Ny teaterlov indebærer i realiteten at Det
storkøbenhavnske Teaterfællesskab nedlægges. Men de bagvedliggende problemer består -
så vi tør spå at loven laves om igen i løbet af få år.
Sidst i maj vedtog folketinget to vigtige love for
strukturen i det storkøbenhavnske teaterliv, en ny teaterlov og loven om Hovedstadens
Udviklingsråd.
Forud havde den kulturpolitiske interesse kun handlet om
Rialto Teatrets overlevelse. Da sagen om Rialto var overstået, havde teaterloven ingen
som helst interesse for folketingets kulturpolitikere.
Beslutningen om at etablere Hovedstadens Udviklingsråd
medfører, at teaterloven skal tilpasses denne nye organisation (Se Søndag Aften Arkiv).
Lovgivernes konklusioner er:
Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskabs (DST)
nuværende styrelse fortsætter indtil 30. juni 2000 - suppleret med tre teaterkyndige
udpeget af kulturministeren.
Hovedstadens Udviklingsråd overtager Det
Storkøbenhavnske Teaterfællesskabs opgaver fra 1. juli 2000.
Der etableres et særligt råd bestående af tre
teaterkyndige til at rådgive Hovedstadens Udviklingsråd, men uden formel kompetence.
Hovedstadens Udviklingsråd overtager også støtten til
en række konkrete kulturinstitutioner: blandt andet Sjællands Symfoniorkester, Zoologisk
Have, Glyptoteket, Cirkusbygningen, Louisiana, Arken, Teknisk Museum og Vikingeskibshallen
i Roskilde.
Hvad skal vi med et teaterfællesskab?
Loven siger ikke entydigt, at Teaterfællesskabet skal
nedlægges. Men loven lægger alle væsentlige teaterpolitiske beslutninger direkte i
Hovedstadens Udviklingsråd.
I princippet kunne man forestille sig Teaterfælleskabet
videreført på lige fod med øvrige kulturinstitutioner med selvstændige bestyrelser.
Denne fortolkning vil den nuværende styrelse for teaterfælleskabet også søge at
argumentere for.
Men for alle samarbejdspartnere ville det blive helt
umuligt at hitte ud af, hvem der har den reelle magt. En fællesskabsstyrelse som
indstiller til et udviklingsråd - som samtidigt er lovbundet til at spørge nogle
teaterfaglige personer til råds. Det vil både politisk og administrativt blive aldeles
uholdbart.
Loven indeholder det barokke levn fra det oprindelige
lovforslag, at teaterfællesskabet skal ledes af en direktør. Det er en ny konstruktion,
som har til hensigt at styrke Teaterfællesskabet administrativt. Hvis Teaterfællesskabet
får lov til at fortsætte - og med en stærk direktør - vil der være yderligere et
politisk/administrativt led. Denne direktør vil så skulle referere til
Teaterfællesskabets styrelse og ikke til Hovedstadens Udviklingsråd. En væsentlig del
af baggrunden for den nye teaterlov er hidtidige uklare kompetencer. En videreførsel af
Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskab vil slå alle hidtidige uklarheder med adskillige
længder.
Teaterfællesskabet vil argumentere med at de superborgmestre
som sidder i Hovedstadens Udviklingsråd hverken har tid til de mange små kultursager
eller den nødvendige kulturpolitiske indsigt. Imod det står, at superborgmestrene
faktisk havde tid til arbejdet i bestyrelsen for Kulturby 96 og at der er et teaterkyndigt
råd til at assistere borgmestrene.
Man vil også argumentere med at teatrene har behov for et
eget politisk forum og at Hovedstadens Udviklingsråd på ingen måde er skabt ud fra
teatrenes behov.
Hele den politiske debat om Hovedstadens Udviklingsråd har
handlet om trafikpolitik, landzonelovgivning, demokratisk underskud - og knapt et ord om
kulturpolitik. Glimrende symboliseret ved at kun et enkelt spørgsmål i folketingets
behandling af Hovedstadens Udviklingsråd handlede om DST, Det Storkøbenhavnske
Teaterfællesskab. Men i spørgsmålet blev forkortelsen DST oversat til Det Statslige
Trafikselskab - tja, hvad hjertet er fuldt af...
Med lovens formuleringer er der dog ikke noget sagligt belæg for at
videreføre Teaterfællesskabet. Man kan hævde, at en lov med et helt kapitel om Det
Storkøbenhavnske Teaterfællesskab giver forventninger om at fællesskabet skal
fortsætte. Omvendt er der i loven lagt op til, at Hovedstadens Udviklingsråd kan ændre
organisationsformen. På samme måde som teaterloven fremover bemyndiger Hovedstadens
Udviklingsråd at træffe beslutning om hvilke teatre, der indgår i teaterfællesskabet,
bemyndiges Hovedstadens Udviklingsråd til selv at finde frem til den rette
organisatoriske struktur.
