række organisatoriske svagheder og et
behov for organisatoriske rationaliseringer, ligesom der fra politisk side har været et
klart ønske om at skitsere en klarere kulturpolitisk målsætning.
Det helt gennemgående i den politiske brug af PLS-rapporten er, at den er
læst som et rationaliserings og struktur-redskab. Ikke som et kulturpolitisk værktøj.
PLS-rapporten udgør ikke i sig selv nogen kulturpolitisk sandhed. Det er
dog forstemmende at den kulturpolitiske debat er udeblevet.