Enten tager boghandlerne fejl af markedet eller
også tager bibliotekerne fejl af lånerne.
Danmark har fået det første svar på de i udlandet kendte
mammutboghandlere: Wiuffs boghandel på Jagtvej i København har udvidet til en større
forretning karakteriseret ved små sidde- og hyggekroge rundt omkring. Der er ikke kun
væghøje reoler, men også mange mindre reoler, så man får en illusion af dagligstue-
eller cafehygge. Wiuffs boghandel har hidtil først og fremmest levet af at være fjernleverandør
til biblioteker og skoler over hele landet. Men nu er boghandlen udvidet til et reelt
gadesalg efter de succesrige udenlandske koncepter.
Ud over de små siddekroge, er der en afgørende ting der
adskiller Wiuffs boghandel fra snart sagt alle andre danske boghandlere: fraværet af
papirvarer.
Jo, man kan skam godt finde lidt papirvarer, nogle blyanter
og andet. Men man skal lede efter det - og der er forsvindende lidt. Helt i modsætning
til det koncept som iøvrigt har præget dansk boghandel i de seneste tiår, som kunne
kaldes Papir & Idé. Det kan være glimrende med alle disse boghandlere som
også sælger papirvarer. Mange boghandlere argumenterer med at papirsalget kun sker af
lutter nød, bøgerne giver ikke tilstrækkelige indtægter. Men hvorfor er det så
papirvarerne man kaster sig over. Kunne boghandlerne ikke finde andre varegrupper som
kunne kombinere boghandlernes kærlighed til kulturelle værdier med mammon til at betale
huslejen med?
Wiuffs er fyldt med bøger, bunkevis af dem.
Boghandlens sans for skolebogsmarkedet fornægter sig heller ikke, et hjørne er fyldt med
skolebøger. Principielt til gennemsyn, men i virkeligheden blot som et åbent lager. Og
det viser en del af sandheden bag Wiuffs tilpasning til det udenlandske koncept: man har
simpelthen budt gadekunderne ind på lageret og samtidigt gjort det hyggeligere.
Bog & musik
Et andet nyt element er trængt ind i boghandlerne, de små
standere med klassiske CD'er. Du finder disse standere for Naxos-pladerne i boghandlen i
Skagen, i Hillerød, hos Busch og selvfølgelig også hos Wiuff. Naturligvis er det udtryk
for en aktiv og målrettet markedsføring fra et enkelt klassisk pladeselskab. Og
boghandlerne har hurtigt set muligheden for at øge omsætningen.
Det interessante er dog, hvor naturligt det har faldet
boghandlerne at tage den klassiske musik ind i repertoiret. Og det drejer sig jo slet ikke
om klassisk musik for connaisseurs, men derimod om den klassiske musiks svar på
popmusikken til tankstationerne.
Havde det været et heavy metal-pladeselskab, eller blot
dansktop-musikken, ville boghandlerne næppe have givet reolplads til formålet. På
en eller anden måde føles billig klassisk musik altså rigtig i forhold til
boghandlernes øvrige virke.
Boghandlerne selv må føle at det er et godt produkt de
sælger (men musikkvalitet er heller ikke en del af boghandleruddannelsen...). Og publikum
må føle at den klassiske musik er indenfor det naturlige brede sortiment man finder hos
en boghandel.
De klassiske CD'er symboliserer dannelse. Det er jo som
hovedregel de kendte og vigtige klassiske værker der tilbydes. De komponister vi alle
bør kende og kunne - og som hovedregel værker, der kan passes ind på en enkelt CD.
Boghandlen vil gerne symbolisere den samme dannelse. Heavy
metal ville symbolisere en vildskab der ikke er velset i en boghandel, dansktop ville
symbolisere den kiosklitteratur som boghandlen nødigt vil beskæftige sig med. Jazzens
store solister og orkesterledere skal sikkert snart finde vej til boghandlen og måske
bliver der ad åre plads til udvalgte store rocknavne: Beatles ville passe fint
ind i en boghandel.
Når danske boghandlere vælger at stå inde for en bestemt form for
musikalsk dannelse, som samtidig afspejler boghandlens egen kulturelle præference, så
tiltrækker man bestemte publikumsgrupper. Og siger nej til andre.
Tankeeksperimentet: en boghandel med nichesalg af punkmusik, ville trække
sit eget publikum. Og fravælge andre kunder.
Danske boghandlere er jo professionelle og klart de som bedst kender
kundernes kulturelle præferencer. De som idag køber bøger i boghandlen har åbenbart
kulturelle præferencer som glimrende symboliseres ved billig klassisk musik.
Bibliotek & musik
Det andet store danske bogtempel, bibliotekerne har i mere end
tre årtier aktivt bestræbt sig på at udvide repertoiret med musik, film og kunst. Hele
tiden med et hylende kor af bogelskere som har frygtet at bibliotekernes interesse for
andet en bøger, ville gå ud over bogmarkedet. Bogelskerne har fået gensvaret, at
musikken lokkede kunder til bibliotekerne.
Typisk har man sagt, at hvis børn og unge kommer ind for at låne musik,
så opdager de, at man også kan læse bøger. Der findes ingen egentlig dokumentation for
påstanden. Og det er i princippet ligegyldigt, fordi formålet med andre medier på
bibliotekerne ikke må være at lokke folk til det egentligt værdifulde. Bibliotekerne
vælger musik, der har en kvalitet, lødighed og betydning for kulturarven. Dette bør
befolkningen have adgang til.
Men bibliotekarer har hyppigt gentaget påstanden om at især unge som vil
låne musik ender med at gå forbi skranken med hænderne fulde af bøger. Danske
professionelle bibliotekarer oplever tilsyneladende at den musikalske bredde man tilbyder
- heavy, ungdomspop, klassisk, rock osv. styrker det dannelsesbegreb bibliotekerne står
for.
Hvis musikken symboliserede et andet dannelsesbegreb, kunne man jo
overlade denne public-service opgave til andre.
Paradokset er, at den klassiske musiks dannelsessymbolik går glimrende i
spænd med det ene bogtempel, hvorimod et bredere musikalsk dannelsessymbol (som nu også
inkluderer video og internet) virker naturligt i det andet bogtempel.
Er de potentielle kundegrupper så forskellige?
Eller må vi konkludere, at enten tager boghandlerne fejl af kundernes
kulturelle præferencer eller også tager bibliotekerne fejl af lånernes præferencer.
Bog & net
Andetsteds kigger vi på de nye boghandlere på internet. Det interessante
i denne sammenhæng er, at flere af de store aktører på internet-markedet blander musik,
video og bøger. For eksempel bogmarkedets førende, amazon.com. Flere af
de store netboghandlere har signaleret interesse for at gå ind på musikmarkedet, ligesom
store netpladesælgere vil ind på bogmarkedet.
På internet kommer vi til at opleve en sammensmeltning af boghandel og
CD-salg. Spørgsmålet er, om vi kommer til at opleve denne sammensmeltning i den
virkelige verden.