Med Internet dukkede nye medieformer op. De
elektroniske tidsskrifter, e-zines, har sin del af historien.
The best things in life are free
fra Money (Thats what I want) (Gordy jr Bradford)
I den udvidelse af ordforrådet som er kommet med Internet, er
også begrebet E-zine dukket op. Allerede da de første studenter begyndte at
bruge Internet dukkede de første e-zines op. Dengang som en (typisk amerikansk) sproglig
sammentrækning af electronic og fanzines - ofte små duplikerede
blade lavet af en eller få enkeltpersoner gerne om emner der af mange opfattes som
obskure og markedsmæssigt kun betragtes som minimale nicehområder (som regel netop
fanblade om denne er hin rockgruppe, om science fiction eller andet som kunne optage få
mennesker meget dybt - blandt andet fordi de kun var få om interessen).
Siden pionertiden, har begrebet e-zine ændret indhold. I dag defineres det også til
at være en sammentrækning af electronic og magazine - altså magasiner
som vi kender det fra de mere glittede dele af af aviskioskens hylder (eksempelvis
Euroman).
En anden gren af de elektroniske udgivelser repræsenteres af de mere videnskabelige periodicals
(tidsskrifter). Mange hæderkronede tidsskrifter har valgt at lave on-line versioner
eller helt at gå on-line. Det har lettet distribution, men gjort abonnementsstyring og
sikring mod piratkopiering mere vanskelig.
Ikke tidsskrifter
Derimod er det mere sjældent, at nye udgivelser på Internet kalder sig for periodicals.
En del af forklaringen på dette er en usynlig kulturkløft mellem de der
lever i "den gamle" tidsskriftsverden og de der lever i den "nye
onlineverden". Traditionelle tidsskrifter skrives til et defineret og
afgrænset miljø. De nye udgivelser på Internet skrives ofte til et defineret miljø -
men med stærke påvirkninger af den øvrige online-verden.
På mange unge virker udtrykket periodicals antikveret. Blandt andet derfor
har bibliotekarer over hele verden særdeles vanskeligt ved at registrere udgivelserne på
Internet. Alle nationalbiblioteker fører statistik over periodica online. Men de
nye udgivere har slet ikke samme engagement i at komme med i nationalbibliografier som
tidligere tiders udgivere. Læserne hentes ikke gennem bibliotekssystemerne, men gennem de
mange gratis søgeredskaber på Internet.
Statsbiblioteket har en fortegnelse
over "danske elektroniske tidsskrifter". Der er for øjeblikket godt 300
tidsskrifter på listen. Men listen skal tages med alvorlige forbehold. De færreste af
udgivelerne vil selv rubricere sig som "tidsskrifter" eller e-zines, det gælder
eksempelvis de mange fagblade der er på listen. En meget stor del af de nævnte
tidsskrifter er også kun få siders omtale af papirtidsskrifter. Statsbibliotekets
registrering er god som en tidlig registrant af aktiviteter på nettet - men den trænger
til en bibliotekarisk gennemgang!
Men ser man på listerne over elektroniske magasiner i de store søgemaskiner som Jubii , Yahoo.dk eller Kvasir, så finder man igen andre udgivere end
statsbiblioteket har med.
Den mest dækkende begreb for udgivelser der er tænkt at komme mere end én gang på
Internet er derfor blevet e-zines. De læses på skærmen, men kan som regel også printes
ud.
Indenfor den begrænsede del af tidsskriftsverden, der kaldes kulturtidsskrifter,
eksisterer i Danmark kun to der modtager støtte fra Kulturministeriet.
Det ene er lige nu på din skærm (hvis ikke du har printet denne artikel ud:-) ), det
andet er Forum udgivet af Kvinfo. Forum skiftede i 1998 fra printudgivelse til rent
on-line tidsskrift. Et tredje tidsskrift er på vej - i hvert fald skal Kulturministeriets
Tidsskriftsstøtteudvalg tage stilling til yderligere en ansøger i maj 1999.
Flere og flere går om ad ...
Der findes hverken internationalt eller i Danmark pålidelig statistik som viser,
antallet e-zines. Men der findes statistik, som viser nogle tendenser.
The E-zine-list startede
som privat initiativ i 1993. Dengang var der 25 titler. Listen passerede 3.000 i juni
1998. Der kommer 100 nye hver måned. Altså en udviklingstakt der er sammenlignelig med
nettets generelle udvikling.
New Jour startede i august 1993 og har nu
mere end 7.300 e-zines på listen. I 1995 var der 250 e-zines og siden er der
altså tilføjet mere end 1.500 pr. år i en stigende kurve.
Disse lister har den tilfældighed, at de er opbygget af selvregistreringer. Det vil
først og fremmest sige, at udgiverne skal være opmærksomme på listerne - og tro at det
har en betydning at være med. Listerne dækker givetvis bedre det engelsk-amerikanske
sprogområde end alle andre sprog.