De sidste opgaver
Teaterfællesskabets sidste opgaver vil bestå i at udpege
teaterdirektører for de næste fire år (fra sæson 2001/2002).
Den praktiske køreplan for dette ligger for længst klar.
Der er et enkelt uklart punkt i dette: om teaterfællesskabet skal ansætte den direktør
som er nævnt i loven. I hele det lovforberedende arbejde har man forestillet sig denne
direktør som primus motor ved ansættelsen af teaterdirektører. Det vigtigste problem er
dog, at man kun vil kunne ansætte direktøren for tiden indstil 30. juni 2000, altså
mindre end et år. Det vil være foruroligende svage ansættelsesvilkår, hvis denne
direktør skal nå at vise den fornødne styrke.
Direktøren vil ud over ansættelse af teaterdirektører
få en væsentlig opgave: at tilrettelægge nedlæggelsen af teaterfællesskabet og
overgangen til Hovedstadens Udviklingsråd. Og det vil ske med loyalitet til
Teaterfællesskabet som ansættende myndighed og ikke til den reelle magt: Hovedstadens
Udviklingsråd.
Det forventes, at Teaterfælleskabets styrelse tager
stilling til direktørspørgsmålet i juni måned, måske allerede ved møde den 7. juni.
Man kan ikke forvente, at Hovedstadens Udviklingsråd blot
vil overtage medarbejdere fra Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskab - og slet ikke
medarbejdere ansat efter vedtagelsen af loven om Hovedstadens Udviklingsråd.
Hovedstadens Udviklingsråd får sine egne organisatoriske
vanskeligheder. Kulturområdet vil være et beskedent hjørne i rådet. Og samtidigt skal
man have en ledende person i en funktion som kan tegne rådet udadtil. Denne person skal
ikke kun tegne teaterfeltet, men også Sjællands Symfoniorkester, museer og andre
kulturinstitutioner.
Hovedstadens Udviklingsråd vil således se efter andre
kvalifikationer end man vil i Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskab.
Teaterfaglig støtte
Teaterloven giver teaterfaglig støtte for den
storkøbenhavnske teaterpolitik. Et råd som får stærkt begrænsede arbejdsopgaver - og
uden nogen som helst formel kompetence.
Rådet etableres som erstatning for de tre teaterfaglige
personer som ellers skulle indgå i styrelsen for teaterfællesskabet. Men det er et råd
som på forhånd ser ud til at være svagt stillet. Spørgsmålet er, om ikke det ville
have været stærkere at give denne rådgivningsfunktion til for eksempel Teaterrådet,
som ud over den faglige kompetence også har selvstændigt sekretariat og dermed en
mulighed for at bistå de teaterfaglige medlemmer.
Der er endnu ikke lagt op til tilsvarende rådgivning for
Hovedstadens Udviklingsråd på andre kulturfelter. På sigt vil det enten betyde en
særstilling af teatrenes position i forhold til øvrige kulturelle aktiviteter - eller at
man skal finde en helt ny samlet kulturel rådgivningsstruktur for Hovedstadens
Udviklingsråd.
Ny lov?
Med den nye teaterlov har man først og fremmest løst
nogle akutte problemer: skabt grundlag for nye teaterdirektører og sikret sammenhæng til
loven om Hovedstadens Udviklingsråd.
Tilbage står dog fortsat en række væsentlige problemer
som før eller siden skal gennem lovmaskinen:
endelig fjernelse af al lovgivning om Det
Storkøbenhavnske Teaterfælleskab
en fornuftig kulturpolitisk rådgivningsstruktur for
Hovedstadens Udviklingsråd
løsning af de økonomisk/strukturelle problemer som var
den egentlige baggrund for forslaget om at lukke Rialto-teatret.
Den oprindelige PLS-rapport (Se Søndag Aften Arkiv) sagde entydigt, at enten skulle der lukkes et eller
flere teatre eller også skulle der skaffes flere penge til teatrene. Dette forsøgte man
at løse ved forslaget om at nedlægge Rialto-teatret (Se Søndag Aften Arkiv). Der har ikke vist sig politisk stemning for at lukke et
teater. Herefter er det eneste svar: at der skal flere penge til teatrene i Hovedstadens
Udviklingsråd. Ellers vil debatter om struktur-, økonomi og teaterkrise fortsætte i det
uendelige.