E-zines har på samme måde som mail, nyhedsgrupper og hjemmesider givet en
betydelig udvidelse af ytringsmuligheder. Stigningstakten i antallet e-zines følger samme
eksponentielle kurve som al anden brug af Internet.
Det nye gratisprincip
E-zines er for det meste gratis at læse - bortset fra telefonregningen. Der kræves
hverken abonnement eller betaling for at læse eller printe de enkelte artikler.
Omfanget af nye gratisudgivelser giver den meget vanskelige udfordring til etablerede
udgivere: hvordan lokke kunder til at abonnere, når de kan få (næsten) det samme gratis
hos andre. De oprindelige e-zines blev slet ikke tænkt til at have annoncer.
Men midt i halvfemserne, da Internet for alvor blev udbredt og fik mange brugere, blev
svaret: annonceindtægter. Og der er siden kommet en sand flodbølge af annoncer i
e-zines. Gennemgående er det dog, at endnu ingen e-zines kan leve af annonce- og andre
kommercielle indtægter. Der suppleres med forhåbningsfulde kapitalindskud, alternative
indtægtskilder og frivillig arbejdskraft. Et eksempel på alternativ indtægtskilde er
magasinerne Bolt og Girls
On, begge startet af Concrete Media.
Magasinerne har i sig selv ikke givet overskud, men har været Concrete Medias
adgangsbillet til nu at lave den globale boghandel for Bertelsmann.
Men langt hovedparten af e-zines udgives fortsat på de idealistiske
konditioner som i begyndelsen af halvfemserne.
Der er kun få e-zines som tør starte med direkte betaling. Det er udelukkende
udgivelser som enten har et publikum i forvejen (videnskabelige tidsskrifter) eller
udgivelser som er meget sikre på en niche med helt unikt indhold (typisk koncentreret
erhvervsinformation - som tidligere blev udsendt gennem nyhedsbreve).
Gennem de seneste 3 år har en række (amerikanske) e-zines placeret sig som
centrale og debatskabende medier (Se Lille guide til e-zines).
Strategien for disse e-zines er, at afvente de omfattende kampe om nettets portaler (Se Søndag Aften Arkiv). Så forudser de, at portalerne vil føre
kampene videre om unikt og imageskabende indhold ved at satse på veletablerede e-zines.
Gratisprincip breder sig
Nettets gratisprincip ses ofte som er særligt net-fænomen. Spørgsmålet er dog om
tendensen er isoleret til nettet.
Indenfor den papirbaserede avis- og magasinverden har gratistendensen været tydelig i
mange år. Gratis byguides udgives i de fleste store byer (annoncebaseret). Lokalaviser
har i mange år været gratis, men dog fået mere journalistisk power med for eksempel Søndagsavisen. Store virksomheder har udgivet
journalistsik velrenommerede magasiner (DSB, SAS eller FDB). Og
modebetingede virksomheder udgiver hyppigt magasinlignende reklametryksager i
journalistisk indpakning.
Bøger leveres gratis med ugemagasiner og dagblade. Eller bøger udgives gratis som del
af reklamekampagne for virksomheder.
Kabelfjernsyn opleves som gratis - fordi abonneneten kun betaler sjældent (og ikke ved
denne handling tænker over hvor sjældent han faktisk bruger Kanal X som han betaler 20
øre for hver dag).
Det flyder med andre gratis tilbud: legal, gratis software, gratis
internetabonnementer, gratis e-mail etc. Et af de mest varme emner for tiden er gratis
operativsystem til PC'en - Linux. For alle disse produkter gælder at de der forlanger
penge for produkterne skal have særdeles gode argumenter for at kræve betaling - ellers
går de potentielle kunder bare til gratisstederne.
I USA markedsføres for tiden de første gratis pc'er. I PC'erne indbygges
uundgåelige reklameelementer og brugerne skriver desuden under på at leverandøren kan
få omfattende adgang til logbogen over ens gøren og laden på nettet. Reklamemuligheden
lagt sammen med den omfattende viden om kunderne har altså en værdi svarende til en PC.
Bliver det næste gratis biler - på samme vilkår?
For alle disse medier gælder, at gratisprincippet breder sig. Og de udgivere, som
leverer produkter mod betaling, i stigende grad må forholde sig til gratis-konkurrencen.
Det særlige ved Internet er, at det startede med gratis adgang. Det gør det mere
vanskeligt at vænne publikum til at betale for det bedste.
Samtidigt med at det nye gratisprincip breder sig, vokser debatten om at fjerne
gratisprincippet fra bibliotekerne. Markedstendensen er tydelig: kunderne vil have
informationerne og oplevelserne gratis. Det er vanskeligt at forestille sig en public
service-virksomhed gå imod denne tendens uden at miste kunder for alvor - uanset medie.